Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 13. 1ste juli - Føljeton: Gammel arv (Helene Lassen)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
sig modig over det altsammen, hun trodde, hun havde faat dækket vel
over nerverne nu, men — det lod til, de var der endnu — og agted
at spille hende et puds nu og da fremdeles.
Nu var det ikke længe igjen, til høstudstillingen skulde aabnes, og
hun havde endnu ikke faat nogen idé, som kunde bruges, til de to
manglende billeder.
„Baade februar og november er nogen frygtelig kjedelige og uorigi
nale maaneder44 , sa hun en dag til Halfdan. „Februar kopierer bare
januar, og november hærmer efter oktober. Jeg kan ikke faa tag i
noget betegnende ved dem“.
„Aa, kjære, du kan da vel finde paa noget om dem“, sa Halfdan
lidt utaalmodig.
„Finde paa noget? Ja, det kan jeg nok; men jeg maa ha følt
det, ser du, ellers blir det ikke kunst14 .
„Aa skidt — havde jeg nær sagt! 44
Han kunde imellem bli saa lei alt dette kunstneriske snakket.
Igrunden blev hun fornærmet, men hun forsøgte nu at svælge fornær
melsen i en lidt tvungen latter.
„Aa ja, det kommer vel med tiden! Jeg har jo endda nogen
uger igjen. Imellem kommer idéerne pludseligt, som disse omvendel
serne, lægprædikanterne fortæller om: Et stik i albuen, og — voilå,
en omvendt synder!44
Halfdan lo.
„Ja, slig kommer vist november og februar til dig ogsaa! Jeg
synes alt, jeg ser dig, naar det kunstneriske „stik44 kommer44 .
Hun nikked hemmelighedsfuldt.
„Jeg tror forresten, at ialfald „november44 ikke er saa langt borte
nu. Jeg saa en bleg, halvgammel kvinde igaar med noget vildt, trodsigt
i udtrykket — jeg tror, hun kunde være november: halvgammel og
blegnende, men i vild trods mod tilintetgjørelsen, slig, som naar no
vemberstormen synger gravsangen over sommeren — — Jo, jeg tror
nok, det skulde bli bra, og jeg kunde vist faa fat i hende til model
ogsaa, for jeg ved, hvor hun bor, og hun er fattig; men saa er det
det, at dette billede havde passet bedst i oliefarver, og nu er de andre
i vandfarver — — — 44 . Halfdan rusled saa sagte ud i haven, spytted
i næven og tog fat ien spade Han kunde sommetider, naar hun var
som værst kunstnerisk, faa slig lyst til at være rigtig simpel menne
skelig. —
Astrid havde nu faat sin idé baade til november og februar og
arbeided nu med nervøs iver. Aldrig havde hun været saa optaget
med sin kunst som nu; før havde hun kunnet slippe den, naar hun
tog fat paa andre arbeider, men nu var den i hendes tanke be-
Nyi.ændk, iste ’juli 1897. 181
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
