Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 2den Del - XLII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Nechljudow gik hen til ham men blev vist tilbage med en
saa lidelsesfuld Mine, at han ikke var istand til at
uleilige ham med Spørgsmaal, men anbefalede den ældre
Arbeider at kjøbe Kininvin til ham. Han skrev det op
paa en Lap Papir og vilde ogsaa lade Penge følge med,
men Arbeideren afslog Tilbudet og sagde, at han vilde
bestride de nødvendige Udgifter af sin egen Kasse.
„Det maa jeg sige, forbauser mig,“ ytrede Manden
og vendte sig til Taras; „saa meget jeg end har faret
omkring i Verden, saa har jeg dog endnu ikke truffet
paa en slig Herre. Han har ikke alene ikke jaget os
væk, men sogar overladt os sin egen Plads. Der kan
altsaa alligevel findes en og anden snil Herre.“
„For mig er dette en ganske ny Verden,“ tænkte
Nechljudow, idet han betragtede de arbeidsslidte,
udmagrede og fillede Stakler, som omgav ham, og hvis
elendige Tilværelse fyldte hans Sind med dyb
Medlidenhed, men ogsaa af en stille Glæde ved Tanken paa at
være med i Arbeidet for at skaffe dem et bedre Liv.
„Her har jeg fundet den store Tid,“ tænkte han
videre og mindedes uvilkaarlig den Frase, Fyrst
Kortschagin havde benyttet sig af med Hensyn til en
Verden, der svælgede i Lediggang og Overdaadighed.
Nechljudow fik en lykkelig Følelse som en Opdagelsesrejsende,
der har opdaget nye og ukjendte Lande.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
