Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Åttonde häftet - Breve fra Julius Lange - Til Pastor J. Helms - Til Cand. Jur. A. P. Weis
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
388
julius lange.
ved det, som alle Svenskere, der studerede
i Paris, bedst kendte? Har man ikke i
Sverige tænkt: »So ein Ding muss ich
auch haben»? Den nyere (»gothiske»)
Retning var jo dengang ny i Norden; og med
det Udtryk, der har staaet i det forsvundne
Dokument, har maaske ingen af
Kontrahenterne ment en egentlig nøjagtig
Efterligning af denne Kirke (Notre Dame), men
blot en Kirke af den Art. Jeg haaber, at
De, som er saa meget mere forfaren end
jeg i den Slags Sager, engang vil meddele
mig Deres Tanker herom. Imidlertid
indrømmer jeg, at jeg, hvis jeg i Tide havde
set Brunium paa Fingrene og i Tide var
kommet til det nævnte Resultat, næppe
havde anset det for Umagen værd at
anføre i en Bog som Lübke, at Bonneuil skal
være gaaet ind paa at bygge efter Notre
Dame i Paris, da det saaledes kan
förstaas fejl.
Det er kedeligt, De ikke har kunnet
komme herover i denne Sommer. Her
har været ganske morsomt med Udstilling
og alle Slags Ting. Bl. a. har her ogsaa
været svenske Kunst- ja, hvad skal jeg
kalde dem? — Kunsthistorikere?
Kunst-æsthetikere? (»Kunstberidere» vilde gamle
Prof. C. A. Jensen have benævnt dem;
han indbefattede ogsaa Høyen, som var
hans Livs Afsky og Rædsel, under
Kategorien: »Kunstberidere og Grinebidere»).
— Ja, nu sidde d’Hrr. maaske netop og
meddele en eller anden æret
Korrespondent, hvor meget der er i Vejen med
de danske Kunstberidere af den Høyenske
Skole.
Deres hengivne
Jul. Lange.
TIL CAND. JUR. A. P. WEIS (i Italien).
Kèhvn., 22 Decbr. 1877.
Kære Hassan*!
Jeg mindes kun engang tidligere at
have hørt om en Tyrk i Rom, det var i
Slutningen af det 15de Aarhundrede, da
en elskva:rdig Fætter til Stortyrken holdtes
i Vatikanet, saa vidt jeg husker: som
Gissel, og gjorde stor Opsigt dernede. Jeg
vil ønske, at du ogsaa maa blive
indlogeret i Vatikanet og gøre nogen Opsigt, dog
* Den österländske Titel paa Grund af
Adressatens mörke Haar og Skæg.
ikke alltför megen, da det kan være
generende. Desuden var Stortyrken dengang
en mere anset Person, end han er nu. Du
skal ikke tale for højt om, at du i
Grunden er Muselmand. Du er i det hele i
en farlig Stilling. Da Italienerne nu
engang ikke kunne lære, hvad Danmark er
for noget, og i Grunden ikke nære nogen
rigtig urokkelig Overbevisning om, at det
overhovedet er noget, er det heller ikke
uden Fare for dig at udgive dig for Dansk,
selv om et saa fortvivlet Vovestykke skulde
lykkes. Jeg mindes, at da jeg rigtig
tydelig vilde forklare min Lærer i Italiensk i
Florents (en Præst, Don Antonio Berretti,
et stort Asen), hvor Danmark laa,
opnaa-ede jeg intet andet ved mine vidtløftige
Forklaringer, end at han tilsidst sagde i
en Tone som en Månd, der endelig er
kommet paa det klare med Tingen: »Ah,
vicino al mare nero»! — Hvis der derfor
skulde være udflydt en Fordom i Italien
om, at Danmark ligger ved det sorte Hav,
vil du intet have opnaaet ved at gøre dig
fra Tyrk til Dansk. En Hør- eller
Messingparyk er den eneste Udvej. — Dog,
bort med al Melankoli! Og dog!
Hvorledes kan man vise Melankolien bort, naar
Verdensordenens Fornuft staar i et
tvivlsomt Lys? Og kan det kaldes en
ordentlig Verdensorden, at Tilhørerne i
Kunsthistorien rejse til Rom, medens
Docenterne (eller lad mig kun sige ærligt og
lige ud: Docenten — du véd, hvem jeg
sigter til) bliver hjemme? Kan det ikke
— mildest talt — kaldes et Brud paa Au
toritetens Princip? Er det ikke i Verdens
ordenens og Statens velforstaaede Interesse,
at Tilhørerne holdes saa dumme som
muligt, for at Docentens Lys kan skinne de
sto klarere. Det er hans og ikke
Tilhørernes Lys, som skal snydes ved en
Romerrejse. Ellers kommer man kun ind paa
vor Tids aldeles fordærvelige nivellerende
Princip, der stræber efter at gøre alle lige
kloge. Jeg haaber, at du vil indrømme
mig, at jeg paa mine Forelæsninger har
holdt mig fjern fra ethvert
samfundsopløsende Forsøg paa at gøre mine Tilhörere
klogere, end de var i Forvejen. Jeg vilde
foragte ethvert Forsøg i den Retning.
Ellers Tak for dit Brev fra Verona.
Den Plads i Brevet, som optages af en
forfejlet fanatisk Udvikling af, hvorledes
jeg udtaler Lyden xmyzl (eller hvad det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
