- Project Runeberg -  Opstandelse /
169

(1899) [MARC] Author: Leo Tolstoy Translator: Abraham Kaaran
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXXIV

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Opstandelse. 169

kunde ansees fer et saa farligt Subjekt, som Hr.
Statsadvokaten havde paastaaet.

Akkurat paa samme Vis som igaar stillede ogsaa
idag Præsidenten frem sin Person som et Billede paa
Upartiskhed og Retfærdighed; han klargjorde Sagen for
de Edsvorne og lagde dem indtrængende paa Hjerte, hvad
de allerede vidste, og hvad de maatte vide.

Som igaar tog man en Pause for at hvile og røge,
og for hver Gang Retten kom tilbage, blev der som igaar
raabt af Retskommissæren med Stentorstemme: „Retten
kommer!" Og som igaar sad Politisoldaterne og
kjæm-pede med Søvnen, medens d© med blanke Vaaben vogtede
paa Forbryderen.

Af Retsforhandlingerne fremgik det, at denne Gut
som ganske ung var sendt til en Tobaksfabrik af sin
Fader, og at han havde været der i fem Aar. I en Strid,
som opstod mellem Fabrikherren og Arbeiderne, var han
bleven afskediget og sat ud af Stilling, hvorfor han havde
flakket omkring i Byen en Tid og i den senere Tid været
henfalden til Drik. Derigjennem var han bleven bekjendt
med en Lidelsesfælle, en Smedesvend, som allerede før
var uden Arbeide, og som ligeledes drak meget; i be-,
ruset Tilstand havde de saa den paagj ældende Nat tiir
sammen brudt op Laasen og ranet det første det bedste,
som kom dem j Hænderne. De blev øieblikkelig grebne
og havde straks aflagt en aaben Bekjendelse; derpaa blev
de sat i Fængsel for at afvente Retsforfølgningen mod
sig; men imedens døde Smedesvenden. Den gjenlevende
unge Vagabond blev saa alene ført for Retten som et
farligt Subjekt, for hvem Samfundet maatte vogte sig.

;,Et i samme Grad farligt Subjekt som
Forbrydersken fra igaar," tænkte Nechljudow, idet han saa og
hørte paa alt, som kom ham for Øinene. „Saadanne
skal altsaa bringe Samfundet i Fare! Er vi ufarlige?
ä== jeg, en Vellystning og Bedrager —. vi er allesammen,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 13:34:09 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/opstand/0175.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free