Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Č ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Caibma.
745
Caggal.
J
Caggaldakkés, -dakkas, adj. (caggaldet)
kilden, som ei taaler Scrørelfe paa omme
Steder, -dakkésvuot, .3. id.
Caggaldattet, v. fad. titillare, fitbre.
Caggaldet, v. a. titülare, fübre; c. gænge,
fübre nogen.
Caggaldukkés, -dukkas,ar7J. =caggal dakkes.
Caggalduttet, v. fad. — caggaldattet.
Caggalduvvat, -duvam, v. subj. (caggaldet)
blive fitbret. kildres.
Cagganet, v. mcli. (caggat) begynde at Be^
vcege fiss med fuldvrovpet Mave, i fuld
proppet Tilstand,
Caggarak, s. plur. titillationis impatientia,
Küdenhed; must læk nu caggarak, jeg er
saa kilden,
Caggardallat, -dalatn, v. a. = caggaldattet.
Caggas, adj. (lun enest.) plane completus,
refertus, stipatus, aldeles propfulb, aldeles
_ stoppende fulb, „stin" (Pose, ©æl, Mave),
Caggas, -99202, s. dem. se Bagge.
Caggat, v, Mbit, (cagge) venire plene referto
jacentem se porrigere, ligge og strcekke sig
med aldeles propfuld, udspcendt Mave,
Caggatallat, -talam, v. liabit. (Lagrat) venire
referto et distento vadere, cibo oneratum
ire, gaa med aldeles propfuld, übfpænbt
„ Mave, gaa „ftin".
Cagge, s. aliquid plane refertum, noget al
deles propsuldt-, cagge-coavgje, en propfuld
Mave (jfr. Bugge, spagge, bagge). 2) sar
_ eina, fasciciüa, Bylt, Pakke, Knippe.
Caggeld, c?H’, (cagge) propfulbt, stint,
Caggetet, v. a. (cagge) refercire, se cibo
nimis satiare, obruere, proppe fuld, cede
sig propfuld! caggetet Boavje, fjøre i sig
til man er propmld, proppe Mayen.
Cagjadaddat 1. -dallat, -dadam, -dalam, v.
fr. (öagjedet) fare vild snart til den ene,
snart til den anden Side, snart hid, snart
did; damditi cagjadaddabetet di sagga,
„ Wate. 12, 27.
Cagjadus, -dusa, 5. (cagjedet) erratio, Vild
farelfe; gutte suddolaga jorgidatta su
gæinos cagjadusast, lac. 5, 20.
Cagjanes, .3, Sy. — cagjedæbme.
Cagjanet, v. n. errare, gaa sig vild, fare
_ ütlb (— cagjedet).
Cagjedakkés, -dakkas, adj. (cagjedet) forn
let sarer vild, forn er tilbpielig til at fare
vild.
Cagjedatte, adj. (cagjedattet) formldende
titlöUbenbe; c. oapatusak, vildledende Sær
bomme.
Cagjedattet, v. fad. (cagjedet) sedncere.
bringe til at fare vild, vildlede, forlede
Simon læi cagjedattam olbmuid, Act. 8, 9
amadek luoittet jecaidædek cagjedattu
juvvut, 2 Thess. 2, 2.
Cagjedet 1. cajjedet, v. n. errare, fare vild,
forüilbe fig; Jos guttege dm gaskast læ
m cagjedam, lac, 5, 19.
Cagjedæbme, -dæme, .s. verb. (cagjedet)
erratio, Vildfarelse. Fortvivlelse; gajo su
cagjedæmest! red ham fra at fare vild!
Cagjedægje, .3, j)ers. adj. (cagjedet) vild
farenbe; mi læimek doule cagjedægjek,
Tit. 3, 3; nuftgo cagjedægje savcak, som
_ littst,
Cagqa, caqa, s. unusquisque quinque asse
rum, quibus in interiore parte jamme af
fixis linteum janvae distenditur, Tvcerfpile
paa Teltwren, huoraf sindes 5 foruden den
jzfoerfte, som hedder rivja.
Cagqalet, v. subit. (Sagj|at) i Hast smyge,
_ fmætte.
Cagqaset, v. n. (agijat) indui posse (de arta
veste), kunne smyges paa, lade sig smyge
paa; baskes bivtas i öagqas stuora olbma
ala, en snever Klcedning lader sig ikke smyge
paa en stor Mand,
Cagqat, caqam, v. n. a. se insinuare, arte
sibi aptare (vestem), dam subrepere,
smyge, fmætte, smyge paa sig (Klceder);
goattai cagiiat, smyge ind i Teltet; suölet
Saijai suola vieso sisa ikko, hemmeligt
fneg trioen fig ind i Huset om hatten;
cagijat biktasid bagjelasas, smyge Klcederne
-, Paa Pß. . c ,
Cagqeltak, 5. Sv. introitus, descensus, Ind
gang, Nedgang.
Cagan, s. Totanus glottis, Glutsneppe.
Cagar, cakkara, ,3. 1) membrana in pedi
bus posterioribus rhenonum, Hinde paa
Nensdyrets Vagben. 2) cartilago artuum,
Brüsk imellem Lederne. 3) membra geni
talia marium, Kjfinodele hos Handyr.
Cagardaddat 1. -dallat, -dadam, -dalam,
v. fr. (cagardet) gjentagenbe, nu og ba
kildre.
Cagardakkés, -dakkas, adj. (cagardet) ühl
losus, kilden.
Cagardästet, v. dem. (cagardet) fubre Übt.
Cag.ardattet, v. fad. — cagardet.
Cagardet, v. a. n. = caggaldet.
Cagarduvvat, -duvam, v. subj. titillari, bltoc
Itlbret.
Cagardæbme, -dæme, s. verb. (cagardet)
Slilbren.
Caha-javrre, -javre, norn. propr. loe. =
saha-javrre.
Cahpodattäd, v. a. R. (cahpiiid) nigrum
„ reddere, foærte, gjøre fort.
Cahpiiid, adj. R. = cappad.
Caibma, caima 1. £aime, s. eachinnus,
Skoggerlatter.
mlbfatenbe Faar.
Cagjetet 1. ödetet, v. fad. Sy. = cagje-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
