Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Š ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Sucßu.
Suddutallat, -talarn, v. neutr.pass. (— sucöut)
faa Stsd, blive tørnet paa ; must læ cielgge
succutallam, jeg har faaet StFd i Ryggen.
Succutet, v. fad. (succut) lade faa Stod,
udscette for Stod.
Suvaidattet, v. fad. (suvatdet) bringe til at
fuse, affteblomme Sufen.
Suvaidet, v. cont. (suvvat) vedvarende fufe.
Suvatet, v. fad. (suvvat) = suvaidattet.
Suvetet, v. mom. (suvvat) fufe en enkelt
Gang.
Suvgas, suvggas, s. (suvgget) stridor, Hvin.
Suvgetet, v. mom. (suvgget) 1) semel stri
dere, hvine en Gang, fare afsted med Hvin;
lodde suvgeti mv oaive bagjel, Fuglen
hvinede over mit Hoved. 2) invehi, Midi
in, fare ind i ; nibbe suvgeti gitti, Kniven
for ind i Haanden,
Suvggalet, 1) v. n. (suvgget) fare ned over
Bakke, fufe ned over paa Ski el. i ©læbe
(— cierastet). 2) v. a. stpde ind i, faa det
fufer.
Suvgget, suvgam, v. n. stridere, hvine (forn
en afffubt Pil), fufe.
Suvgotet, v. n. (suvgget) bevcege fig med
Hvin, hvine afsted.
Suvkka, suvka, s. = suovkka.
Suvon, suvvon, adj. vedf. suvvonis, (canis)
mire condocefadus et agilis, (vir) navus
et industrius, ualmindelig flin! og vel dres
feret (jDm Hunde), flink og flittig (om Folk).
Suvcaget, v. n. = suvBaget.
Suvva, suva, s. susurrus (venti), Sus (ifær
om Vind).
Suvvam, s. verb. (suvvat) sonus venti, Sufen,
Sus; don gulak dam suvvam, Joh. 3,8.
Suvvat, suvam, v. n. susurrare, fufe (ifær
om Vind, jfr. savvat, soavvat, savgget).
Suvvelet, v. n. Sy. spontaneum esse, verre
-, villig.
Suvves 1. suvvok, adj. Sy. libens, villig.
Suvvet, v. a. H’v. locum facere, turbam se
movere, give Plads, gjøre Plads for (jfr.
Säkkit).
Svaskot, v. a. Sy. = svaskot.
Svaicet, v. n. Sv. se movere, reise sig, be
_ vcege sig.
Sæbmat, sæmam, v. n. se probere, styrte,
ruse, buse afsted (om Kvinder, jfr. marrat).
Sæbmelen, adv. Sy. uno haustu, i et Drag;
(— sobmelen).
Sæddot, sædom, v. n. ~ sieddaluvvat.
Sædkot, v. a. fe sætkot, sæskot.
Sægjad, adj. vedf. segjis, nitidus, splen
didus, fulgens, blank, glindfende, glimrende
(jfr. sælggad, særrad).
Sægjadvuotta, -vuoda, s. (sægjad) Blank
l)eb, Glands.
Sæla
Sægjat, sæjam, v. n. = sælggat.
Sægqat, sæijam, v. n. = sælggat.
Sægqat, sægqam, sægqajim, v. habit. cmi
qitiniscere, fibbe paa Huk (— cægnat).
Sægadet, v. mom. (sækkot) én Gang hvcese
eller tale med grov, uhøvisk Stemme,
Sægas, sækkasa, 5. (sækkot) Hvces eller
uhsflig og grov Udtryksmaade.
Sæivvot, v. n. — skieivvot.
Sækatallet, v. a. Sy. in ordinem disponere,
stille i Orden, ordne.
Spogelfe.
Sækkot, sægom, v. n. voce rauca, ootusa,
indecora loqui, hvcefe, tale med grov, ulMist
Stemme.
Sækcat 1. säkcet, v. a. H’v. = sokSat.
Sælbmot, sælmom, v. n. introrsus repeUi,
flåa ind (om Rpg et. kold Gust igjennem
Sør), jfr. læikkot, doagjet.
Sælgadet, v. dem. (sælggat) »ære lidt blank
eller glindfende.
Sælgetet, v. mom. (sælggat) plubfelig glimte
en enkelt Gang.
Sælggad, adj. vedf. selggis 1. sælggadés,
nitidus, piirus, blank, flår; golle læ sælg
-2,8,6, Guldet er blankt; sælggaden dakkat,
blanke, polere; sælggad læ Sacce dego
kristal, Bandet er klart forn Krystal (jfr.
sægjad, cielgas).
Sælggadet, adv. (sælggad) blankt, klart.
Sælggadvuotta, -vuoda, s. (sælggad) Blank-
hed, Klarhed.
n
Sælgganet, v. inch. (sælggat) begrübe at
bevcege fig (om noget blankt).
Sælggat, sælggam, sælggajim, v. habit. niti
dum, splendidum esse, vcere el. vife fig
blank, glindfende; riebangolle Sælgga el.
sægija, Kraakefßlv glindfer (jfr. sægjat,
sægi]at, særrat).
Sælggot, sælgom, v. n. splendere, micare,
glindfe, kaste Glands fra fig under Bevcr
gelfe, glimte: miekke Sælggo, Svcrrdet
glimter.
Sælgot 1. -ok, -oka, -oka, 5. rheno densis
nitidisque pilis, Ren mcd tætte, vakre Haar.
Sælgotet, v. habit. (sælggot) gaa og glindfe,
gaa og kaste Glands fra fig, bevcege sig
glimtenbe.
Sælljo, s. = sælljo.
Sællot, åælom, v. n. = sælggot.
Sælma, 5. Sv. == sielbma.
Sælmadet, v. mom. (sælbmot) slåa ind en
enkelt Gang.
Sælo, s. Sy. = siello.
Sælotebme, adj. Sy. (sælo) vedf. -tes,
anima carens rationali, fjælelø§, ufornuftig.
721
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
