Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - S ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Stævnar. 684 Suddo.
Stævnar, stævdnar, s. (stævdnot) ©tenner,
Indstevner.
Stævnon, stævdnon, s. (stævdnot) = stæv-
nar.
Stödet, -6092, s. Brasen paa et Seil (=
aftan).
Su, Gen. etlnf.pron. son, ejus, illum, illam,
hans, hendes, am, hende,
Suähpäded, v. n. R. se jacere, kaste fig,
Suähped. v. a. R. = suoppot.
Suälled, v. a. R. salire, salte.
Suälnämus, s, furtum, Tyveri.
Suälned 1. solläded, r. a. R. furari, ftjæfe
(= suoladet).
Suämp, F, R. — soabbe.
Suän, adj. R. demens, sagtmodig, ydmyg.
Subas, -baca, s. dém. (suppe) Kben Asp,
Subetæbme, -tærne, adj. oef. -tes, (suppe)
forn ingen Asp ar, aspelos,
Subma, adv. Sy. in cassum, frustra, for:
gicrves.
Submedet, v. cont. (submit) holde paa at pynte,
Submet, v. n. Sy. = nullet.
Submit, v. a. ornare, pynte.
Submitet, v. a. Sy. negligere, forfomme.
Subsestallat 1. -staddat, -stalam, -stadam,
v. fr. (subsestet) nu og ba fortceHe (= euvca
stallat).
Subsestet, v. a. narrare, fortette, tale.
Subcas, s. = cuveas.
Suddadak, -daga, s. eoeli status uridus et
tepidus, ita ut glacies et nives solvantur,
Toveir, saadant Veir. at Sneen smelter,
Suddadämus, -debmusa, s. (suddadet) noget
at opto, noget, font skal smeltes.
Suddadatte, adj. (suddadet) som lader sia
smelte,
Suddadet, v. fad. (suddat) liquefacere,
occaecare, optp, smelte, oplose, blcrnde;
bæivve suddad calmid, Solen blcrnder
(bringer Vand i) pinene.
Suddadkættai, 1) car. verb. (suddadet) uden
at opto, smelte, 2) adj. x>ebf. -kættes,
usmeltet.
Suddag, adj. (sudde) som har Hul el. Aabning
(Is), som har Vaag: golma suddag javrre,
en Indso, som har tre Vaage i Isen.
Suddai, adj. uedf. -6625, (sudde) fu(b of
Ruller eller Vaage,
Suddakættai, 1) car. verb. (suddat) uden at
to, smelte. 2) adj. vedf. -kættes, usmeltet,
Suddalet, v. dem. subit. (suddat) i Hast smelte
ttne Übt. -lastet, v. dem. id.
Suddamættom, adj. (suddat) som ei fan
tine eller smeltes, usmeltelig.
Suddar, s. Sy. peccator, Synder.
Suddar-oaivve, -oaive, s. capitulum in ex
trenutate manubrii codearis, en Knap paa
Enden af et Skeskaft.
, Suddasas, -8212, adj. (suddat) = sudda«-.
Suddat, r. n. regelari, liquescere, resolvi,
tine, to, smelte, oploses; muottagak varm
suddek, ©neen smelter paa Fjeldene: sud
dat gadnjalidi. hensmelte i Taarer.
Suddatak, -tåga, .3. (suddat) pars terrae
«ire nudata, en snebar Flcrk, en Plet, hvor
Sneen er aftinet.
! Suddatak, ,3, Sy. morbi, tabes, Smndsot,
Sudde, 5, 1) apertura glaciei, locus aliquis
locus cujusdam, übi glacies non est, sed
aqua liquida gem non concreto,, aabent
Sted i Is paa Indso (jfr, Heppa). 2) fon
tanella major vel minor, den 6(obe Isse
eller Aabning paa nywdte Boms Hoved.
Suddel, vedf. -lis, (suddat) forn let tiner, op
loses, (etfme(telig. -lisvuotta, ,3. id.
Suddes, suddas, adj. non gelatus, aaben,
utilfroSfen; lasak Ni læk biccom, suddas
læk, Vinduerne er ikte rimede, de er util
fro§ne; suddes cacest don boatfak, bu
kommer paa aabent Vand. -ddesvuotta
>. id.
Suddetæbme, -tærne, adj. vedfoiet -tes,
(sudde) som ingen Aabning eller Vaag har.
; Suddo, ,5. peceatum, Synd; suddo dakkat.
synde, 6egaa en Synd; suddoi andagassi
addujubme, Syndsforladelse: gi læ suddo
tåga? hvem er syndefn? suddoi cieggat,
inbgro i Synd.
Suddodakkés, -dakkas, adj. (suddödet) forn
er tilboielig til at synde, som ofte synder.
Suddodakkés, -dakkas, adj. (suddot) som
(et blioer blcrndet af Solen, som let faar
Vand i pinene.
i Suddodattet, v. fad. = suddoduttet.
Suddodet, v. co)?/, (suddo) peccare, synde:
jos di Saddabetet moarrai, de allet sud
dodl dersom I blive vrede, ba synder ikke!
Suddödet, v.fr. (suddöt) ofte blive solblind,
ofte blive blænbet af Solen.
Suddoduttalet, v. midt. (suddoduwat) bringe
til ot synde (flere),’ bærgalak læ suddo
duttalam buok olbmuid, Djcrvelen har
bragt alle Mennesker tit at synde.
Suddoduttet, v, fad. (suddoduwat) bringe
til at synde.
Suddoduwat, -duvam, r. n. (suddo) blive
syndefuld, blive meget syndig.
Suddogas, -gåsa, s. (suddo) peccator, Syn
der, Synderinde, et syndigt Menneske, det
falbne Menneske (jfr. suddolas); manne
suddogasain ballabetet, Fo epet bala
ibmelest, hvorfor fragte I Mennester, naar
I ikke frygte Gud?
Suddogaslas, -las2, adj. (suddogas)peccans,
syndig.
Suddoharjanæbme, -næme, s. Syndevane.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
