- Project Runeberg -  Nylænde : tidsskrift udgivet af Norsk kvindesagsforening / 11. aarg. 1897 /
182

(1887)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 13. 1ste juli - Føljeton: Gammel arv (Helene Lassen)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

ständig, dag og nat. Noget med farver og stemninger arbeided uaf
ladelig inde i hendes hode, mens hun mekanisk udførte alle sine hus
lige pligter. Der var dage, hvor hun ligesom følte sig fremmed for
alt, undtagen for sine billeder og farver ; did drog en magnetisk snor
hende bestandig. Men var hun saa kommet did, saa trak og trak det
i alle de andre snorer, og blandt dissé var der en stor, myndig en
samvittigheden; som ikke længer hvisked, men begyndte at tordne, at
nu bar det galt ivei! Med nattesøvnen blev det heller ikke rart. Hun
var saa træt hver kveld, at hun syntes, hun maatte søvnet, om hun
havde lagt sig paa slette gulvet; men aldrig før var hun kommet
iseng, før det begyndte at dirre og krible saa underlig i hele legemet.
Især var det ilde med hænderne; det pirked og prikked helt ud i
fingerspidserne, og det rykked i fødderne, saa det var umulig at ligge
stille. Og saa denne underlige nervøse fornemmelsen, som hun havde
hørt nogen andre i familien kjendte til ogsaa, at hun ligesom blev saa
tyk. Hun syntes, haandledene svulmed op, alle knoker blev til noget
enormt, og hver gang, hun rørte paa hodet, knirked det saa irriterende
rart nede ved nakken huf nei, hun vilde aldrig stelle sig slig
mere, at det blev saa meget arbeide i sidste liten. Men nu var jo
snart hendes serie færdig, og saa var det bare at nyde triumfen,
for hun vidste, den vilde gjøre lykke 1
„Forfængelighed altsaa, forfengelighed44 det var igjen samvit
tigheden, som reiste sit myndige hode „har du ret til at ødelægge
din helbred bare for en forfengelig kunsterglæde ?
„Men kunst skaber da gfede for andre ogsaa44 , forsøgte hun at
indvende.
„Ja, men der er nok af kunst alligevel, om du kvæler din lille;
vort lille land kan ikke brødføde tiendeparten af alle disse kunstnere,
Slaa du dig tilro; du foruretter ikke en levende sjæl ved at dræbe
kunstneren i dig“.
„Slig havde du ikke talt, havde jeg været mand! 14
Og samvittigheden hæved sin stærke røst til svar: „Nei det
lod jeg nok være, jeg bryr mig aldrig om at tale for døve øren!“
Nei, saa var det. Det var bare kvinderne, som laa slig paa knæ
for samvittighedens røst, ængstelig skjælvende for hvert et lidet ryk.
„Havde jeg kun ikke snøret mine silkeærmer paa en søndag.!“
jamred den fromme dronning Dagmar, mens kong Waldemar freidig
myrded i nord og syd for at „vinde hæder14 !
Endelig kom søvnen og jog hende gjennem drømmenes urolige
land, men ogsaa der var det altsammen billederne i olie og i vand
farver, børnene, middagsmaden, jaa ligetil mathematikleksen, hun havde
strævet med at forstaa for at hjælpe Eivind med lekserne x 2y 3
X x 4y 2 -j- alt det stræv, som fandtes, og ikke -i- nogen verdens
ting!
(Forts.)
182 Nylænde, iste juli 1897.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Mar 14 01:04:19 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/nylaende/1897/0192.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free