Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tredje Del - XXV - XXVI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
* Opstandelse.
597
og ikke „paa Gjensyn" forstod Nechljudow, at af de
to Aarsager, han havde tænkt sig for hendes
Bestemmelse, var den anden den rigtige: hun elskede ham og
indbildte sig, at hun gjennem en Forbindelse med ham
vilde fordærve ham hans Liv, mens hun derimod mente
at skjænke ham Friheden ved at følge Simonson.
Hun trykkede hans Haand, vendte sig raskt omkring
Og gik ud.
Englænderen skrev noget ind i sin Notisbog for at
lade Nechljudow faa Tid til at komme til Fatning igjen.
Han satte sig ned paa en Træbænk, der stod støttet til
Væggen; og han skammede sig ikke bare, men han blev
ligefrem haabløs tilmode. Han følte en uovervindelig
Træthed og hældede Hovedet mod Bænkens Rygstød,
lukkede Øinene og sovnede ind.
„Ønsker De altsaa at se Cellerne?" spurgte
Opsynsmanden.
Nechljudow sprang op. Englænderen sluttede sine
Notiser og udtalte Ønsket om at faa se Cellerne.
XXVI.
Efterat de var komne ud gjennem Forværelset Og
ind i den kvalme, stinkende Korridor, steg
Opsynsmanden, Englænderen og Nechljudow ind i den første Celle
for dem, som var dømte til Tvangsarbeide. Briksen
befandt sig i Midten af Cellen, og Fangerne havde lagt sig.
Det var omkring syvti Mand. De laa Hoved ved Hoved,
Side om Side. Da de Besøgende traadte ind i
Cellen,-hørtes der Klirren af Lænker, og allesammen reiste si|
op fra Briksen og stillede sig öp, hvoiVed deres glinsende,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
