Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - D ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Daga
at gjore. 2) adj. »ebf. -kættes, ugjort;
made gukeb fidno dagakættai orm, dade
losebun ladda, jo längere en Sing blivcr
ugjort, beo foærere bliver den,
Dagaldattet, / . /ad. = dagatet.
Dagalduttet, v.fad. [dagalduvvat) oænne til.
Dagalduvvat, -duvam, v. n. (dakkat) assue-
ucrnnes til, faa til.
manbe, fætte Mod i; mon vulggim vaimo
dagatala 1. dagatallamin, jeg reiste, efterat
have opmandet mig ,o: üben rigtig £’tjft).
Dagatatte, adj. ’dakkat ajorttg, übforttg;
dak fidnomusak d. læk ovta olbmast,
disse Gjoremaal kunne udsores af en Mand,
Dagatet, v. fad. dakkat 1 lade gjore;
mon dagatam aldsesam nibe ravddai,
jeg lader mig gjore en Kniv af Smeden,
2 lade fig gjore, funne gjore?. 3) jfoffe
bort; don læk mii nibe erit dagatam,
du bar Ⱦret Aarsag til at min Kniv er
kommet bort; gænge \rirgest erit dagatet,
skaffe nogen bort fra (smbedet,
Dagatægje, adj. = dagatatte.
Dagodet, v. cont. Dak kut i 3Rog hamre,
imede.
Dagokættai, 1 car. verb. däkkol uden
at smede. 2 adj. uedf, -kættes, usmedet,
Dagolas, -IZZ3, adj. [dakkat reus, fti;lbig;
suddodam galle læm mutto dagolas dam
assai im læk, jeg 1) ar vistnok syndct, men
skyldig i den Tag er jeg ikke 1 -atto-dagolas
im læk, stydspligtig er jeg ikke (jfr. asalas,
væralas, sivalas, vigalas, sujalas ,
Dagoldattet, v. /s/s/, —- dagodet.
Dagotet, v. /s/s/, (däkkot) 1) lade fmebe.
2) lade fig fmebe, kunne smedes.
Dai 1. daihe, daihege, daiherak, daike, adv.
eller: — enten eller
jfr, ,
I>2idd2s2ttet, s, /s/s/, bringe nl
at sidde saft.
Daibbaset 1. dæibbaset, v. n. (min. us.)
adhaerescere. hamge fast, ftbbe fait; juölgge
daibbasi gedgi gaski, Foden hang sau
imellem Stenene,
V2ldd2t !, 62ibdot, 62id2M, ä2ibom, / //
pervenire, naa frem; im mon odne daiba
sidi, jeg naar ikke bjem idag,
Daiber, s. (dial.) meles, Maar,
Daida, AU. Plnr. pron. dat.
Daiddemættom 1. -mættos, adj. v daiddet)
inscius, ukyndig, uforstandig; d. ibme] sad
nai, ufpnbig i Guds Crb. -mættomvuotta,
s. id.
Daiddemættoset, adv. ukyndigt,
Daiddet, daidam, v. n. forsan, fortasse,
fanffe, maaife, turbe; don daidak doaiv-
vol muo du tror mig kanste
Daig
styldig? Su arvvalus daidasi læt buöre-
mus, hano Naad turbe nære det bedste;
daidak boattet"? kanske bu kommer? im
daide mattet boattet, kanske jeg ikke fan
omme; daidik buoccat? kanske du var føg?
daidda manna sagga buöllam? faulte
Barnet har 6rønbt fig slemt? daidi juo
borram? kanske han aflerebe havde fpijl?
daiddei legjim addet 1. lifcim daiddam
addet, go lifcik aduom must, kanske jeg
havde givet, dersom bu havde bedet mig.
Daiddo, daido, s. !vdaiddeo scientla, mens.
sensus, Kundskab, Forstand, Sands ; daiddo
moivvasuwa, Forstanden sorvirres; kei sust
cielga buok daidok, han er ikke ved alle
sine Sandser; siskaldas ja olgoldas dai
dok, indre og ydre Tandser (jfr. dietto).
flikke nu og da, flikke flere Ting,
Daidnadästet, v. dem. daidnadet) flikke tidt,
Daidnadattestet, v. fad. dem. [daidnadet)
labe flikke lidt,
Daidnadattet, v. fad. (daidnadet) 1) lade
flikke, 2] lade fig flikke.
Daidnadet, v. a. (daidne >",’"><. slikte —
dalggadet).
Daidnai, adj. vedf, -dnas 1. -dnajes (daidne)
pannosus, suld af Flikker, flikket,
v3i6n252Z35, -sagaca, s. dem. (daines) ganfie
lidet ?C:mne til en Flik,
Daidnasas, -saga, s. dem. daines) übet
siGmne til en Flik,
Daidne, dame, s. pannus, Flik, Lap (ifæt
paa Baand),
Daidolas, -laga, s/s//, (daiddo) som dar Kund
ifab til noget, kyndig,
Daifaha-bacan, s. (daivas) Bomstytter,
Daigas, s. = dalkas.
I)2ig2set, s, anse for blod,
flov, svag.
Daigét, adv. vdaigge") slovt, svagt,
Daigge, daige, s. massa, Deig- daige dup
pit, ælte Teig,
Daigge, adj. vedf, daiges, mollis. hebes,
blod, flor» om Staal, Crc, ßni») svag (om
golf, TyrV
Daiggevuotta, -vuoda, s. [daigge) Blodhcd,
Slovhed, Svaghed,
Daigge-laste, s. S)eigtrug.
Daiggit, r. a. (daigge) depsere, ælte (S)eig).
Daiggodet, v.fad. (daiggol giore blod, flor,
faartænbt.
Daiggoluvvat, -luvam, v. n. = daiggot.
Daiggot, daigom, c.n. (daigge moUescere,
hebescere, blive blod, blive til Teig, blive
slov, blive såar Twnderne ; banek
Tcrndcrne blive saare.
Daigjit, / . a. — dagjit.
116
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
