Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 5. 1ste mars - Føljeton: Gammel arv (Af Helene Lassen)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hun sprang op, nedover trapperne og bort til drivhuset, hvor Half
dan forsigtig støtted nogen planter op. „Halfdan!“ raabte hun imod
ham, „ved du det, at du er sødere end alle andre mænd paa jorden,
og at jeg ikke vilde du skulde være digter dit eller maler dat for aldrig
det!" Han smilte. „Saa umotiveret du kommer med alting.“
„Nei, det er slet ikke umotiveret, for jeg har siddet en lang stund
paa trappen og tænkt paa dig.“
„Og saa kommet til dette for mig saa glædelige resultat? Noksaa
rart forresten, at du kommer med dette nu netop, for jeg er nylig kom
met til det, at uagtet jeg ofte har ønsket alt dette kunstneriske tilsnittet
dit borte, saa er det nok alligevel det, som gjør dig saa tiltrækkende
for mig."
„Aa langtifra da. Sæt dig nu ikke det i hovedet, netop som jeg
skal begynde at „uddanne mig videre“ i stik modsat retning."
„Tør jeg saa spørge, hvad det vil sige at være stik modsat slig
som du et nu?“
„Jo, jeg har nok et forbillede. Husker du den gartnerkonen i
haven ligeoverfor hos onkel Henrik?"
„Hun med det gulgrønne, krusete haaret ?“
„Ja netop. Men det mest betegnende ved hende var, at hun altid
havde et hvidt lommetørklæde knyttet i en trekant over hovedet."
Han lo. „Ja, hende blir du sikkert lig!"
„Jo vent bare, jeg har nok lidt talent i den retning ogsaa, og jeg
skal nok faa til at holde i en bordkniv paa samme maaden som hun,
naar hun gik og skar af blomster; saan langt ned paa bladet, du ved,
og med en bred tommelfinger tvers over. Og end de buketterne hun
laved! Med blomsterne tæt, tæt pint ind til hverandre og ikke et grønt
blad. Slig skal jeg bli."
„Ja, jeg synes jeg tænker mig det".
„Ja, du ved, der er to naturer i mig, en kunstnerisk og en snus
förnuftig, og den sidste skal vinde".
Han smilte som til et barn, mens hun fortsatte: „Og i den an
ledning har jeg tænkt at foreslaa en liden omkalfatring i haven din.
Til næste aar er du saa god at plante al kaalen og alle gulerødderne
lige udenfor trappen, mens du tar de høitstammede roserne, som du
har været saa galant at sætte udenfor mine vinduer, og kaster pokker
i vold ned i en krog, som du sa om kaalen".
„Ja da, det skal vi gjøre".
„Huf nei, vær alvorlig nu! Jeg skal si dig, at gulerødder er mit
specielle sværmeri. Kan du tænke dig noget saa struttende sundt, saa
velgjørende usammensat og husligt og nøkternt som en rigtig stor
og frodig og brandgul gulerod?"
NYLÆNDE, Iste mars 1897. 67
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
