Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 1. 1ste januar - Laura Marholm Hansson. Hendes metode og hendes publikum (Gina Krog)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
I sin sidste skisse siger L. M., at kvindens underordning under manden
er betinget af, at hun ikke kan gjøre noget fra eller til under op
fyldelsen sf sin kjønslige bestem,meise, Det kunde paavises, hvor
ledes underordnethedslæren staar og falder med den sensualistiske grund
anskuelse. Men det er jo som sagt ikke for at imødegaa L. M. H.
jeg her taler om hende. Et tror jeg, forf. har bestyrket os i, det er,
at gjennem naturalismens lære frigjøres ikke kvinderne. — Rigtignok
tar L. M. H. i slutten af sin bog afstand fra denne, nu ikke længer
moderne retning. Men det klæder hende ilde. Det er fra Strindbergs
materialisme hun tilsidst tar afstand, ti „kjærligheden i kjønsforholdet
er mystisk". — Se det! —
Men mystikens rige er stort. Sanselig mystik det fører ind i Venus
bjerget, og er lykken ikke god, saa kan bjerget lukke sig, og ned i
troldbotn, vi kalder det saa paa norsk, kan en bli liggende. —
Elskovsmystik baaret af poesi over i sjælens verden, der, hvor
ingen underordning kan findes, kan oplade øret for „sfærernes
musik “. Forenet med aandens ild og fromhedens dybde og moralens
vælde kan kjærlighedsmystik løfte sig fra underverdenen op til den
høieste himmel, det er Dante, det er det sublimeste af alt! — Men det
er vist bedst at tage sig lidt ivare. For unge damer som flest, ledet
af Laura Marholm vil mystiken bli til heksenes dans paa bloksbjerg. —
Trold til kjærringer! L. M. H. ved forøvrigt nok hvad hun siger,
men naar den menneskekjærlige Ellen Key midt oppe i sin lyrisk-hus
bagte realisme og sine fantasiløse skemaer staar og lokker smaapiger
i flok og følge med Laura Marholms vildheds mystik som sukkergodt,
saa maa man smile — med et lidt trist smil. Men L. M. H. og Ellen
Key blir nok ikke længe venner, for nu bebuder L. M. H., at hun vil
tage fat paa menneskekjærligheden og gaa den kritisk efter i sømmene,
siden det viser sig, at den saa ofte skjeler skjævt til kjønsbegjæret, —
ja det vil vist gaa rapt for hende, for Nietzsche har jo som bekjendt
for længe siden smedet vaabnene, og hun forstaar som sagt godt at
rapse og at udslynge dem.
„Vi kvinder og vore digtere11 slutter saaledes: Vi ser tegn til,
at kvinden blir sig bevidst, at hun er intet andet, men heller intet
mindre end den, som bærer i sit skjød de kommende slægter.
Hm! — et orakelsprog! Men det faldt mig ind, det skulde vel ikke
være det „fysiologiske“ tomme kar, som er ude og gaar igjen? Laura
Marholm, som saa mange andre nutidsliterater, er svær med at fuske
i fysiologi. Men hendes filosofi stammer jo direkte fra orienten. Hun
er vel betroet til at huse gjengangere af oldtidens og förtidens livslære
i sit bryst, den som faar sit udtryk i den antike strofe:
Nylænde, rste januar 1897. 11
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
