Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
hvege—hvejrehftne 695
som et lys i træk, som blæst om et hus-
hjorne: æ l^s hweqør; do mo et go d
htoeq så9n mæ de ly^s (Mds., OJjern h.);
do hweqdr æ. l%s hæn (vestj.) øder det
ved ;il gå med det; se hveje; æn pros
æ guwdj nåk te å hweq mæ (Andst, Gjern
h.) gå omkring med i huset; æ vin hwe-
9r (D.); dæ wa son æn hweqdn åm we
æ hjorsn (Thy) blæst; hertil kunde hen-
hvegosindet, (o. hiceqsemd (Thy)
vægelsindet.
hvegesom, to. hueqsom (Vens.) tvivl-
rådig; de æ htoeqsomt, om a komdr, tvivl-
somt; saq9n é no hiveqsom.
hvegevind, no. hweqiven æn (Thy)
en kastevind.
hvei, no. se hvede, ved; uo. se
I
hvæde.
føres tig.: de hweqdr få mujdu (Vens.) to hvej, no. hwæj æn -dr (Mds., Lysg.
del står mig for munden == de stg liq
å hweq9 få’ mæ (S. Sams, Vens.); sto å
hweq æt9r (Løgstør) kikke, spejde efter.
— 2) færdes urolig omkring, om msker
og dyr: htveq i æ tyr (D.) være urolig
i tojret; ja, så vel dær hiveq9Sfnøj om æ
skæhr/ (Lb.); fian }itveq9r gat får æ fø
(Vejr.) ; han æ gow9 te o hweq (Lemv.)
o: er om sig for at få arbejde; hweq
h.); Itwæi æn (Holstebro) — hvirvelvind;
del var ikke uden en hvej , så var det
hele forbi, Kr. IV. 247 o: det for forbi
som en hvirvelvind; se 2. hvege; om-.
hveje, uo. hwæj nt. ft. tf. -ar (Vejr.)
hvirvle, om vinden, se hvege.
hvejer, no. hwæJ9r æn hest. -9n
flt. -ar (Vens.) et vifleværk i en mølle
til al skille sløv fra korn, skaller fra
får o kyJ9v æn par gris (vestj.) rejse 20 gryn, se hvejre, hvere, vejr.
vidt og bredf; ka do hweq (Lb.) løbe i
rundkreds på skojter; de hår a hweq9t
om i mand tiJ9r {Lys^å.)-, han hweq9r så
moj (vestj.) er rastløs, rejser meget; a
hweq9d fudr æn (Mors) bojede mig tilside
for ej at rammes, f. eks. af en sten. —
3) være urolig og tvivlrådig i sindet; de
hweq9r for mæ (Lild s.); de hweq9r a
ene om (Vens.) er jeg ej i tvivl om;
hvejn, no. se livene.
hvejr, no. hwæjr æn (D., Sall., Mors
;
Andst) ; hak. (S. Sams) ; flt. best. hwhj9r9n
(Søvind s.) ; hwer best. -9n flt. hwer9r
(Vens.); vær et vær (Agersk.); væ9 et
(Sundv., Ang.); væ9r et (Bradr., Fjolde)
— det gaffeldelte træstykke, som er ført
igennem det stykke tømmer, der udgor
akserne til de to bagerste hjul på en
præsten hvegede jo et lille korn ad det, 30 arbejdsvogn ; „å kusk9n han saj åpå
Kr. Vil. 165, O: vidste et ojeblik ikke,
om han vilde ; Dr. Nielsen, U. Bl. L 243,
henfører første del af bynavnet Hvejsel
til denne stamme; jfr. Kalk. II. 314, hvege,
Aasen, kvika, isl. hvika, Rielz hveka;
hveje, omhvej.
2. hvege, no. hweq æn -9r (Mors)
hvirvelvind; se hvej.
Hvegebjærg, no. forblommet udtr.
:
hwæj9r9n å tut" , Sgr. I. 125. 444’’-, XII.
2. 8 tig.;
cæhridn sa å so på de wærk;
låywun jik istøc9r, mæn hwer9n tva
stærk;
hywl å hæk jik øw9r æn tuw,
cæl9ri9n wek9 me her høwtåp9 luw
(Vens.), gi. vise;
jfr. hverre (hvejr) Kalk. s. 318^ i Sæland:
ho do wat åpå Hweqbjer9? (Vens.) deri 40 hverrel ; se 2. hvere 2, stavær.
ligger opfordring til at gå omkring, gore
sig umage for at finde el. erhverve noget,
som er mistet, el. man mangler.
Hvegeholm, no. Hweqhålm (D., vestj.)
i det forblommede udtr. huw9 o H— o
ha liænhålm i fåpa’qtn9fi (vestj.) : flytte
fra sted til sted, også å bøq åpå II—
(Vens.) bygge på del uvisse, f. eks. om
unge folk, der gifter sig uden at have
1. hvejre, uo. hwæj9r hwæj9r ft. tf.
hwæjr9 (Vens.) skille korn fra avner og
støv; se hveje, vejr.
2. hvejre, uo. hioæjr -9r (Mds.) ; nt. ft.
tf. -9r (Vejr.) råbe, skrige, synge med
hoj røst; go o hwæjr (Vejr.) synge skri-
gende; søy te de hwæjr9t (Hornborg s.);
om honsene: skrige mod blæst (Hvejsel);
htva stor do å htvæjr9r æt9r ? (S. Hald)
:
fortjeneste el. bolig; di war åpå Htveq- 50 råbe skingrende, el. gabe sansesløst op
hålmi (Vens.) o: var i uvished om. i luften; i Holstebro egn siges om kvæg:
hvege-ild, no. hweqil (D.) lygtemænd, stp o hwæjr, når kreaturerne står uden
hvegelsindet, to. hweq9lsenc (Vens.) ; at æde, jfr. 1 . hejle, se hvælre.
htvæq9lsem (Agger) — vægelsindet. |
hvejrehone, no. /wog/rAow flg«(Bj.h.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
