Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
572 havrebing—havrehælme
plåw mæ dyft,
så mæ tykt,
hard mæ slæt,
så komdr æ ræt å tæt (Vlb.), jfr. harve
;
havren kan, når den begynder at gro,
gør trij mar1cinsres9r åm forgr, de wdl
sej, de ku snar hlyw ræn hæn, å så kun
dh ænda hlyw gbt kudr (Lild s.); hawdr
ka dræj te Wår (Varde) mærkdn træj
gåri o enda kom si; mæn dræjdr dn te lo
Uwdrhasd (Vorbasse), så dr dt dw9r, el.
så hlywdr 9n ræj_ får æ hemdl (Lonb.);
havren kan rejse til Trust marked én
gang og til Skive marked tre gange og
endda komme igen, men rejser den for
fjerde gang, kommer den aldrig mere,
Kr. IX. 36. 390-91; jfr. J. K. 164. 20,
Rom ; som tidsbestemmelse : om fårgrdn,
— di wa we’ å so hawdr — bløw Lo-
og ville I nu vide og ville I forstå,
hvordan en bondemand sin havre
monne så?
så standser kredsen og synger:
han såede, han såede,
og græsset, det groede,
han klappede i hænderne,
og vrikkede med lænderne,
han stampede med fødderne
og drejede sig rundt!
Ordene ledsages hele tiden af tilsvarende
bevægelser, Gr. GI. d. M. III. 185. 9,
Thiele ^-
III. 145, Arwidsson 111. 326; hav-
mandens (s. d.) hest har i ævent. gløder
(s. d.) i krybben, havre for bagen, Gr.
GI. d. M. II. 172, jfr. Asbj. I. 298. -
Jfr. Aasen havre, isl. hafri hak.; htsk.
håber el. hafer, mnt. haver Sch. Liibb.,
henføres til isl. hafr, en buk, og kunde
wis9 /øf (Vens..), vist alm., se havresæd ; 20 så tydes bukkekorn, se Weig. ; Grimm,
mari kan godt tromle havren, om den
end er så lang, at den svøber sig om
tromlebommen, Kr. IX. 36. 389; æ howd
tæJ9 føst te å gro, væn 9n hør æ le sø^
(Sundev.) ; om den grå havre i hedeegnen
siges, at den er så bjennere (benet), at
man kan drive den æfor ved sig med en
svøbe, jfr.Kr. Ordspr. s. 497 ; høst æ hamr
trångrg, så fgr do di stuwar mæ di smg
(vestj.) ; æn ska høst byk i rø rån o æ 30
hawdr i si gron troj (vestj.), jfr. Kr. IX.
37. 398, 340. 134; æ hamr røk9r æ las
(Ang.), æ hdw9 dræjdr æ las (Sundev.)
O: den hest, der er fodret med havre,
er stærk; ser å tar haw9r (Arh.) om
piger: sidde over ved en dans; tager
man en håndfuld havre og kaster på
karl el. pige, såmange korn som der
bliver hængende i deres klæder, såmange
kærester får de, Kr. IX. 44. 487, J. K. 40 art, avena strigosa, Schreb.
Gesch. d. deutsch. Spr. s. 66; Hehn, die
Kulturpflanz. 2-
s. 477 flg. ; byg, rigle,
rusme; enfur; broget-, bår-, død-, falg-,
gron-, gul-, gase-, hunde-, hvid-, knokkel-,
Lokes-, marsk-, puk-, ronnevæders-, røde-,
Salling-, skafte-, strand-, stub-, svær-,
vikke-, vild-.
havrebing, no. hawdrheri i (Vens.)
en stor kiste til aftærsket havre.
havrebojle, no, haw9rhdjl æn (vestj.)
gilde, som karlen skal gore, når havren
er høstet, se boghvede-, bygbojle.
havredreng, no. kaldes den, som
binder det sidste havreneg på marken
(Fjends h.).
havre-ende, no. haw9ren æn (Sø-
vind s.) rummet i ladebygningen, hvoi-
havren sættes, se 1. ende 5.
havregræs, no. J. T. 288, en græs-
73. 82; skir haw9r (Lild s.) alm., en
sangleg
:
skære skære havre, hvem skal havren
binde ?
det skal allerkæresten min, i hvor jeg
ham kan finde;
jeg så ham i aftes i det klare måne-
skin.
Hver ta’r sin, så ta’r jeg min, så bli’r
der ingen tilbage;
jfr. Thiele 1- III. 142, Arwidsson 111.254,
Skytts h. s. 117; en anden alm. sangleg
er : „ at så havre " ; hornene går rundt i
en kreds og synger:
havrehalm, no. haw9rhalm de (vestj.)
= rgsm. ; lig skal lægges på h —, noget
deraf medgives den døde i kisten, resten
skal brændes i ovnsmunden, ellers bliver
der snart lig i gården igen, J. K. 164. 18.
havreharve, no. hesterive; i gåden:
en h — går iangs op ad en lædergade,
sår sukker og høster peber, Sgr. VI.
50. 457 : de ti fingre på ryggen, når man
50 klør sig.
havrehvæs, no. hamrhtcæs æn
(Mds. h., Lysgd. h.) det sidste havreneg,
der bliver bundet, jfr. gamle, rette.
havrehælme, no. hamrhæhn (Sall.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
