Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - V ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Viko
Vigai 817
Vigaiduvvat, -duvam, v. subj. (vikke) fM
Feil, Lyde. Skavank, fkamferes ; cibbe vigai
duvai, Kncret fik Skade.
Vigalas, .laga, adj. (vikke) reus, skyldig.
-lasvuotta, s. id.
Vigas, -gaca, s. dem. (vikke) üben Feil,
Lyde. Brpst, Skade,
Vigeld, sM>. (vikke) vitio.se, saa at ber er
geil eller Lyde ved Tingen; v. dakkum,
seilngtiat übfprt.
Vigetesvuotta, -vuoda, s. (vigetæbme)£t)be§=
lpshcd, Ustyldighed.
Vigetuttet, v. fad. (vigetuvvat) gjøre feilfn,
rette geil hos.
Vigetuvvat, -tuvam, v. subj. (vigetæbme)
blive feilfri, li)belp§.
Vigetæbme, -tærne, adj. oebf. -te», (vikke)
integer, innocens, innoxis, lydews, feilfri,
uftyldig: mainetes ja vigetes labba varak,
1 Pet. 2, 19; mon læm vigetæbme dam
vanhurskas varaidi, Matth. 27, 24.
Vigetæmet, adv. (vigetæbme) lydelost, ustyl
digt.
Vigos, -goca, s. dem. (viekko) liden Vog:
alina vigocage munji bijak? du salger
mig da vel i det mindste en Vog?
Vihatallat, -talam, v. fr. (viftet.) vie, ægte=
vie, indvie (flere).
Vihatästet, v. subit. (vihatet) i Hast ægte=
vie, indvie.
Vihatet, v. a. sacrare connubio, sollenniter
jüngere, muneri sacerdotali sacrare, vie,
ægteoie, indvie; v. barragodde, crgtevie et
Par; pappan vihatet, indvie til Prcrst.
Vihatkættai, 1) ca,’, verb. (vihatet) üben at
vie. «gtcvie. indvie. 2) adj. vedf. -kættes,
uviet, uinbntet.
Vihatus, -tusa, s. — vihatæbme.
Vihatæbme, -tærne, s. verb. (viftet) Steife,
2(?gtevielse, Indvielfc.
Vikka, vika, s. bruge§ kun i Tiur. connubii
sanctio sollennis, Nielse, Wgtevielse; lem
moai bæssam vihaidi, vi biene ikke viede;
måldel go moai leime vihaiu, ester at vi
vare viede.
Vihter, s. F’v. nodus in arbore, Knude. Knold
paa Trce (— visser).
Vijjet, v. a. st?/«?.) — vagjat,
Vijor, s. Sy. qualitas, habitus, Bestaffenhed.
Vijted, vijdatn, v. n. É. emitti, gaa üb, übgaa;
a jokke sanin, ku vijt Jimmel njalmest,
Matth. 4, 4.
Vikatet, v. a. Sy. minari, verbera intentare,
true, ville slåa til.
Vike, s. Sv. vis, Magt, Kraft.
Vikka, vika 1, vikka, 5. mUliarium, Mil,
Vikkaduttet, v. fad. = vigaiduttet,
Vikkaduvvat, v. n, — vigaiduvvat,
Vikkai, adj. vedf. -kkas, (vikke) fuld af
Feil, Lyder, ©farwmfer; vikkas saddo, grugt,
som har Feil; vikkas jakke, (Storno Aar.
Vikkalas, «si/. $y. = vigalas.
Vikkat, adv. = vigeld.
Vikkat, vigam, v. a. E. ducere, føre, lebe.
Vikke, vige, 5. 1) menda, vitium, Feil, Lyde,
Vrpst. Men, Skavank, Skade (jfr. ægger);
rassevuoda vikke, Svagheds Feil; vikkai
saddat, fait Skavank i ævdarvuolta læi su
vikke, ji2bfe%b nar hans svage Side; vikke
sust læ jnölgest, han har Skade i Foden;
sust læ varalas vikke, han har et farligt
Tilfcelde. 2) Sv. culpa, causa, Skyld,
Zlarsag.
Vikkedakkés, -dakkas, adj. (vikkedet) npie
regnende; sadnevikkedakkés, som veier Ord.
-dakkésvuotta, 5. id.
Vikkedet, v. co«/, (vikkit) veie i Mag cl. flere
Tinq; maid doa muo sanid vikkedak?
liuorsor veier bu mine Ord?
Vikket, s. Sy. fluvius rapidus, strid Elv.
Vikketak 1. vikket, adj. Sy. (vikke) vige-
tæbme.
Vikkijubme, -jume, s. verb. pass. (vikkit)
feiing; vikkijubmai saddat, blive neiet.
Vikkikættai, car. verb. (vikkit) 1) üben at
veie. 2) adj. nebf. -kættes, uveiet,
Vikkimus, -musa, s. (vikkit) noget at veie,
noget, som skal veics.
Vikkimættom, adj. (vikkit) som nmnlig kan
ueies.
Vikkistallat, -stalam, v. fr. (vikkitet) som
fnareft veie flere Ting.
Vikkistet, v. subit. (vikkit) som snarest veie.
-stästet, v. dem. id.
Vikkit, v. a. ponderare, neie; saddat vikki
juvvut ja gavdnujuvvut bære gæppaden,
blive neiet og fnnden for let; jafok sudnji
vikkijuvvujegje, Melet Hen ham tilveiet.
Vikkitatte, adj. (vikkitet) veielig.
Vikkitet, v. fad. (vikkit) 1) labe neie. 2)
kunne veies,
Vikkos2s, ach, (viekko) som vncr en
Vog; vikk<)BNB InoBBB, en Laks, forn veier
en Vog.
Vikkot, ’ vigom, v. a. (vikke) improbare,
cidpare, suspicari, conspicere, finde Feil,
synes, at noget ei er i Orden, have at üb;
fætte paa, dadle, mcrrfe Uraad, miswnke;
alelassi sust læ mikkege, maid son vikko
Knokke äsest ja juökke olbmust, altid har
han noget, som han har at übfcEtte paa ved
enhver Sag og ethvert Menneske; godde
vigoi muo, go legjim njakkamen, Vild
renen blev mig var, mcrrkede mig, da jeg
holdt paa at kcybc.
Vikla-coavco, s. Totanus glottis, Glutsneppe
Viko, s. H’l’. heta, certamen, Kamp.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
