Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - N ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Namnia,
463
Nälla.
)
Nällaset, r. toansl., sua spente ddaU (de
braccis), glide ned af sig selv (om Bukseme).
Nällastattet, r. dem. aiälle) consimüem esse,
ligne nogenledes, flægte lidt paa: n. gæuge,
flægte nogen lidt paa.
Nällasuvvat, -suvam, v. subj. (nälle) simi
lern esse, aliquem exprimere, sicegte paa, j
ligne; n. vanhemidasis, slagte sine For
crldre paa (jfr. sokkaluwat, sogastattet).
Nällat, nalam, v. a, ampiitare, abseidere,
kappe, futte, affappe, affage; stivle nallat,
kappe Masten: corvid n. kappe fontene.
Nällät, näläm, solvere et demittere (de brac
eis), lose og ffijuc ned (om Buksernc).
Nalle, postp. = nala el. «la.
Nälle, s. pers. (nällät) En, som gaar mcd
nebl)ængenbe Bukser.
Stalle, näle, genus, stirps, progenies, ©leegt,
Herkamst, Art, Race, Afkom: nälest dat orro,
det ligger i ©lægten, Arten: alla nalest,
af fornern ©lægt; obba jorralam olmuslas
nälle, hele den falbne Menncskeflcegt; Abra
ham näle barnek, Sonner af Abrahams
Slcrgt: daggaren galgga du nälle saddat,
saa stal bin"2lffom"bliüe; Abrahami ja su
nällai, Rom. 4, 13 (jfr. sokka, siebman).
wallet, v. a. Sy. — nällat.
Nallo, nalo, s. actis rotundus, rund Synaal
(jfr. labastak).
Nallo-goatte, -goade, s. pyxis aeubus ser
randis, Naalchus.
Nällotet, v. liabit. (nälle) gaa mcd nedgledne
Bukscr.
Naln 1. nalne, postp. (vala) Sy. ædnamen
ualne, in terra, paa lorden.
Nalses 1. nalsokes, adj. Sv. contumeJiosus,
forfmæbelig.
Halset 1. nalsetet, v. a. Sy. conviciari, irri
dere, ffamffienbe, fmæbe, flire ab.
Nalsem, adj. R. (nalj) comparatus, beffaffen.
walte, postp. (nala) Sy. superne, ned af (=
alde).
Naltagattet, v. fad. (naltaget) gjote afstum
pet, stumpe af.
waltaget, v. traiisl. (naltta) detruncari, blive
afftumpet, kun beholde en Slump tilbagc.
Naltas, adj. (naltta) afstumpct, stubbet,
waltag, -ta’ca, s. dem. (naltta) en üben Stump.
Stub.
Naltta, nalta, s. trwicus, stipula, en kortvoksen
Gjenstand, Stump, ©tub, som ftaar igjen
ester afl)ugget %v<x, afklippet Haar etc.;
nibbe-naltta, en kort Kniv: sæibbe-naltta,
Halestump: bardne-naltta, en kortvoksen Gut.
Nalttet, naltam, v. a. = naltagattet.
Nam 1. nam, nämä, s. R. = namma.
Nämädätted, v. refl. li- se vocare, nomen
si?)/ tribuere, talde, benæmte sig.
Namaded, r. a. JR. dicere, loqui, sige, tale.
Namalassi, adv. (namma) nominoHm,praeci
pue, ved Navn, navnlig, nemltg, iscerdeleshed.
Namas, nammas, adj. acutus, acte instruc
tus acuta, alacer, skarp, hvas, font Biber
godt, flink: namas bastet, borrat, barggat,
skarp til at tube, spise, arbeide (mobf. dils
Namasgas, adj. = namas.
Namasgasat, adv. (namasgas) skarpt, hvast,
faa det forflaar; n. cuoppat, hugge Ipaft,
faa det forslaar.
Namasmattet, v. fad. (namas) gjøre skarp,
hucesse.
wamazmet, (nauias) blive skarpcre,
mattet.
Namasmuvvat, -muvam, v. n, (namas) blive
skarp, hvas, hvasfcre.
wamazvuotta, -vuocka, F. (uaintls) Skarphcd,
Flinkhed,
Namataddat 1. -tallat, -tadarn, -talarn, v.
fr, (namatet) benætme, nærme (flere).
Namatatte, adj. (namatattet) som lader sig
nærme, kan ncruncs, som er vcrrd at namne.
Namatattet, r. /</(/. (namatet) 1) lade nærme,
benennte. 2) memoratu dignum esse, kunne
nærmeé, nære ucerd at ncevne.
Namatet, r. a. (namma) nominare, attri
buere, adscribere, nærme, benæune, nærme
ved s)iaiut, navngive, tilegne, tilregne (jfr.
goccot, bægotet); namatet maidege riev
tes nama mielde, næune noget mcd sit rette
Navn: buok nama bagjel, mi namaluwu,
Eph. 1, 21; »i bilkedek dam buöre nama,
mama di lepet namatuvvum, de fpotte det
gode Warn, hvormed I crc na-vnte: namatet
gænge mana accen, opgive nogen som
Barnets Fader: dam suddo son inn ala
namat, den Synd tilrcgner han mig jfr.
logatallat); mi dujid namatuvvu Kristusi?
Ijüilfen Gjerning ttllægges Kristus?
Namatkættai, 1) car. verb. (namatet1) uden
at nceone, benænnc, ttlregne. 2) adj. vedf.
-kættes, una-vnt, übenæmtt, übestemt.
Nameh, s. plur. Sy. fe uamme.
Namek, s. Sy. minima species cuJieum. den
minbfte Sort Wa)%, Knot (jfr. muüger).
Namma 1. nabma, nama, s. nomen, fama,
Navn, Rygte: mi dust læ namaid? hvad
hcdder du? dovddat gænge nama mielde,
kjende nogen ved Navn: nama.- vuöllai
Ballet, underskrive fit Navn; i læ mikkege
mv jeccam nåmast, der er intet, som horer
mig sclv til; du nammi biebma akkam
labba, for dig opfostrer min Kone et Sam;
oagoi uabmasis dam girje, han fik den
Bog til Eicndom: namataga, nannloo, ulk
næimt; guodetam son læ §iega nama, han
hav efterladt et godt Eftermcrlc.
I)uao[cre.
Namasmuttet, v. fad. (namas) = namas-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
