Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - D ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Daga
Dagga 115
8*
vaggar l.dakgar, adj. fr/Jis, saadan; dagga
ren im læk oaidnam pu ouddal, saadan
har jeg ikke feet ham for,
Daggaras 1. dakgaras, -raga, adj. talis,
saadan (bruges ifær substantivist); ibmel
rika gulla daggarasaidi, Guds Rige Ijprer
Saabanne til,
Daggarlagas, -gaca, adj. (daggar) ejusmodi,
saadan beskaffcn, be§lige.
Daggarvuotta, -vuoda, s. (daggar) saadan
Ting, faabant Noget, saadan Bestaffenhed,
Stbfcerb etc,
Daggatus, s. = däkkadus.
Daggavide 1. daggavittin 1. -vidi, 1. -viri,
-vige, adv. (vicTcte) statim, ftray. ( = dak
kavkté).
vagge, s. = daggo.
vagge, s. homo pusillus et crassus, nanus,
en üben ttjffalben Person, en 3)ocerg (=
dugge).
s. (dial.J = dæbbo.
Dagget, v. a. = dagjit.
Dagget, v. a. H’. fundere, slåa, hamre, smede.
Daggo 1. dago, adv. Mc, hoe loen, her; ik
galga daggo mannat, bu skal ikke gaa her;
daggo, goggo mon vasam, her, hvor jeg
gaar; daggo dafhost, i denne Henseende;
daggo bokte, herved; daggo baikid 1. daggo
sulaid, her omtrent, omtrent.
Daggo, $. sordes, SmudZ (isa’r om Sved
smuds paa Indersiden af Klceder, om Smudy
i Uld og i BMse).
Daggodastalet, v. dem. (daggodet) ttlfmubfe
Itbt, flikke lidt paa.
Daggodet, v. fact. (daggo) 1) inqidnare,
gjore fmubfet, tilfmubfe (— daddodet);
baSem daggod bisso, Skydning gjor Bas
sen fmubfet. 2) resardre, flikke, bode, lappe
gamle Kla’der, lagge 3ap paa Sap.
Daggolas, adj. (daggot) tilboielig til at biiue
smudset.
Daggostet, v. dem. (daggot) blive lidt fmubfet.
Daggot, v. n. (daggo) inquiuari, blive fmub=
fet (om Klceder af Sved, Bosse af Slam
— daddot); bisso daggoi, Bossen bier»
smudset.
Dagjadaddat, -dadam, v. cont. (dagjadet)
holde paa at finde frem, arbeide paa at
finde frem; illa dagjadaddim deiki, det
var knapt, at jeg fandt frem herhid.
Dagjadattet, v.fad. (dagjadet) 1) lade finde
frem. 2) t>ære muligt at finde frem ; i clokko
læk dagjadatte, det er ikke muligt at finde
frem did.
Dagjadet 1. dajadet, v. a. cixim reperire,
intdligere, finde Veien, hitte frem, forståa
fig paa; buristgo dagjadik deiki? fanbt
bu godt frem hid? dagjadakgo Boavddet?
forftaar bu at lukke opi
Dagjag 1. dajag I, dajeg, adv. hoe anno,
iaar; dagjag ja dimag, iaar og ifjor.
Dagjagas, -gaga, adj (dagjag) som er fra
iaar, ntjlig; d. manna, Barnet fra iaar’
æra moai læk’ oaidnalam sattan dagja
ga vi to have ikke nylig feet Hinanden,
vi have ikke feet Hinanden i den sidste Tid
(= gieskadas).
Dagjalet, v. subit. (dagjat) i Hast sige.
Dagnat, dajam, v. a. dicere, ftge; maid
dajak? hvad siger bu? gullim olbmuid
dagjamen, jeg førte Folk sige; de æmbo
i Ilsk dagjamest, da er der ikke mere at
sige (jfr. cælkket, bakkodet).
Dagje, .3. = dagjo.
Dagjedet, v. cont. (dagjit) langsomt optrevle,
udrede.
Dagjéstaddat 1. -stallat, -stadam, -stalam,
r. fr. (dagj estet) ofte optrevle lidt.
Dagjéstatte, adj. (dagjestet) som (aber fig
optreule.
Dagjit, v. a. digitis extricare, optrevle mcd
Fingrene, übreoe; ulloid d. tægje Ulb.
Dagjo, dajo, s. Delirium, Vildelse, Panuid;
son oaivve-dajost læ, han er vanvittig.
Dagjolas, adj. (dagjot) insanus. tullet, for
tumlet.
Dagjolet, v. v. (dagjot) lpbe gal, fortumlel,
vildt omkring.
Dagjomvuotta, -vuoda, s. (dagjot) = dagjo.
Dagjot, dajom, v. n. insanire,furere, handle
eller tale i Vildelse, rase; moarest d. rase af
Vrede ; sust læ bærgalak, son dagjo, han
har Djcevelen, han råser; don dajok Paulus,
Act. 22, 24; nakkarin legjim dagjogoat
tam, i Sovne var jeg begyndt at tale i
Vildelse, at fantasere.
Dagnat, daiiam 1. darjjam, v. a. emungere,
inducere, snyde, bedrage i Handel (=
njiettat).
Dägotaddat, -tadarn, v. fr. (dägotel) nu og
ba indprente.
Dägotet, v. a. saepius repetendo docere,
undervise ved hyppigt at gjentage det samme,
inbprente, tygge ind i; d. muttom ærinoa
mas sadnevagjasa raanai muittoi, inb=
prente et færegent Ordsprog i BMneneb Hv-
fontmelfe.
Dagad 1. dagag, s. (dakkat) consilium, Be
flutning, Overenskomft (i Forbindelfe med
rådde); galle vægja sodnost ractedagad
læmas, kan hende beres Overenskomst har
yæret; sodnost læ dal ractedagad åtte
ovtast bivddet, de har den Ouerenskomst
at fiffe i Fellesstab.
Dagadet, v. cont. (dakkat) übforc noget t
9Jfag, übfpre flere Ting.
Dagakættai, 1) car. verb. (dakkat) üben
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
