Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Första häftet - Per Hallström. Af Harald Nielsen. Med 3 Billeder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
56
HARALD NIELSEN
Men endnu tungere ting end dette
kræver livet af os, at vi skal forsone os
med. Barnets fødsel bliver moderens død.
Gennem tabet erkender han, hvad han har
ejet. »Han önskade aldrig, att hon icke
träfiat honom, blott att han skulle varit
en annan än den han var». Han er blevet
rigere og klogere af sorgen, »— — —
jag hann i kontakt med lifvet och det
band mig intill sig med det starkaste band,
med sorgen. Nu håller jag af det
beständigt, ty jag har sett, hvilken blomma det
kunnat bära, och är nöjd att ta det nu på
godt och ondt».
Denne bogens slutsum kunde staa som
motto for »Gustaf Sparfverts roman», i
hvilken det vises, hvorledes hovedpersonen
gennem sine tilskikkelser naar til en
lignende erkendelse.
Da Gustaf Sparfvert har rejst sig fra
sygelejet og har taget afsked med sin
kær-lighedsillusion, er det som en i dobbelt
forstand helbredet månd, han gaar ned
igennem byen og betragter den graa og
beskedne virkelighed, der tidligere
forekom ham saa fjendtlig og uforenelig med
alle de forestillinger om fuldkommen
godhed og skønhed, han levede paa. Nu
erkender han denne lille verden som sit
virkefelt. »Att taga vara på den
sparsamma skönhet, som kunde finnas, det var
enda vägen att skapa ny. Ringaktningen
var steril och dum».
Der er ingen sammenligning mellen den
förste, lidt fattige og graa skitse og den
sidste funklende aandrige og overdaadigt
vittige bog, men maalt i forhold til det
ideal, han har udviklet i dem, tager de
sig begge ud som afslaaede frierier.
Hverken her eller i hans øvrige digtning vil
man finde den jævne, fortrolige
virkelighedsskildring, den dagligdags, resignerte
aand, han lovpriser. Man faar langt
snarere det modsatte indtryk, at der er en
villie til at søge bort fra det graa og
dagligdags til det æventyrlige og sælsomme,
bort fra det nøgterne og til det romantiske,
bort fra det nære og jævne til det fjerne
og højtspændte.
Er det da blot fromme ønsker, disse
ord om virkeligheden og dens krav? Er
der en fuldstændig modsætning mellem hans
teorier og hans digtning? Vil man slet ikke
kunne finde spor af hans forsætter i hans
gerning? For at forstaa, hvorledes det for-
holder sig hermed, maa man se Per
Hallströms kunst i forhold til den tid, hvori
den udsprang.
* *
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
