- Project Runeberg -  Opstandelse /
84

(1899) [MARC] Author: Leo Tolstoy Translator: Abraham Kaaran
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XVIII

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

84

Opstandelse.

Kamp mellem to Følelser: paa den ene Side en
brændende lidenskabelig Erindring om Kjærlighed, der ikke
gav ham alt, han havde ventet, en vis Selvtilfredshed,’
fordi han havde naaet sit Maal, og paa den anden Side
Bevidstheden om, at noget ondt var blevet gjort, og at
man maatte gjøre det godt igjen — vistnok ikke saa
meget for hendes Skyld som for hans egen.

I sin egoistiske Daarskab tænkte Nechljudow kurt
paa sig selv og paa, hvorledes man vilde dadle ham,’
naar man fik erfare, hvorledes han havde handlet mod
hende; men det faldt ham ikke ind at tænke paa, hvad
hun maatte føie, og hvorledes det vilde gaa med hende.

At Schenbock maaske forstod hans Forhold til
Katjuseha smigrede hens Egenkjærlighed.

„Saa — det er derfor, at dine Tanter pludselig er
blevet dig saa kjære," sagde han, da han fik se
Katjuseha; „du vilde tilbringe en Uge hos hende, — jeg
kunde ønske at være i dit Sted. Hun er aldeles
fortryllende."

Skjønt Nechljudow beklagede, at han nu maatte reise
væk, sagde han dog til sig selv, at hans pludselige
Afreise forsaavidt var at foretrække, som den rev Forholdet
istykker med engang; det vilde vei i Længden falde ham
vanskeligt at vedligeholde. Man maatte naturligvis give
hende Penge — ikke netop fordi hun maatte komme til
at trænge det, men fordi man pleiede at gjøre det i
saadanne Tilfælde, og fordi man ikke ellers vilde holde
ham for en hæderlig Mand. Og han gav hende Penge
:— saa meget som han fandt passende fot sin og hendes
Stand.

Paa Afreisens Dag ventede han paa hende efter
Middagen ude i Forstuen. Hun rødmede, da hun saa
ham,-og vilde gaa forbi; men han holdt hende tilbage.

J®g y?l føä tøgç Afsked med dig,f sagde kan og

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 13:34:09 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/opstand/0090.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free