Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - G ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Goari]o. 238 Goassa.
Goarrjotet, v. fad. (goargijot) 1) lade klatre,
stage op, 2) funne klatres, stages op, 3)
stage nogen op, klatre efter nogen,
Goarriotægje, adj. = goanjotatte.
Goarostet, v. dem. (goarrot) sy lidt.
Goarotatte, adj. (goarrot) mutig at st), som
kan sy es,
Goarotet, v. fad. (goarrot). 1) lade sy.
2) kunne syes.
Goarotægje, adj. = goarotatte.
Goarppa, goarpa, s. corvus, Korp, Navn.
Goarra, goara, s. 1) inferior pars templi,
Koret i Kirken. 2). trihutum victitale, Kaar
(Afgift). 3) F««-« domestica, Sang og
23pn, Husandagt; goara doallat, adnet,
holde Husandagt! gorri mannat, gaa til
Opbyggelse: goara adne 1. lokkam adne,
En som holder Opbyggelse.
Goarrad, adj. vedf gorris 1. goarradés,
1) superbus, arrogans, hoffcerdig, hov
modig, bramfuld (ifær om Rige); jfr.
goarggad, der bruges i lidt bedre Betyd
ning. 2) fastidiosus, krcesen, madvan.
Goarradvuotta, -vuoda, s. (0051-1-96) Hof
scerdighed, Krcesenhed.
Goarraget, v. n. gein durescere (de veste),
fryse stiv (om Ulæber).
Goarralak, -laga, s. = guorralak.
Goarranattet, v. fad. — goaredet.
Goarranet, v. trans]. propter incuriam
lanyuere, deficere, ved Vanrogt uamrives,
fortues, fordcrrves; sivetak goarranek hæjos
biemost, malisk hæjos divsost, Kvcrg van
triues paa Grund af baarlig Fode, Born
ved daarlig Rogt; giedde goarran, go
hæjot diksujnvvu, Engen bliver baarlig,
naar den fkjotes ilbe; bisso læ goarranam,
Bossen er forda?rvet,
Goarramas, s. Itomo infelix, cvi
nihil tene succedit, Ulykkesfugl, forn aldrig
ljår Held med sig.
Goarrat, v. n. = skoarrat.
Goarrolet, v. subit. (goarrot) i Hast sy.
Goarrot, goarom, v. a. suere, sy.
Goartalastet, v. a. (goartel) maale med
Tommelfinger og en af de andre Fingre;
A-, man gukke læ, maale, hvor langt det er.
Goartasmet, v. comp. (goartte) blive graa
digere, mere slugvoren.
Goartasmuvvat, -muvam, v. n. = goar
tasmet.
Goartel, goarttel, .3, pars quarta, Kvarter;
njællje sala ja guökte goartel gukko,
fire Favne og et Kvarter lang.
Goartte, adj. vedf. goartes, vorax, graadig,
flugen, flugvoren (til at drikke).
Goarttodet, v. fad. (goarttot) bringe Bpsfen
til at miste fin Drcebeevne, forgjpre.
Goarttot, goartom, v. n. (goartte) 1) blive
graabig, flugvoren, 2) miftc Evne til at
brcebe, miste „Draapet" (om Bosse); bisso
læ goarttom 1. gorttum, Bossen er for=
gjort (= boarttot).
Goarvagattet, v. fad- = goarwanattet.
Goarvaget, v. n. (goarvve) = goarwanet.
Goarvek, goarvveka, .5. (goarvve) ferner
krolle eller Sfruffe, ber bruges paa Fistegarn.
Goarveld, adv. (goarvve) krollet, skrukket,
indadkrummet,
Goarvetet 1. gorvetet, v. fad. (goarvve)
krumme, fao til at krumme sig, slaa Bugt
paa sig ved at komme nær til Ilden (f. ©r,
Ncever),
Goarwanattet, r. /s/s/, (goarwanet) bringe
til at slaa Sagt eller Krol paa sig ved at
»armes ved Ilden.
Goarvvanet, v. transl. (goarvve) iqni ad-
Mbitum per calorem ejus convolvi, slaa
sig i Krol, krumme fig sammen ved at ud
fcettes for Ilden, strokne,
Goarvve, goarve, s. 1) volumen, sinus, con
volutatio, Rulle, Bugt, Indkrolling! goarvve
skavlle, en Snestavl, der hvcelver sig ub
over noget; bællje-goarvvai vurkkit,gjemme
bag Cret. 2) catarracta, Fos (storre end
guoikka og mindre end gorj^e).
Goas, adv. inierr. <l> relat. guando? naar?
goas son boatta ’? naar kommer Ijan ?
garves læra, goas jo datto, jeg er færbig,
na ar han vil,
Goasadet, v. n. (goassat) saa smaat rasle,
Goasaidet, v. cont. (goassat) holde paa at
rasle.
Goasetet, v. mom. (goassat) én Gang rasle.
Goasi, adv, = gosi, næften.
Goasikkenes 1. -ikkenessi, adv. quando
cunque, naarsomhelst,
Goaskak, s. plur. ligna quaedamK quae in
fluvio capturae salmonum adhibentur,
nogle Tra?er, forn bruges i Elue til Laksefangst,
Goaske, .5. soror matris natu major,
Moster, crldre end cns Moder.
Goaskem, s. aguila, £3rn. -mas, -ma3a,
v. dem. id.
Goasodas, s. = goassotas.
Goasoiduttet, v. fad. = goassodet.
Goasoiduvvat, -duvam, v. subj. (goassodet)
blive opegget, opspilt.
Goassag, adv. = goassai.
Goassai, adv. simul, una, singulis vicibus,
ab angen; guökte olbma goassai (1.
havvalassi) vulgiga, 2 Mand ab ©angen
droge äfftet».
Goassanas, -nasa, s. (goassat) Rasling.
Goassas, -5303, adj. quousque durans?
hvorlcrnge varende? hvor langvarig? goassas
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
