Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 14. 15de juli - Kvindens retsstilling i ægteskabet (x.) - „Kristi kirke i det nittende aarhundrede“
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
lation et de droit comparé 242 sider) Og dette værk er igjen blevet
meget fordelagtig aomeldt i det anseede franske ugeblad L’économiste
franpais, som særlig bemærker de anerkjendende udtalelser om den
norske lov af 1889.
I det nævnte værk redegjør forfatteren først for den lille danske
lov af 7de mai 1880 om ægtehustruens raadighed over sit selverhver
vede gods og den svenske lovgivning om ægtefællers formuesforhold,
og udtaler derpaa om den norske lov af 29de juni 1889 følgende:
„Denne lov har en ganske anden rækkevidde end den danske lov. Det
er en sand revolution, den har gjort i Norges ægteskabsret og den
gifte kvindes hele stilling11 . Efter at have dvælet ved hovedbestemmel
serne i denne lov, som opretholder kvindens personlige myndighed til
at afslutte kontrakter m. v. ogsaa i ægteskabet, fremhæver han særlig
„den meget interessante" bestemmelse om oprettelse af ægtepagter, der
paa en vis maade har skabt en ny type paa ægteskabsrettens omraade,
idet den ikke helt ud slutter sig til nogen traditionel form eller til nogen
ældre juridisk definition. „Den hele fællesboordning hviler nemlig paa
principer, som baade er meget originale, og som er prægede af den
største omhu og forudseenhed 11.
Medens alle de nordiske ländes love om ægtefællers formuesforhold
efter forfatterens opfatning „er iøinespringende vidnesbyrd om disse
folks høie intellektuelle kultur og om deres høie juridiske kundskab til
de omhandiede problemer er det dog særlig den norske lov af 1889
han tilkjender den første rang blandt dem. Han afslutter derfor sin
oversigt over disse love med følgende ytring: »Fremforalt har den
norske lov en i sandhed mærkelig karakter. Alle ægteskabsrettens
spørgsmaal er her løst med øiensynligt sigte paa at afhjælpe nye behov.
Vi har her for os en omdannelse af fællesboet, befriet fra alle tradi
tionelle fordomme, og indrømmende den gifte kvinde en idetmindste
ligesaa attraaværdig stilling, som der indrømmes hende i de lande,
der har særeiendom. — Den norske lovgivnings aand vil i det hele
kunne veilede os (franskmænd), naar ogsaa vi skal gaa til løsning af
de problemer, vor lovgivning her forelægger os. Den kan fremforalt
med held fremholdes mod dem, som paastaar, at kvindens beskyttelse
kræver oprettelse af særeie som lovens forudsætning“. X.
„Kristi kirke i det nittende aarhundrede“ af Aasta Hansteen har
fremkaldt følgende udtalelse — i et privat brev til forfatterinden — fra
Laura Kieler: „Tak og atter tak for deres deilige bog, fuld af saa
rige og dybe tanker og af et storslagent livssyn! — — Naar jeg til
høsten begynder min aarlige foredrags-reise, hvor jeg holder 40—50
foredrag Danmark rundt, vil jeg slaa til lyd for Deres bog, og søge at
vække — især kvindernes — opmærksomhed — Deres tanker,
livssyn og personlighed vil derved blive kendt hernede.“
Nylænde, 15de juli 1897. 187
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
