Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - S ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Skarffa.
625
Skallo.
Skallotet, v. a. Sv. (skallo) meddele Sakra
mentet (== skallit).
Skalmastet, v. mom. — skalbmit.
Skalmet, v. a. Sv. pugnare cornubus, stanges.
Skalos, -loca, s. dem. (skallo) üben Messing
kjedel.
Skalca, norn. propr. loe. ©tebsnaün i Ipkel
fjord i Alten,
Skalcos, -coca, s. dem. (skalcco) übet Skjal,
liden Skalle.
Skalcco, -lco, s. 1) concha, cmchylium,
Muslingskal. 2) ca/va, Skalle; oaiwe-, cibbe
skalcco’, Pande-, Kncestalle.
Skalcco-silb, s. Sv. margarüa, Perle.
Skalvaiduvvat, -duvam, v. subj. (skalvve)
blive skavlet, fuld af ©neffaüler.
Skalveld, adv. (skalvve) skavlet.
Skalvetæbme, -tærne, adj. vedf. -tes,
(skalvve) fri for Snestavler.
Skalvvai, adj. üebf. -was, (skalvve) fulb
af Sneskavler.
Skalvve, skalve, s. acervus nivis vento
cumulatae, Sneskavl (jfr. castas, cærgga).
Skamadet, v. n. (dial.) = skamagusiat.
Skamasgas, adj. (skabmo) verecundus,pudi
bundus, unbfelig, skamfuld (jfr. ugjo, hæp
panagges). -gasvuotta, s. id.
Skamasgussat, -gusarn, v. n. (skamasgas)
pudore suffundi, skamme sig, t)ccre undselig.
Skamaskuddat, -skudam, v. n. — skamas
gussat.
Skamodet, v. n. (skabmo) obscurari, blive
skumt, -disgoattet, v. inch. id.
Skamos, ach. H’v. pudendus, skammelig.
Skamotebme, adj. Sv. vedf. -te«, (skabmo)
impudens, fkaml^s.
Skanas, skadnas, ach. vedf. skadna 1.
skanas, parcus, tenax, som er kneben,
knibende, som giver knapt Maal (jfr. gacce).
Skanas, -naca, s. dem. (skadna) übet Skjcrl.
Skanja, s. Sy. = skagi]a.
Skanjas, skannjasa, s. (dial.) — skagija.
Skannjat 1. -njet, skanjam, v. n. — skagijat.
Skanta, s. exemplar, norma, instrumentum,
quo fiunt dimensiones, circinus, Maal,
SRibS, MMster, Maalekjep, Passer; skanta
mielde læ dakkum, det er gjort efter
Maal eller Mpnster,
Skantit, v. a. (skanta) demetiri, ad nor
mam et amussim formare, circinare, af
maale, afridfe, maale og afmeerfe (f. Eks.
hvormeget en Ting tummer); jfr. sulddet.
Skantitet, v. fact. (skantit) labe afmaale,
afridse.
Skanaidattet, o. fact. (skanaidet) opüceffe
Gjenlyd, frembringe Ekko.
Skaqaidet, v. n. (skagna) resonare, give
Gjenlyd, Ekko (— skaigget).
Skaqan, skagqan, s. (skagijat) En, som op
vcrkker Gjenlyd, som srembringer Ekko.
Skaqatet, v.fact. (skagi|at) opvcekke Gjenlyd.
Skaqetet, v. mom, (skagijat) en enkelt Gang
give Gjenlyd, svare Ekko.
Skapa, skaba, s. scrinium, Skab.
Skapa, s. Sy. circidus ligneus, qui _ per
coUum peciidis alicujus vt rangiferi etc.
suspendikw, en fammenbpiet Vidjessren, som
fættcS om Halsen paa Nen og andre Feature.
Skapos, -poca, s. dem, (skappo) Üben Mske.
Skappa, skada 1. skava, s. 1) cinis albus,
favilla, galbaffe (jfr. gabos, gappa). 2)
exuviae inseäorum mortuormn, Ham af
fysbe Insekter (i?r- skobodas, häbma).
Skappai, adj. vedf. -ppas, (skappe) rig paa
Nognetrce.
Skappak, 5. Sy. peregrinator, Vandrings
mand, En, som reiser meget omkring.
Skappe, skabe 1. skave, s. Sorbus aucuparia,
L. Rognetrce; skappemuörje, Rognebær.
Skappédet, v. cont. (skappit) i Mag holde
paa at samle Rognebark.
Skappistet, v. subit, (skappit) i Hast samle
Nognebark.
Skappit, v. a. (skappe) corticem sorbi col
ligere, samle Nognebark.
Skappo, skapo, 5. arcula, pyxis, 2-Gffe.
Skarbadet, v. cont. (skarbbat) i Mag kradse.
Skarbaget, v. transl. (skarbbat) ramusculos
radendo amittere (v. c. de scopis), blive
kvistlos, miste Kvisterne ved at skrubbes eller
strabes (f. Eks. om Soplime).
Skarban, skarbban, s. (skarbbat) — skarbba.
Skarbas, skarbbas, adj. vedf. skarbas,
tenuis, ramis destitutus (etiam de Iwmi
nibus, quorum gracile est corpus), final,
üben ©rene, pinbeagtig (ogsaa om smalvoksne
Folk).
Skarbastet, v. dem. (skarbbat) lidt, som
snarest paa, kradse,
Skarbatet, v. fad. (skarbbat) 1) labe røre
paa, kradse. 2) kunne røte§ paa, kradses.
Skarbba, »karda, s. paxülus, Stikke, Pinde,
Kjccp, Kradser: bipo-skarbba, paxülus fu
misugiis purgandis serviens, Pibekradser.
Skarbbalet, v. subit. (skarbbot) i Hast rore
ved, kradse.
Skarbbat, skarbam, v. a. per extremitatem
baculi leniter tundere et movere, cinerem
effodere capiti calami tabacini inliae
rentem, med Enden af en Kjcep eller Stikke
at røre ved, rode i eller frabfe; raddid ja
hilaid skarbbat, røre ved Brandene og
Glsderne; bipo skarbbat, kradse ud Piben.
SkarfFa, skarfa, 5. Phalacrocorax carbo,
Skarv; uceb B^ai’fg,,^/l.^ac«^Topskarv.
SkarfFa-vagge, nom, propr. Joe Skarvdalen
i Tromsø Amt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
