Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Om Retfærdiggørelsen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Om retfærdiggørelsen.
35
en troslære fra menneskeofringens tid, gjort floket af dens
dype motstrid med liv og viden; gjort svak af gruelig frygt,
gjort overspænt, . rent mirakelsyk; — og så hård, da, af
dagstøt at høre om troende og ikke-troende i stedet for om
kærlige og ikke-kærlige.
Ellers tar vi, når det gæller ånd og kærlighed, efter
hovedsak, lar livet i det hele forklare det enkelte; her skal
vi vende det om og gøre det mindre til hovedsak, selv om
det kvæler, hvad som er lærens liv!
Teologerne har måttet o.pgi „inspirationen" hos dem,
som skrev bibelen; — men når det gæller at få slikt med,
så er inspirationen der likevel! Dét er som med deres
inrømmelse af, at kristendommen er liv og ikke lære; hvær
gang det kniper, er den lære likevel! Det vilde kalles
uredelighed, hvis det ikke var „teologisk videnskab".
Når der kræves „tro" fræmfor alt annet, skulde da
ikke de kristne især tro på hcernen i kristendommen?
Jeg har lov til at tænke, at alene kristendommen fører
til guds højeste samfun i evighed, når jeg samtidig tror, at
al personlig sanhed er på vej til kristendommen — her eller
hisset. Den tro holder kærlighedens mål. Men at tro, hvær,
som ikke vil være en kristen, er evig fortapt, hvor bra han
forresten er, og i dette liv skal det bli afgjort, . . . den tro
er mot ’kærnen i kristendommen, den sætter fiendskab, den
sårer ham eller henne, som har den, og skader samfunnet.
Tar jeg. fejl, når jeg gar ut fra, at det netop er
retfærdiggørelses-læren, dens led om fyllestgørelsen, som volder,
at det er så tungt for mange kristne at fastholde
kærligheden som øverste forståelse?
Kan der handles ukærligere mot os æn at gi os at tro
noget til vor evige frelse, som er imot vor forstand og vor
retsfølelse? Ikke over vor forstand; det møter vi, hvorhen
vi ser; nej, forstanden til skade, retsfølelsen til afsky?
Denne ukærlighed økes af selve inholdets, og hårdt drar
hårdt til, ikke alene i den øvrige troslære, men langt utover.
Når så mange kristne kan bli uskadde, kommer det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
