Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tredje häftet - Agnes Bernauer. »Englen fra Augsburg». Af Carl Behrens. Med 6 Billeder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
136 CARL BEHRENS.
STRAUBING I DET IÇIDE AARHUNDREDE.
Af enkelte Beretninger fremgaar det
tydeligt, at Agnes ikke mistede Modet,
da hun var bleven stedt for sine
Dommere. Hun erklærede, at Albrecht nu
en Gång var hendes Husbond, og at
hun ikke vilde have nogen anden, en
Paastaaelighed, der netop oprörte Ernst
mod hende. Et Manuskript, der findes
paa Rigsarkivet i Munchen, fortæller, at
Kvinden var saa forhærdet i sin
Ondskab, at hun ikke vilde anse Hertug Ernst
for sin Dommer og Herre. Hun paastod,
at hun selv var Hertuginde, og netop
over denne Udtalelse blev Hertugen saa
forbitret paa hende, at hendes Liv med
det samme var fortabt. Mindre
sandsynlig er en anden Beretning, i Fölge
hvilken Ernst har taget hende til Fänge og
villet give hende en Månd. Hun
begærer saa en von Degenberg (den förste
bayerske Familie næst efter den
hertugelige), og i sin Vrede over denne
Formastelse bryder Hertugen Staven over
hende.
Paa Grundlag af Overleveringen har
Lipowsky ladet Agnes — »med
Værdighed og en ædel Selvfølelse, skönt i
Lænker og nedværdiget til den laveste
Forbryderske» — holde en lang patetisk
Tale til Retten, hvori hun gör den
opmærksom paa, at hun ikke længer er
Augsburger-Pigen, men den vordende
Fyrstes ægteviede Hustru. Og hun spörger
Dommerne, om de kender Elskov, hin
Lidenskab, »da Hjærtet svulmer höjt, og
Tungen stammer, da en Pige ikke finder
andre Vaaben overfor den fyrige Månd,
som hun elsker, end afmægtige Taarer».
Et var Ernst hurtig bleven klar over:
Agnes Bernauer turde ikke blive i Live.
Thi skete det, vilde Sönnen utvivlsomt
göre ait, hvad der stod i hans Magt,
for at nærme sig hende igjen, og det
meget önskede, standsmæssige Ægteskab
vilde under alle Omstændigheder være
umuligt.
Saa skete det frygtelige Justitsmord,
som kun en udpræget officiel og
jesuitisk Historieskrivning har kunnet
forsvare og söge at retfærdiggore, som kun
et opfanatiseret Borgerskab som
Munchens har kunnet hilse med Glæde og
udbrede Budskab om i videre Kredse.
Efter at Retten havde erklæret Agnes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
