Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Första häftet - Per Hallström. Af Harald Nielsen. Med 3 Billeder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
PER HALLSTRÖM
57
naturbunden, der ikke blot betinger, men
ogsaa gennemforer omslaget. Det gjælder
i højeste grad om kvinden iblandt dem:
Selma Lagerlöf. Hun gør sig hæderlige
anstrengelser for at følge tidens mode og
tale i tidens sprog, men hun kan ikke.
Hun er skabt anderledes end den. Sukket
og udbruddet baner sig vej, alle det
bevægede hjærtes følelser skaffer sig udtryk.
Ogsaa Fröding og Heidenstam gør
springet paa en indre uræsonneret tilskyndelse,
synger med det næb, de har faaet og
opdager saa, maaske med en vis undren, at
de toner, det frembringer, adskiller sig fra
de sædvanlige.
En ny tid er altid en gammel tids
barn og den bærer i reglen tydelige
mærker af at være det. Den skarpe, tørre,
altbeherskende reflektion var ikke pludselig
forbi, fordi man havde opdaget dens
begrænsning. Man overvandt slangen, men
slåp ikke for at blive bidt i hælen.
Heidenstam gaar ikke fri, Fröding bærer
tydelig mærker og bukker tilsidst under for
giften, men ingen har smerteligere end Per
Hallström kæmpet den kamp, det koster
at iværksætte overgangen fra gammelt til
nyt, naar man er knyttet til begge. En
dybtgaaende dobbelthed i hans natur
mødes nemlig med den spaltning i tiden, han
bliver stillet overfor. Han, som bliver et
af halvfemsernes store navne, bunder med
visse sider af sit væsen dybt i firsernes
ejendommeligheder. Til at begynde med
synes der heller ikke at have været noget
i ham, der rejste sig imod tiden. Han
lader ikke til at have betænkelighed ved at
iføre sig dens uniform. Man har tværtimod
indtryk af, at han gør det med en fuldt
overbevist’s redebonhed. Betegnende nok
dyrker han det af alle fag, der er det mest
moderne, ingeniørvidenskaben, og efter sin
eksamen drager han — modsat Heidenstam,
der følger instinktet mod øst — ført af
forstanden mod vest til Amerika, nyttens
forjættede land.
Opholdet derovre varede ikke længe.
Der var for meget, der frastødte, og for
meget, der trak.
Barnet, der engang havde nemmet, at
der udenom den synlige verden var en
anden nok saa indholdsrig og lokkende, og
for hvem engang intet var dødt, alting
fyldt af liv (Thanatos), gjorde oprør mod
manden, der skulde dresseres til at tro paa,
Fot. J. Jæger.
TER HALLSTRÖM 1883.
at alt var mekanisk, beregneligt, ydre og
fornuftigt. De store skove og de stille
søer kaldte paa ham og lovede ham et
liv, der ikke var jagen, albuestød, hidset
fra morgen til aften, men velhavende paa
plads og tid, rigt paa ensomhed og storhed,
stille og fuldt af skønhed, omgivet af
løvets sus og overhvælvet af stjernens skin.
En rytme dybt i ham trængte til at
udløses. Midt i dagenes og nætternes
ensformige følgen hinanden længtes han efter
den lange vinters og den korte sommers
store modsætning, efter døden, paa hvis
baggrund livet hævder sig en kort og
skælvende tilværelse, efter det anelsesfulde,
efter den sælsomt forhøjede livsspænding,
efter lyset, der er ekstatisk i sin styrke —
uholdbart og skrøbeligt — og mulmet, der
er fuldt af usynlige ting.
Omgivet af livets højlydte, øredøvende
brus længes han efter livet, der vandres i
dødens skygge. Livet, der i kampen med
døden naar en gennemsigtig, men herlig
skønhed, som den sikre besiddelse aldrig
vilde kunne forlene det med.
Det kaldte paa ham alt det, der havde
sat sine mærker dybere i hans sjæl end
han havde vidst, og han kom tilbage som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
