Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - L ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Lakka.
leitte. 367
Laittem, s. verb. (laittet) Saften, Dadlen:
i son læk laittemest, han er ikke at dadle,
Laittemættom 1. -mættos, adj. (bittet) ula
ftelig, Indelos. -mættomet 1. -set, adv. id.
Laitemættomvuotta, -vuoda, s. (laittet)
Ulasteliahed.
bittet, laitam, v. a. vituperare, culpare,
repréhendere, laste, bable, have noget at
udsc?ttepaa; im såte ramedet, imge laittet,
jeg kan hverken rose eller bable; alelassi
sust læ mikkege, raaid son laitta, altid
er ber noget, som han har noget at übfætte
paa; suölet laittet, skumle.
Laivagattet, v. fad. (laives) = laivvodet.
Laivaget, v. transl. (laives) = laivvot.
Laivask, s. Sv. cos, Prynesten.
Laivestattet, v. fad. (laivestet) bringe til
ot gaa abjprebt.
Laivestet, v. n. palari, dissipatum esse,
gaa adspredt (jfr, bieågestet); boccuk laive
stisgotte mietta lagoi, Rensdyrene begyndte
at gaa fprebt henovcr Fjeldsletterne: boccuk
Ni dato bissot laivestkættai, go læk hil
badak, Renvdyrene ville ikke lade verre at
fprebe sig, naar de ere viltre.
Laivvanussat, -nusam, v. ti. = laivvot.
Laivvat, laivam, v. n. dissipatum esse, verre
adspredt (Jfr. biedgat).
Laivve, laive, s. sord.es in inferiore parte
alicKJus rei, Smuds indvendig i noget (f. Eks.
i Bosse).
Laivve, laive, adj. uedf. laives, -insidsus,
infirmi saporis, vapidus, mollis, slåp
blod, flau; laives vidne, flap Vin; laives
borramus, slåp Mad; laivve dego cacce,
slåp som Vand; laives biegga, slap Vind ;
laives nibbe, blod Kniv.
Laivvet, v. n. Sy. non adhaerescere, ikke
l)ænge fast. gaa los.
Laivvevuotta, -vuoda, s. (laivve) Slaphed,
§lauf)et).
Laivvodet, v. fad. (laivve) inquinare, til-
smudse.
Laivvodet, v. fad. (laivvot) emollire, deln
litare, floppe, blodgjore, forsuage; bæivas
laivvod biega, Solen gjer Vinden svagere.
Laivvolet, v. dem. (laivvot) 1) blive lidt
svagere, flappere. 2) tilsmudses lidt (se laivve,
s). -lastet, v. dem. id.
Laivvot, laivom, v. n. (laivve, s.) intus
sordidum fieri (de sdopeto), tilsmudses
indvendig, saa Slum paa fig (om ©euær).
Laivvot, laivom, v, n. (laivve) fatuum.
imbedllum feri, blive slap, flau, svag,
miste fin Kraft, Styrke; vuolla laivvo, go
ravas littest 01-1-0, §2l bliver slapt, naar det
staar i et aabent Kar.
Lak, laga, s. R. tedum, Tag. Matth. 8, 8.
Läkä, laga, s. lex, Lov, Ret; laga vuöllai
saddat, komme under Tiltale; laga mielde,
lovformeligt; lagävuöstai, lovstridigt; lakä
adde, Lovgiver, lovgivende; laka-asatægje,
Lovstifter, lot)[tiftenbe; lakägirje, Lovbog!
Laka-oappavas, loukyndig, loolærb; lakä
el. lagä-cilggitus, Souforflaring, Lovfortolk
ning; laga bodnjat, bpie Stetten (se lägä
las, lagästet etc.).
Läkä, lag.», {AU. läkkäi), s. muria, Lage,
Saltlage.
Lakai, s. AU. se läke.
Lakaivuotta, -vuoda, s. — lägasvuotta.
adv. (läke) ligt, ensartet.
Läkasas, adj. (laks) similis, con
gruus, lig, paa samme Maade beffaffen;
’son læ aces läkasas, han ligner [in Fader;
i dat hæive munji ja mv läkasagaidi,
det passer ikke for mig og mine Lige,
Läkasasvuotta, -vuoda, s. (läkasas) Lighed ;
ovtalakasasvuotta, Ensartethed.
Lakastet, v. n. Su. consentire, convenire.
komme overens.
Lake 1. läkje, lage, 5. modus, ratio, Maade,
Vis; jesgutteg läkasis, enhver paa sin Vis;
05311S juökkehas su läkasis dakkat, lad
enhver faa handle paa fin Vis; muttom
lakai, nogenlunbe, nogenledes; lagesek si
viggek adnet, de ville benytte sin egen
Maade; jecasvuoda lake, ©ienbommeltgl)eb;
dam läkai, paa denne Maade, saaledes;
damaka läkai, paa samme Maade, lige
ban; son læ mv läkai, han er mig lig;
ovta lakai moai ledne ms tost, i Lcrrdom
crc vi lige; go vadnasin bæssam-lakai i
læk, naar det ikke er muligt at flippe frem
mcd Saab; ale bija gaccam-läkai! feet
det ikke saaledes at det falber; lægo uksa
sisa lækastam-lakai ? er ©øren saaledes,
at den kan aabneå ind ab? (jfr. vuökke).
Laket, v. a. H’v. percutere, slåa, slåa til.
Laketet, v. a. H’v. curare, bryde sig om.
Lakka, adv. et postp. prope, eireiter, nær, nær
ved, nær hos, næften, l)enueb ; alme valdde
godde læ boattam lakka, Matth. 3, 2;
dak olbmuk adnek jecaidæsek mv lakka,
3)iattl). 15, 8; läkka-orrovas, næruærenbe;
låkka-orromvuotta, Ncrrvcerelse ; Lei si bæs-
Sam boattet su lakka, Mare. 2. 4; go
son bodi gavppuga lakka, ba han kom nær
Vyen; son lesi lakka cuöde jage boares,
han var nær, henved 100 Aar gammel. —
Comp. lågab, propius, nærmere. Superl.
lågamus 1. -mus, proximus, nærmefte:
lågabust, cl. lågabuin, nærmere; min bestu
jubme læ dal lågabuin, Rom. 13, 31; son
9883. munji lågabust «’0 don, han bor
mig nærmere end bu; boacte lågabuida el.
-buidi! kom nærmere hid! lågabus, lidt
nærmere; boacte lågabuggi! kom lidt nær=
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
