Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fjärde häftet - Ur musikens förhistoria. Av Alf Nyman - Skibsskruen. Av Carl Sörensen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
i ;8
ALF NYMAN
trakta den lyckliga utveckling, som förde
den från de hårda livsnödvändigheternas
plan till den friska och glittrande
friheten i ett Mozartskt Allegro. Att ha
tjänat livet kan aldrig vara någon skam:
då skulle också den högre matematikens
regioner vara skandaliserade av att den
elementära aritmetiken har byteshandeln
med vapen, fänad och grannlåt att tacka
för sin uppkomst. Fingo musernas fina
händer också en del grovgöra pä sin
lott, så bevisar det endast, att livet
varit en svår sak, som fordade hårda
nävar för att slå sig fram.
SKIBSSKRUEN
Av CARL SÖRENSEN
ATASTROFEN skete en
Mandag Formiddag, mens
»Anna» laa midt ude i
Atlanterhavet paa Vej fra
Amerika till Europa med 66,042 Sække
Hvede. Oppe i Kahytten sad
Kaptejnen, Mester Hansen og første Styrmand
og spiste Frokost. Kaptejnen sad for
Bordenden med Mester til højre i Sofaen
og Styrmanden til venstre, og det hele
gik meget ceremonielt til, som det
an-staar sig Officerer af høj Rang. De var
alle tre velbarberede og friserede, og
baade Kpt. Holm og Første-Mester
Hansen var mødt i Mansketskjorte og med
nystrøget Flip. Første Styrmand gav
den i Gummiflip. Men en
Førstestyr-mandsgage er heller ikke til at prale af,
især naar man har Kone og Børn hjemme
i Frihavnsgade. Samtalen gik trægt som
sædvanlig og drejede sig om samme
Emner som sædvanlig, hvor meget Vand,
der var i Tankene for og agter, hvor
meget Kul, der var i Bunkerne, hvad
Fremgang Skibet havde haft det sidste
Etmaal, og hvornaar de kunde vente at
passere Skagen.
Nede paa Maskinpladsen stod anden
Mester foran Styrerattet. Han havde
lige set paa Trykmaalerne og paa
Vand-standsrørene henne paa Jernskoddet ind
til Fyrpladsen, det var som det skulde
være, og Maskinen og de forskellige
Pumper gik deres støtte, rolige Gang,
som de skulde. Nu stod han og stirrede
op paa Donkeymanden,der kravlede rundt
imellem de glidende Stempler og smurte.
Pludselig gav det en Sæt i Skibet,
som havde det sprængt en Sene eller en
Muskelfiber. I samme Nu fyldtes
Rummet med Damp, der hørtes en Hvæsen
som af et saaret Dyr og en forfærdelig
Stampen, og Stemplerne gik i et for
anden Mesters Øjne. 1 samme Nu lød
der et Klask i Jerndørken ved Siden af
ham som af et tungt Legemes Fald, og
Skibsskruen — propellern.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
