Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tredje häftet - Agnes Bernauer. »Englen fra Augsburg». Af Carl Behrens. Med 6 Billeder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
AGNES BERNAUER.
135
Antydning af hendes Sindstilstand fåår
vi dog, naar vi af Albrechts
Messeindstiftelse for hende fra 1447 ser, at Agnes
i levende Live — og hvor ung var hun
ikke, da hun döde! — havde valgt sig et
Gravsted i Karmeliterklostret i Straubing.
Skæbnesvanger for Agnes og
Albrecht blev den milde, forsonlige Hertug
Wilhelms Död. I ham mistede Ernst en
Raadgiver, der havde indvirket
beroligende paa ham, hvis Sind var hæftigt,
og sikker raadet ham til Maadehold i
det vanskelige Anliggende.
Men nu er Maadeholdets Tid ogsaa
forbi. Der er kun Et, som Dag og Nat
staar for den regerende Hertugs Tanke:
Muligheden for, at hans Herskerstamme
kan uddo, hvis hans Son ikke snarest
tvinges til standsmæssigt Bryllup — og
han skäl tvinges. Dynastiet maa ikke
gaa til Grunde.
Faa Dage efter Hertug Wilhelms
Död rejser Ernst, ledsaget af Munchens
Borgmester Ligsalz, til Kelheim, hvor
de træffer sammen med Hertug Heinrich
af Landshut og raadslaar med ham om,
hvorledes Sagen med Agnes Bernauer
skäl gribes an. Heinrich lover at
indbyde Albrecht til en Jagt i Landshut og
paa den Maade holde ham borte fra
Straubing, medens Aktionen mod Agnes
foretages. Det virker unægtelig lidt
komisk at se Hertug Heinrich som
Deltager i denne Sammensværgelse, ham,
der var ait andet end en trofast Ven af
Miinchen-Bayern, og om hvem det maatte
antages, at han netop vilde fiske i rört
Vande for om muligt at foröge sin
Herskermagt. Men forelöbigt ansaa han
det for stemmende med Maalet for sin
Politik at holde sig gode Venner med
Hertug Ernst og dele hans Vrede over
Badskærdatteren.
Øjeblikket var kommen til Handling.
Hertug Ernst fölte, at han havde sin
Adels og alle retsindige Borgeres Stötte,
naar han nu gjorde kort Proces.
Dommen var paa Forhaand fældet — vi staar
overfor et Justitsmord som det, dér ramte
Hertugen af Enghien eller Frederik den
stores ulykkelige Ungdomsven Katte.
Om der blev holdt en ligefrem
Rettergang ved Hofretten i Straubing, som
Aventin paastaar, kan nu ikke afgöres.
Rimeligt er det, at Hertug Ernst selv
har befundet sig i Byen for at give sin
Befaling om Fremgangsmaaden i Sagen
fornödent Eftertryk.
Ingenlunde usandsynligt er det, at
Agnes er bleven beskyldt for Trolddom,
en Anklage, der var en af Tidsalderens
almindeligste og særlig maatte ligge nær
i dette Tilfælde, hvor det drejede sig om
en pludselig, ganske uforklarlig,
fortryllende Kærlighed, om en
hemmelighedsfuld Indflydelse paa et menneskeligt
Hjærte. Maaske er hun ogsaa bleven
anklaget for Forsög paa Mord, thi i den
Instruktion, der blev udfærdiget for den
afdöde Hertug Wilhelms Sekretær
Friedrich Aichstätter ved hans Sendelse til
Kejser Sigmund for at fremstille hele
Sagen for ham, hedder det, at Hertug
Ernst var kommen til Kundskab om, at
Agnes havde villet forgive hans Broders
ældste Son.
Hvis en Ret er bleven nedsat, har
enten Hertugen selv eller hans
Hovmester Hans von Degenberg præsideret den.
Sidstnævnte anföres i 1433 som det förste
Medlem af Hertug Ernsts Raad i
Straubing. Overleveringen har imidlertid
væltet al Skyld for den haarde Dorn, der
nu blev fældet, over paa en Månd, som
mentes den Gång at have været
Strau-bings Vizedom (Vitztum) eller
Statholder, Heinrich von Nothaft. Han skulde
have optraadt særlig hadefuld overfor
Agnes og faaet Dommerne med sig.
Hvad der lyder urimeligt, da Hertug
Albrecht senere ved sin Regerings
tiltrædelse viste ham stor Gunst.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
