Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - N ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Njalma. 478 Xjalvve.
Njalmatallat, -talam, p. fact. (njalbme) lade
scrtte Rant ar Toi paa flere buffer.
Njalmatallet, r. ». ~SV. (njalbme) paulum
cd/ assumere, tage sig "en 2Rab6ib en
Mundbid.
Njalmatatte, sts//, (njalmatet] som fan fantes,
fættes Kant as To: paa om Buksert
Njalmatet, p. /tø. (njalbmat) 1 lade fætte
Toiskant paa Nederkamen ai’ SæUingcr. 2)
muligt at fætte saadan Kant,
Njalmatægje, = njalmatatte.
Njalme-diewa, -dieva, s. Mus, buccea, Bid.
Mundruld,
Njalme-fatte, ,5, .SV. = njalbme-facca
Njalraepelastet, r. r/. Sv. (njalbme) alicui
pauxittum din identidem dåre. gire nogen
nu og da en Mundbid,
Njalmetesvuotta, -vuoda, s. njalmetæhme
den Egenskab at oære üben Mund eller have
Üben Mund, eller ei at bruae Mund, ei at
trættc, Taushed,
Njalmetuttet, p. /ac/, (njalmetuwat) gjøre
taus, ajore mindre bioende, ffjærenbe.
Njalmetuwat, -tuvam, p. sübj. [njalbme)
conticescere, remitti, blive taus, bitne miw
bre Btbenbe, ffjærenbe.
Njalmetæbme, -tærne, adj. vedf, -tes,
(njalbme) eæpers nimis parvum os
habens, faciiurnus, som ei har Mund, som
• har for üben Mund, forn ei bruaer Mund,
fow holder Mund, som ei trcettcr, taus,
Njalmmit, v. n. (njalbme; dial. conviciari,
6ruge Munden, ffjænbe.
Njalmoges, adj. Sv. = njalmasgas.
Njalmostet, v. n. Sy. = njallat.
Njalmot, s. Sy. ostium amnis, Aabning, ’
Munding (paa ElvX
Njalodakkés, -dakkas, adj. (njallot) som er
tilboielig til at lappe, flikke, som ofte lapper,
-dakkésvuotta, s. id.
Njalodämus, -debmusa, s. (njalodet) noget
_at lappe, noget, som stal lappes, fiiffes.
Njalodas, -dåsa, s. (njallot) pannus, Sop,
%lii til at sy übenpaa noget.
Njalodet, v. cont. (njallot) holde paa at lappe
flikke,
Njalodægje, s. pers. (njalodet) en Lapper,
Flikker, Lappestrcedder,
Njalostak, -staga, s. (njallot) Bum, Traad,
_forn bruges at lappe etter flikke mcd,
Njalostet, r. dem. (njallot) scrtte en enkelt
Flik eller Lap paa noget.
Njalotallat 1. -taddat/-talam, -tadarn, v.
tad. (njallot) lade flikke el, stoppe flere ’
Ting,
Njalotatte, adj. (njalotet; flikkelig. som kan
flikkes, lappes.
Njalotet, v. fact. (njallot) 1) lade flikke, lappe,
2) funne flikkes, labe sig flikke, lappe; i dat
gakte sat njalot, den Ruft« labet fig ikke
mere flikke,
Njalsagattet, p. /oef. njalsaget] bringe til
at [junge ned, til at ocere i nebljængenbe
Tilnand, til at glide ncd.
Njalsaget, p. transl. (njalssat) delabi, glide
ned, komme til ot l,amae ned, blive ned
hängende, komme i nedha’ngende Tilnand
(f. (rff. Buki’e, Bcrlie’, Jfr. njappaset
Njalsatet, r. fact. njalssat) labe §ænge ned,
lade gltbe neb.
ned, verre i nedbamgende, ncdgleden Til
stan.d (om Bukse, Bcelte !
nedhcengende Bcrlie,
Njälcagattet, c jaet. (njälöaget] = njalcco
luttet.
Njälcaget, v. transl. usu trüumpäis nudari,
blire mau for Haar ved 3lid og ©nag (om
bebe Ting’, jfr, skuppit, goddet.
Njälcaget, p. n. = njarvaget, BnjalScat.
Njälcedet, p. a. sugendo vel lambendo mol
lire. udblode red at fuge. gumle eller flikke
paa (om gamle Folk og Born,
Njälcotet, v. n. = snjalcotet.
Njälcco, adj. = Bnjalööo, raripüus, tnnb=
fiaaret, fnau.
Njälccoluttet, r. fact. (njälcco usu öfterere
aliquid vt püis privetur, slide tiinbtjaaret,
tyndluei (om Tkind, Klceder),
, Njälccoluvvat, -luvam, p. subj. (njalcco)
raripüum fieri, blive tyndbaaret, tpnbluet;
boceuk njalööoluwek, Nensdvrene
blive tyndhaarede om Sommercn.
Njälccot, r. n. = snjalccat.
Njalvadakkés, -dakkas, adj. njalwat) ,om
er tilboieüg tit at udsore sine ©joremaa!
fenbrægtigt oa übeliænbiat. -dakkésvuotta.
s. id.
Njalvadet, r. cont. (njalwat) holde paa at
übfore noget fenbrægtigt og flobfet.
Njalvan, njalvvan, s. (njalwat) En, som üb=
forer noget langfomt og ftobfet, en Sotefop,
Klodrian,
Njalvvai, adj. öebf. njalvvas, (njalwat) tar
d.iis et laevus, sendrcratig og ftobfet, tang
som og übciKxnbig (= njawal). -vvai
vuotta, s. id.
Njalvvalas, -WZa, adj. = njalvvai.
Njalwat, njalvam, i\ a. fabsol.) deglubere,
flaa (usus verbi dp deglubente castorem).
Njalwat, njalvam, v. a. tarde et laeve (dir
quid efficere, udfore noget sendrcrgtigt og
klodset, langfomt og übet)a?nbigt, sole og
kludre mcd noget (jfr. njawat ,
Njalvve, j. pers. (njalwat) En, forn er sen
og klodset (jfr. njoacee, hides, agjai, dilsse).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
