- Project Runeberg -  Nylænde : tidsskrift udgivet af Norsk kvindesagsforening / 11. aarg. 1897 /
12

(1887)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 1. 1ste januar - Laura Marholm Hansson. Hendes metode og hendes publikum (Gina Krog)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

„Ei moderen er for den hun kalder søn livskilden.
Nei hun nærer kun et nedlagt frø,
hvem livet gav er faderen“.
Men vi har opholdt os altfor længe ved den vrøvlede kapsel!
Og kvinders vildhed? — ja om vi nu her (jeg vil heller kalde det
oprindelighed) skulde befinde os i omegnen af en sandhed, saa er det
saare langt fra/ at L. M. H. er opdageren. Det er i høiden en styg
degenereret afart af begrebet, hun peger paa. Henrik Ibsen f. eks. har
gang paa gang havt det fremme i sine kvindeskikkelser, men næsten
altid i følge med en genial forvandlingsevne, det fører ikke nedad der, der
aabner sig horisonter, og det peger opad.
Jeg talte om L. M. som en varieteernes stjerne, hun er det, men
jeg skal ikke være uretfærdig mod hendes talent. Hun kan hæve sig
over det. Som f. eks. Strindbergs portræt, det er betydeligt. Det
er som hun har faaet ro her, hendes glubskhed er mættet, hendes
glubskhed efter at se mænd vise raahed mod kvinder. Hun kan over
give sig helt til sit fortatterskab.
Af kvindeportræterne staar synes jeg Eleonore Duse høiest. I
hendes- skisse af Sonja Kovalewsky er meget smukt; men saa stikker
det fæle pietetsløse og raakolde frem. — I det hele overfor Sonja Ko
valewski maa man spørge, hvad ondt har det menneske gjort, siden
hun paa den maade skal rodes op af alverdens hænder? Hun skulde
være saa besynderlig og uforklarlig. Hun var professor i matematik
og — o under, hun elskede! Det var som Europas fantasi stod stille
overfor et saadant faktum. Og nok et under — hun elskede ulykkelig,
skjønt hun kunde „faa“ den hun elskede — det var hans følelse om
at gjøre. Det forekommer mig, hun er baade förklarlig og kvindelig.
Overhodet — og jeg anklager her flere end L. M. Hvorfor skal
ikke geniale kvinder faa lov at være ulykkelige? det er som det er en
forbrydelse 1
„Er det ikke geni, hjertelag og ulykke Gud giver udødellghedens
skjønneste kranse ?“ spør Henrik Wergeland. Naar mandlige genier er
ulykkelige, saa siger man, det hører geniet til, det er stort. Naar de
blir sindssyge eller selvmordere, saa er det ikke frit man opløfter dem, og
naar de er ensomme og uforstaaede, saa er det stolt. Men naar geniale
kvinder understaar sig til at være ulykkelige, saa er de fænomener,
som skal dissekeres og udstilles til skræk og advarsel. Aa det er raat,
raat — raat er det.
Forresten er de ensomme og „uforsørgede“ og fuld af livsens jubel
saa er det kanske endnu større forbrydelse — som nu Marie Bashkirtzeff.
Hun var baade det ene og det andet. Det er den mest misvisendeafalleL.M.s
kvindeskissei, den om Marie Bashkirtzeff. For hvad skal hun ogsaa gjøremed
12 Nylænde, iste januar 1897.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Mar 14 01:04:19 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/nylaende/1897/0018.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free