- Project Runeberg -  Ord och Bild / Trettionde årgången. 1921 /
214

(1892-1945)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fjärde häftet - P. E. Lange-Müller 1850—1920. Af William Behrend

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

William Behrend

Musiksestetiken er nu til Dags inde paa
lignende Veje. Alligevel uden
Kendskab til den skabende Aands Liv og
ydre Menneskelighed naa’r næppe nogen
den fulde Forstaaelse af og Indleven
med hans Frembringelser. Først naar
man finder Mennesket bag Værket, har
dette aabenbaret hele sit Indhold for
Betragteren eller Tilhøreren.

Det samme Synspunkt gælder jo
Lange-Müllers Værk. Men hin Thesis
om Goethes Værker kan man rigtignok
vanskelig anlægge paa den danske
Komponists ; allerede af den Grund, at han, som
berørt, med næsten ængstelig Skyhed
har vogtet paa at holde sin Person og
sin Livsførelse fjærn fra Betragtning og
Kommenteren. Endnu i sin høje Alder
holder han fast derved, som et Par
Brevlinjer (rettede til Forf. af disse Blade)
viser; naar de anføres, er det tillige,
fordi de afgiver et interessant
Vidnesbyrd om, hvorledes den, der skrev dem,
er en fin og bevidst Kunstæstetiker, der
tilmed her er bleven berørt af de senere

Tiders sjælelige Forskning: »–jeg

føler mere og mere bekræftet min gamle
Anskuelse: at Kunstens Frigjorthed fra
alle personlige »Vedhængsler» bedst
tjener dens Formaal: den umiddelbare,
ureflekterede Tilegnelse hos Modtagerne.
Om Musikken ialtfald troer jeg det
gjælder, at den oprinder fra
Underbevidstheden og henvender sig til
Underbevidstheden (et moderne, for Musikken
ganske frugtbart Begreb) og at den ikke
vinder i Intensitet ved at ledsages af
en Mængde Overbevidstheden
(Intelligensen) tilflydende Oplysninger, som
maaske nok klare dens historiske — og
naturhistoriske — Oprindelse, men
svækker dens direkte samlede Virkning».

De, der har skrevet om Lange-Müller,
har da kun haft saare lidt at fortælle
om hans Liv og Personlighed. Udadtil
har han ført det rolige og uafhængige

Liv, som hans Svagelighed bød det og
hans økonomiske Forhold heldigvis tillod
det. Og man har maaske Lov at
antage, at — som det væsentlig galdt J.
P. E. Hartmann — hans
Kompositioner i det Hele og Store har haft deres
Udspring ene i hans Fantasi — ikke i
indre personlige Rørelser eller i ydre
Oplevelser.

Dog er det værd at fremhæve —
under Hensyn til hvad vi véd og foran har
berettet om Lange Müllers drømmeriske,
eneboeragtige Naturel og hans legemlige
Skrøbelighed -— at hans Værker
ingenlunde helt igennem bærer Præg heraf.
Hans Energi har været saa stor, hans
Fantasi saa levende, hans Livsvilje saa
stærk, at der i Værkerne ogsaa kan
møde os en varm blodrig Higen mod
Livet, en festlig Glæde derved, en
malende Skildring af dets skønne Lyssider.
Ikke heller Kraft er ham nægtet.
Tvert-imod: der staar et helt Vejr i
»Efter-aarssymfonien», der er Vælde i
Bølgernes hedenske Sang (i »Agnete og
Havmanden»), Havsus i »Vikingeblod», der
er drønende Pathos i et Værk som
»Niels Ebbesen» og — allermest i
»Ud-stillingskantaten», 1888, er der ung
Fyrighed og kækt Livsmod, saaledes at denne
Komponist, hvad man vel næppe havde
ventet, blev den, der fremfor nogen
dansk gav denne den moderne
Mekanikens Epoke et malende musikalsk Udtryk.
Han skildrer her i staalsatte Toner
Arbejdet i Fabriken, gengiver Vælden i
det dirrende Slid og synger Hymner
til Arbejdskraftens og -lystens Pris.
Den tilbageholdende Kunstner har her
følt Tiden paa Pulsen, den svage Månd
har lagt spænstig Kraft i sine Toner.
Og man vil lægge Mærke til, at i dette
prægtig inspirerede Værk — i hvilket
i øvrig ogsaa de yndefulde Udslag af
Lange-Müllers Muse har faaet Plads —
er visse Sider af hans ejendommelige

214

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri May 10 18:55:48 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/ordochbild/1921/0242.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free