Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 18. 15de september - Thackerays kvindeskikkelser (Anna Hvoslef)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hun bliver guvernante i en adelig familie og spiller her sine kort
saa godt, at hun bliver husherrens faktotum og i virkeligheden husets
herskerinde. Becky indser klart, at hun som guvernante ingen vei
kommer; hun maa skaffe sig en mand, som kan aabne hende adgang
til det høiere selskab.
Hun har allerede gjort et eller nærmere seet to forsøg, som er faldt
uheldig ud. „Andre unge piger overlader til sin kjære moder at finde
dem en ægtefælle, men stakkels Becky maatte seiv have dette ansvar;
desmere rosværdig var den energi, hun udviste“. Kavalleriløitnant
Crawley er yngste søn af sir Peter Crawley, i hvis hus Becky er gu
vernante. Han er en temmelig tykhovedet herre, som har tilbøielighed
til spil, hvori han ikke altid bruger de hæderligste midler, og endvidere
er hengiven til „piger og vinu . Men han er sin rige gamle tantes ynd
ling og nærer sikkert haab om at arve hende. Becky kaster sine garn
ud for ham, og han lader sig øieblikkelig fange. Det er den ædleste
følelse i hans liv, denne hans kjærlighed til Becky ; for Rawdon Craw
ley er unegtelig et stort faar.
Han er blindt forelsket i Becky, som nærer en stille foragt for den
tunge klodsede fyr, „hvis komplimentet’ var som batterisalver“, men
han er midlet, som hun bruger for at naa sin ærgjerrigheds maal. De
gifter sig hemmelig, men den rige tante bliver rasende, da hun hører
om nevøens „mesalliance“, og gjør ham arveløs. Becky taber ikke
modet Hun har ingen penge, det er sandt; men der gives andre ud
veie til at skaffe sig livets fornødenheder og behageligheder, naar man
ikke er altfor kræsen i valget af midler. Vi faar høre om, hvor ud
mærket man kan leve „for ingenting om aaret“, og i de smaa hen
rivende selskaber, Crawley’s holder, morer man sig altid med at spille
ecarté (hvor verten stadig vinder) mens Becky i pauserne fortryller
gjæsterne med smaa franske sange.
Becky hører til de tvilsomme kvinder uden at begaa noget aaben
bart feiltrin ; hun er anstændig, simpelthen fordi hun ingen lidenskaber
eier. Hun bevarer det ydre skin og begaar ingen daarskaber, men be
beregner nøie, hvad hendes gunst kan indbringe. Hun er aldrig umid
delbar, men spiller altid komedie, og* hendes humoristiske sans har i
høi grad opladt hendes øie for næstens latterlige sider.
Som Beatrix er Becky uden hjerte; dette organ anfegtes ikke af
noget hverken af sorg eller glæde. Hendes moderfølelser slumrer altid,
og hendes lille søn bliver snarere afskyet end taalt.
Og Becky naar sit maal — hun bliver presenteret ved hoffet, hvor
hun straaler af sin gode ven lord Steyne‘s diamanter, og gjør stor
mende lykke i selskabslivet — blandt herrerne vel at mærke. Men
hun har spændt buen for høit, og den brister. Hendes mand tror, at
orden er hendes elsker, der bliver duel, skandale og skilsmisse, og
Nylænde, 15de septbr. 1897. 251
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
