Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 14. 15de juli - Føljeton: Gammel arv (Helene Lassen) - Dronningens jubilæumsaar
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hun begyndte febrilsk at pille stifterne ud, løsned dem en for en,
la dem i haug paa bordet, fandt ogsaa frem de to halvfærdige og la
ovenpaa.
Hvad nu? Et øieblik gik det rundt for hende; det var, som om
hun ikke husked, hvad hun skulde gjøre. Der for ogsaa noget gjen
nem hende om, at nu skulde de jo sendes ind til Blomqvist for at
sættes i ramme til udstillingen ——. Men saa kom bevidstheden til
bage, nu vidste hun, hvad hun skulde gjøre.
Hun greb en fyrstikæske, aabned ovnsdøren og begyndte rolig at
brænde et for et, mens hun saa paa dem alle til afsked.
Der kom mai saa sprættende vaarlrisk og lys, der juli, saa varm
og fuldmoden, der november, som sang gravsange — det grøssed i
hende — og der hendes stolthed, januar, den som havde lykkedes
bedst for hende — knagende, knitrende, iskold og blaahvid!
Der gik et stik gjennem hende. Dette var jo ogsaa hendes barn
— naa ja, saa gjorde hun alligevel som Haakon jarl, hun ofred sit
aandsbarn til Gud for at faa seir.
Nu var det gjort. Hun pusted langt ud
Havde hun nu ikke vist, at mor var hun over alt, alt andet?
Gaves der det paa jorden, hun ikke vilde otre for at lægge, om bare
et aar, en maaned, en uge til sit barns liv?
Hun havde ligget paa knæ foran ovnen. Nu folded hun uvilkaarlig
hænderne og bad. Om hun ikke kunde bede om noget andet, bønnen
for sit barn, den havde hun altid kunnet bede, og nu strømmed
ordene.
Hun reiste sig stille med en deilig følelse af fred. Hvad der nu
end maatte komme, hun havde da vist, at hun vilde ofre og sone.
Men inde i soveværelset laa Eivind og sov fremdeles. Hun saa
paa ham, hørte paa ham. Pusten var regelmæssig og rolig, hans
hænder var ikke feberhede mere. — — En vild glæde for gjennem
hende. Men i samme øieblik, som angsten og spændingen var over,
var det ogsaa forbi med hendes modstandskraft; hun sank dødstræt ned
paa en seng, og aandelig og legemlig udmattet, som hun var, søvnet
hun tungt. (Sluttes)
Dronningens jubilæumsaar feirer man bedst, siger en mængde engelske
kvinder, ved at give hendes kjønsfæller politiske rettigheder. I
juli skal kvindestemmeretsforslaget — paa princip: samme betingelser
som for mænd — sidste gang behandles i underhuset, hvor man har
sikker tro paa, det vil gaa igjennem. Allerede i denne session vil det
saa kunne naa (rem til overhuset.
196 Nylænde, 15de juli 1897.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
