Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - G ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Gævle
Gæcca, 281
prøoe Pcesken paa am; juökke dafhost
gæccaluvvum, forftgt, provet i enhver Hen
feenbe; allus oktale celkku, go son gæcca
luvvu, mon gæccaluvum ibmelest, ingen
sige, naar han fristes, jeg fristes af Gud.
Gæccalkættai, 1) car. verb. (gæccalet) uden
at prMe, friste. 2) adj. vedf. -kættes,
uprMet, ufristet.
Gæccalus, -lusa, s. (gæccalet) Fristelse;
Flickes læk riggostuvvamen jorralek
gæccalusaidi, be som ville blive rige, falbe
i Fristelse.
Gæccalæbme, -læme, s. verb. (gæccalet)
Fristen, Fristelse.
Gæccam, 5. verb. (gæccat) Seen, ©fuen;
gæccam obba guovlo bagjel, et Blik over
hele (Sgnen; nisson læ gæccam-beivin,
Kvindens Tid er nær forhaanden.
Gæccat, gæcam, v. a. videre, conspicere,
observare, cnstodire, petere, se efter, be
tragte, besigtige, tilse, passe, vogte paa, for
lange : gæccat dusse jecas avke bællai, at fe
blot paa sin egen Fordel: gæccet alme lod
didi! ser til Himmelens Fugle! nasti jottem
gæccat, betragte Stjernernes £øb; gæca,
amad jorralet! se til, at du ikke falber!
gæccat ædnami, vuolas guvllui, flåa Øinene
ned; buokai calmek du ala geccek, alles
§2ine vogte paa big; geccus juökkehas
jesjecas, enhver pasfe paa*fig felt); manaid
ja sivetid g., pasfe paa BMn og Kvceg;
im læk gæccam addaldaga sust, jeg har
ikke forlangt nogen Gave af ham; jogo sust
væro geccuk? forlangte dv ©lat af ham?
bussa gæcca mielke, Katten vil have Mcelk.
Gæcce, s. verb. (gæccat) Seer, Tilskuer,
Vogter, Hyrde; læmgo mon mv vielljam
gæcce? er jeg min Vroders Vogter? boaco
gæcce, Renvogter; savca-gæcce, Faarehyrde;
oabme-gæcce, Kvcegvogter; gietta-gæccek,
tlnberorbnebe i Huset (Tjenere, 23ørn, Hunde).
Gæcce, gæce, 5. 1) extremum, finis, Ende,
yderste Spids; vadnasa mam]e- ja oudda
gæcce, Baadens Bag- og Forstavn; suorbma
gæcce, Fingerspids; njudne-gæcSe, Ncese
tip: i njuovca-gæccaige læk boattam vidne,
der er ikke kommet Bromdevin paa min
Tungespids; sivetak, .mak læk badde
gæcest, Kvceg, som ere bundne; i jiednadam
i sadnegæSege, han mcelede ikke det mindste
Ord; boatte vakko gæccai, til Üblpbet af
næfte Nge; boatte vakko gæcest, efter
Udlübet af nceste Uge; soames jage gæcest,
efter nogle Aar. 2) i færegne Talemaader:
valde dal jes gæse dam sagain! find nu
felv ud, hvad disse Rygter betyde! valde
dal gæSe, go batarussi bæsai! nu kan du
skyde en Innb Pind efter ham, siden han slåp
paa Flugt! valde dal gæce, go dolla
valddasis bæsai, nu er det forfent, siden
Ilden har faaet Magt.
GætteUypostp. (Ess. af gæcce) i) respectus,
af HensyN til; du gæceen mon saddam
dam dakkat, af Hensyn til dig kommer jeg
til at gjøre det; su boaresvuocfa gæccen,
af Hensyn til hans Alderdom. 2) ab, post,
fiben; æm moai læk gavnadam dimag
gæccen, vi have ille feet hinanden fiben ifjor.
Gæcco, gæco, s. cura, custodia (gæccat)
Tilsyn, Opsyn, Eftersyn ; bargo ja barggid
gæcost adnet, have Tilsyn med Arbeidet
og Arbeiderne: boecuk mv gæcost læk,
Renerne ere under mit Tilsyn.
Gæulla, s. — gævlla.
Gævad, gævvad, 5. (gævvat) res (secundae,
adversae), eventus, Gang (forekommer lun i
©ammenfætning); vuostegiedagævad, Mod
gang; miettegiedagævad,2Rebgang; vuöste
giedagævvadæstamek, i vor Modgang.
Gævatet, v. fad. (gævvat) vitam agere,
se gerere, forholde, opføre, skikke fig: burist
jecas gævatet, opføre sig godt: ædnama
viero mielde jecas gævatet, rette sig efter
Landets ©lil; allst gævat jecaidædek dam
mailme lakai! stikker eder ikke paa denne
Verdens Vis!
Gævatus, -tusa, 5. (gævatet) Opftrsel, Ad
færb, Vandel: sust læ buörre gævatus,
han har god Opfprsel.
Gævatæbme, -tærne, 5. verb. (gævatet)
= gævatus.
Gævddadet, v. fad. (gævddat) gjøre treet,
udmase (— gievddadet).
Gævddat, gævdam, v. n. (dial.) blive troet,
udmattes (= gievddat).
Gævdne, s. = gievdne.
Gævdne-vagge, norn. propr. loe. Kilengs
dalen i Tromsø Amt.
Gævdnjes, s. fe gævijes.
Gæv3eld, adv. (gæv3se) trongt.
Gæv33e, adj. ardus, trang (om Klceder).
Gæv33odet, v. fad. (gævs3ot) gjøre trang.
Gæv33ot, gæv3om, v. n. coardari, blive
trang.
Gævqes 1. gævnjes, gævgqa, s. dejectus
aquae magni amnis, Fos i stor Elv.
Gævja, s. 1) ansa, Hank, H2re (— bæljas).
2) = gævrre.
Gævjadet, v. instr. (gævja) fætte Hank,
paa.
Gævlagattet, v. fad. (gævlle) gjøre buet,
krum.
v. (zivile) blive buet, krümmet.
-legau, s. Trcekop, som bares
i Bceltet, og hvori man havde Ren
skarn til at besm/sre Renens Iver med, for
at Kalven ikke skulde die.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
