Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 18. 15de september - Føljeton: 16 aar („id“) - Thackerays kvindeskikkelser (Anna Hvoslef)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Du talte om mit blege udseende. I samme nu stod jeg i blus. —
Om du havde gjennemskuet mig, seet ind i mit dybeste indre. Aa —
som jeg havde været elendig. Alt i mig bad om tilgivelse.
Vi skiltes, næste dag skulde dere besøge os. — Isch — at jeg
maatte gjennem byens stive gader for at naa hjem. For jeg havde
den mest ustyrlige lyst til at hoppe, synge, juble. Følte en förunderlig
stor glæde — for noget usundt, mørkt inde i mig havde hun taget
bort.
For hun var ham jo værdig. „id“.
Thaekerays koindeskikkelser.
(Fortsættelse fra no. 17).
Thackeray’s virtuosnummer er den elegante og aandrige verdens
dame. Her er han fuldstændig i sit element; han fryder sig over at
belyse hende fra alle sider; han viser motiverne til hendes handlinger
og blotter for læserne hendes ærgjerrige og banale sjæl
De to lysende stjerner paa denne himmel er Beatrix Esmond og
mrs. Rawdon Crawley, den uforglemmelige Becky Sharp. Disse straa
lende skabninger har megen aand, skarpt vid og et koldt hjerte. Deres
følelse sættes aldrig i bevægelse af andet end udsigten til at opnaa en
høiere stilling i samfundet; de aander og lever kun for magt og rig
dom og forlader stedse det gode, de har cpnaaet, for at gribe efter
det bedre. Kjærligheden er for dem uden mening, og deres sanser
tager sjælden magten fra dem.
Den deilige Beatrix, dronning Annas hofdame, er den direkte mod
sætning til sin moder, den yndefulde og blide lady Castlewood. Bea
trix er koket fra barndommen af, hun lærer utrolig tidlig at bruge sine
smukke øine, og hun stamper i gulvet, naar hun ikke faar sin villie.
Hun er fuld af luner, gaar altid sine egne veie og hører aldrig paa
raad; hun er slagfærdig, begavet og verdensklog. Hun er grusom som
katten er det, af instinkt og uden tanke; hun er uden ømhed og tro
fasthed, og hendes hjerte røres aldrig.
I 15 aars alderen er hun forlovet med hertugen af Marlborough’s
søn, som dør af kopperne kort efter, og hun har den tilfredsstillelse at
vide, at 3 adelsmænd i nabolaget har duelleret for hendes skyld. Hun
kommer til hoffet og bliver feiret som dets ypperste skjønhed, mens
tilbedere flokkes om hende.
Nu begynder jagten efter lykken, der for Beatrix repræsenteres af
et glimrende parti. Med kynisk ligefremhed udtaler hun sin livsan
skuelse for sin fætter Henry Esmond. „Jeg holder af diamanter og
fine ekvipager, jeg liker at høre tjenerne raabe: Af veien for hendes
Nylænde, 15de septbr. 1897. 249
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
