Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 10. 15de mai - I anl. debatten om kvindestemmeret i det britiske parlament 3die februar 1897 - Hvorfor uddanner ikke kvinder sig til malere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
I anl, debatten ora kvindestemmeret i det britiske
parlament 3die februar 1897.
Arbeid, arbeid, arbeid — siger English WomaiVs Review — det
er moralen af den mindeværdige debat i Underhuset den 3die februar,
med dens majoritet paa 71 til bedste for stemmeret for kvinder. Den
majoritet er en uomstødelig kjendsgjerning, det er en kjendsgjerning,
som maa anspore til nye anstrengelser. Det er et faktum at glæde sig
over, men ikke til at slaa sig til ro med; det er nu en tid for glade
forventninger, men ikke for hvile.
Vi kvinder ved, at vi mener det alvorlig; vi ved, at alle dybt
og klart tænkende kvinder, som har været ledere og organisatörer i
alle bevægelser tilbedste for kvinder, har givet denne sag sin støtte og
sin sympati — hvad saa end de har gjort, der ser mere paa spredte
virkninger end paa aarsager eller de, som er saa optaget af detaljer,
at de ikke ser skoven for bare trær. Men saadanne personer som disse
sidste hører ikke blandt de aander, der bevæger verden. Den sag, som
har de levende aander med sig, er den sag, som engang maa seire.
Men vi har endnu at overbevise mange mænd om, at dette isandhed
er vor stilling, og at de, hvis de modsætter sig denne reform, hemmer
de ædleste og bedste krætter i samfundet. De onder, som de ser i
at gjøre kvinderne til medansvarlige borgere, er i høiden onder, som
skriver sig fra leilighedsvise, individuelle feilgreb eller daarskaber, saa
danne som naturligvis kan forekomme i enhver bevægelse. De onder,
vi ser, er dybt rodfæstede i tingenes væsen. Saalænge loven, som er
den utænkende mængdes moralske maalestok, ikke behandler kvinden
med skyldig respekt, vil gjennemsnitsmændene ikke betragte dem som
værdige respekt, heller ikke vil almindelige kvinder respektere sig seiv.
Det er respekt for kvinderne, der trænges, den maa komme som
en rensende vind og feie bort alle de sygdomsspirer, der er avlet
af denne lære om kvindernes underlegenhed, denne lære, som
ustanselig udhuler folkets moral.)*
Hvorfor uddanner ikke kvinder sig til malere — skriver en husmor
til os —ja jeg mener til almindelige haandværksmalere. Hvor hygge
ligt vilde det ikke være for os husmødre at have en dygtig, vel ud
dannet maler i huset, i den prøvelsens tid, da vore leiligheder er „under
kosten
*) Udhævet her»
Nylændk, 15de mai 1897. 137
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
