Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 1. 1ste januar - Laura Marholm Hansson. Hendes metode og hendes publikum (Gina Krog)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
*) („au dessus de moi“).
denne „geniale" unge pige, denne tindrende aand, dette rene sind, som
saa tydelig modsiger hendes dogme. Lombroso ved raad. Han har
sagt, at kvinder er ikke genier og Bashkirtzeff er et geni, ergo er hun
ingen kvinde. En bekvem cirkel at gaa rundt i.
Men L. M. har nu sin metode, hun gjør hendes tragedie: en
tærende sygdom og død i 24 aarsalderen, til noget henimod syg elskov.
Det er latterligt at faa det ud af hendes dagbog. I 13 aarsalderen for
elskede Marie Bashkirtzeff sig sværmerisk i en mand, som hun havde
seet nogle gange paa gaden og aldrig talt med, et af disse afstands
sværmerier, som mange kjender fra sin grønne ungdom. Han blir gift
og nogle aar efter ser hun ham igjen paa gaden, uden at det gjør
spor af indtryk paa hende. Det er det hele. Nei, enhver sjælekjender faar
noget helt andet ud at hendes bekjendelser. Hendes aand var i altfor
stærk vækst. ’Fag og læs hendes merkværdige dagbog, hvor hun saa
uforbeholdent og ærligt fortæller om alle sine daarskaber, al sin for
fængelighed og egoisme, sin martrende trang efter berømmelse, men
som vi forstaar, alt, alt er kunstnerevnen i kamp op mod lyset. Følg
hende og føl, hvor hun vokser og saa hendes store klare blik, da
døden nærmer sig for at tage hende, som har livet saa mangfoldig
levende i sig 1 Ingen uden en kvinde kan give netop det, hun har
givet, en større aandens ynde tror jeg aldrig har aabenbaret sig. En
saadan natur vil L. M. ikke forstaa, men kan det heller ikke med sin
bedste vilje.
Marie Bashkirtzeff har digternaturens universelle følelse. Ingen har
elsket alt saa som jeg, alt, alt maa jeg ha! siger hun, men saa: „jeg be
gjærer lykken og finder den ikke, mit hjerte græder og jamrer, men
noget, som er over, høiere end mig seiv*) glæder sig alligevel ved at
leve. Det er dette over, som L. M. aldrig kan fatte.
Og hun tar med sit unaadige konstabelgreb fat i hende ogsaa.
Hun var ufærdig ! Ja, det er det deilige, saa strømmende rig og
ufærdig. Færdig da begynder nedgangen. Det byr helt imod,
naar man kommer fra Marie Bashkirtzeffs dagbog til Laura Marholms
værker.
Det er, som naar en staar i det aabne vindu en vaarnat, en tidlig,
fin, frisk vaarnat og ser udover et fortryllende landskab. Det er stille.
Paa den lyse himmel staar lyse stjerner og tindrer. Trær og busker
tegner sig med en uendelighed af fine knopper, mangfoldige i alle for
mer. Du lytter og synes du kan høre .det vokse som en stille fjern
sang. Du synker hen, sjælen tar fine lette drømmevinger paa og flagrer
NylÆNDE, iste januar 1897. 13
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
