- Project Runeberg -  Nylænde : tidsskrift udgivet af Norsk kvindesagsforening / 11. aarg. 1897 /
135

(1887)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 10. 15de mai - Kvindeemancipationens frugter (cb.)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

paa mors side stod med dybe rødder i den traditionelle kultur, paa
fars side i forhold til det kraftige, frembrydende folkeliv. Lad os tro
paa forjættelsen og lægge et alvorligt arbeide ned, for at den kan sætte
vækst nedigjennem alle samfundslag. Hun, som brød veidn for os,
har pegt paa det, som skal være dens inderste kjærne: den sædelige
frigjørelse. Det vil vi holde fast ved. Her er nok af ting, som maner
os til troskab, nok af kvinder, som venter hjælp af os.
Hvorledes skal saa denne kvindelige individualitet kunne komme
samfundet tilgode, saalænge vi fremdeles holder paa det gamle system,
som principielt holder kvinden borte fra repræsentativt arbeide indenfor
stat og kommune?
Ved at skabe en opinion saa stærk, at den knuser denne mur, er
som oftest det svar, vi faar. Men opinionen oparbeides paa to maader:
den stillere, indirekte i alle de tusinde hjem, som derfrå bryder sig vei
opad og udad gjennem vore samfundsindretninger. gjennem retsvæsen,
lovgivning osv. — og den oparbeides udenfra indad paa de store, ukul
tiverede lag netop gjennem disse ydre samfundsindretninger. Vi kvin
der har til denne dag kun havt adgang til det indirekte opinionsarbeide,
nota bene med det store minus, at vi er afskaaret fra seiv at bære vor
opinion frem til de kilder, hvorfra den strømmer ud over folkelivet.
Og vi har heller intet andet middel til at seire over mænds ene
herredømme end ad overbevisningens vei. Vi har ingen vaaben at
bruge til kamp uden de aandelige. Emancipationen skulde hæve først
og fremst kvinden til at forstaa sit kald og sit ansvar og saa manden
til at vende sig mod hende for at faa en hjælp og støtte i samfunds
livet, som i hjemmet. Det, vi ber om, er blot om at faa lov til at
hjælpe alt det, som i vor tid er smaat og sygt. Det er ialt socialt ar
beide vi vil med: sædelighedssag, retspleie, fængsels- og fattigvæsen,
fabriktilsyn og skolesag — altsammen trænger til — ikke bare at for
sørges af en far, men at pleies af en mor. Der er gjort et lidet forsøg
i loven om værgeraad, et lidet, magert forsøg paa at faa kvinden til
staaet en offentlig plads. For den, som blot nogenlunde kjender til,
hvorledes folkeskolens lærerinder lægger sit personlige arbeide ned i
denne gjerning ogsaa udover barnets læretid sammenlignet med lære
rens, ser det noget tarveligt ud dette første forsøg. Se paa vor fattig
pleie, de mænd, som har arbeidet intenst her, staar som isolerede, ly
sende undtagelser, mens flertallet af kvinder ærligt har baaret dagens
byrde og hede.
Jeg tror, man kan tage kvinderne ind uden fare for, at det, som
er det dyrebareste for samfundet, skal vanskjøttes — jeg mener vore
hjem; thi det er en selvsagt ting og vil forstaaes dybere og alvorligere,
jo sandere frigjørelsen virker — at hjemmet og de smaa der ikke ska,}
Nylænde, 15de mai 1897. 135

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Mar 14 01:04:19 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/nylaende/1897/0145.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free