- Project Runeberg -  Nylænde : tidsskrift udgivet af Norsk kvindesagsforening / 11. aarg. 1897 /
93

(1887)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 7. 1ste april - Kvindeemancipationens frugter (cb.)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

brød os om, men som vi allesammen uafviselig burde forsynes med,
hvis vi skulde blive samfundsnyttige mennesker, hvis liv skulde have
realitet. Der er et lidet træk i förtidens skik og brug, som krast nok
illustrerer dette. Det var ikke sjeldent i velhavende slægter, at den unge
pige fik — vuggeudstyr i konfirmationsgave.
Hvor er det ikke en fryd for dem af os, som nu er mødre, at
vore døtre ikke behøver at opdrages i det samme uvæsen, og hvor
bedrøveligt det er at høre Ellen Key gjenoptage dette gamle „vente
ideal“. Hvor mangen kvinde har ikke i disse unge aar, hvor sjælen
er myg og let at saare, faaet et saar, som aarene ikke har formaaet
at læge. Det var som en bitter drik denne følelse, at ved os seiv var
vi intet, det vi kanske kunde blive, maatte vi blive gjennem en mand.
De stærkeste kunde gaa gjennem denne skjærsild og seiv finde vei til
sjælefred for at bjerge livet, de frommeste troede at ofre sig i religionens
navn, utallige stærke blev bare bitre og mistede det fineste i sin natur,
utallige svage blev forhutlede og naaede aldrig frem til et virkeligt liv.
Dette er kjendsgjerninger, som hundreder af kvinder i vort land kjender
gjennem sit og sine søstres liv. Og saa kommer denne fine, gode
kvinde og snakker om, at vi mødre gir dem murgrus istedetfor middagsmad,
naar vi gir dem vaaben ihænde til at arbeide. Billedet er saa plat, at
jeg næsten ikke vilde drage sammenligningen, og syntes der maatte
menes noget andet — men nei, det er ikke til at tage feil. Middags
maden er egtestanden, murgruset er det arbeide, vi gir vore børn iste
detfor. Men saa langt skal ingen reaktion faa os med, alle vi passive
„stilfærdige“ kvinder og mødre. Det gamle „ventespøgelse“ skal ikke
forstyrre vore unge døtre, som er opdragne i dagslyset. Vi vil op
drage dem til selvstændige mennesker, til hvem kjærligheden kan faa
komme, som den kommer til manden, som livets velsignede solskin,
og har de opdraget sig seiv til gode kvinder, vil solskinnet ikke gaa
frugtesløst hen over deres liv.
For hver lydhør kvinde, som har agtet paa kvindebevægelsens
gang, er her sikre tegn paa, at man mere og mere vender sig til det
naturlige kjønnene imellem — bare rigere og alvorligere og med en
ganske anden bevidst forstaaelse. For den, som har været indestængt,
er det naturligt nok, at den første udfærd blir som et vildt jag. Der
er i enhver aandelig vækst en sturm- und drangperiode; man vokser
ud af den til renere erkjendelse og til videre syn. Kvindesagen hos
os slaar ikke længere vrag paa kaldet som hustru og mor. Alt rafinement
og al forbitret fanatisme kan ikke udslette naturens lov, men den kan
afsætte en reaktion, som kan hemme udviklingen for lange tider og
sætte op en kjødelighedens lov for mand og kvinde (Strindberg, Mar-
Nylænde, iste april 1897. 93

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Mar 14 01:04:19 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/nylaende/1897/0103.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free