- Project Runeberg -  Nylænde : tidsskrift udgivet af Norsk kvindesagsforening / 11. aarg. 1897 /
125

(1887)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 9. 1ste mai - Føljeton: Gammel arv (Helene Lassen)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

godt hun passed her, hvorledes alt i hendes væsen her fik en naturlig
indfatning, følte han med et stik, hvorfor der saa let blev dissonancer
i deres hjem. Men Astrid blev rent nervøs, saa pinligt syntes hun det
var, at hun ikke kunde faa ham med her hjemme; han sad der jo som
en vildfremmed mand, der pludselig var dumpet ned i en familie! Da
gik det dog meget bedre hjemme hos hans forældre, for der var jo han
hjemme, og hun var lettere og smidigere og kunde bedre finde sig til
rette i fremmede forhold. Og uagtet hans hjem var saa rent forskjel
ligt fra hendes, kunde hun trives saa prægtig der paa et kortere besøg.
Al denne ro og harmoni, al denne gamle solide livsvisdom, alt dette
urokkelige og grundmurede kunde ikke andet end imponere hende. Og
saa alt dette beherskede og hensynsfulde i deres væsen. Aldrig havde
hun hørt, at nogen af dem havde sagt til hverandre, at de var glad i
hverandre, aldrig set, at de havde kysset hverandre; det var bare et
roligt haandtryk til goddag og farvel; men Astrid vidste, at de følte
sig sammenbundne af en inderlig kjærlighed. Heller ikke havde hun
nogen gang hørt dem skjændes eller disputere, mens de hjemme hos
hende kunde ryge op i en liden varm disput for et godt ord og ikke
levne hverandre ære for to skilling; men saa fem minutter efter leende
forsikre hverandre, at de var de første mennesker under solen! For
skjelligt var det altsammen, det var vist, Og var hun der længe paa
besøg, kunde hun nok imellem faa en uskikkelig lyst til at vække lidt
forfærdelse i disse stille harmoniske forholde, kaste ud en brandfakkel,
som kunde faa alle disse rolige ansigter ti! at skifte udtryk, faa dem
til forskrækket at steile. Men slige lyster behersked hun snart, og endte
da med at misunde dem deres ro og harmoni. Det var bare det, at
alt var saa uligt alt hjemme, hvor sorg og glæde ytred sig saa livfuldt,
og hvor alle var eiendommelige paa sin vis, og hvor de slet ikke var
saa tilfredse allesammen; men hvor tvertimod baade den ene og den
anden vilde rumstere og greie op i hele verdensordningen. —
Men nu var de hjemme igjen, hjemme i Halfdans have, hvor endnu
høstens pragtfulde blomster, store tunge asters og georginer stod og
glimred med sine stærke farver til vederlag for duften, som de ikke eied.
Og Astrid gik og saa paa det alt, begjærlig opfangende hvert glimt,
som endnu minded om sommeren. Hun gik idetheletaget omkring som
den, der skal sige farvel til alt; øinene var blanke af afskedstaarer, og
hun følte det, som om hun saa alt for sidste gang. Hun grued for at
sneen skulde komme og gjemme det, som endnu var igjen af som
meren. Men en dag langt ude i november kom den og lagde sig stille
og hvid udover haven. Bare rognetræerne stod endnu med nogen en
kelte pragtfulde blade mellem store, røde bærklaser og lokked fugle-
NVLænde, iste mai 1897. 125

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Mar 14 01:04:19 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/nylaende/1897/0135.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free