- Project Runeberg -  Ord och Bild / Trettionde årgången. 1921 /
381

(1892-1945)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sjunde häftet - Sigrid Undsets sidste roman. Av Kristian Elster - En Opera om Grønland og Eskimoerne. »Kaddara» af Hakon Børresen. Af Gunnar Hauch

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Sigrid Undsets sidste roman

kan fylde hele hendes væsen Hun trænger
ikke — endnu ikke — at bygge sit liv op
med andre værdier. Hvad der siden, i
ægteskapet, må ske, og hvad der da kan
berge hende, vil det næste bind vise. En
antydning ligger der kanske i Kristins
tanker midt i al kviden — »hun vilde
hellere dö for at föde Erlend en sön end at
de skulde dö begge engang, og husene stå
tomme efter dem, og kornet skulde duve
for fremmede over boernes deres». —

Uen ulykke som er Kristins, er da
heller ikke de lidelser hun må gjennemgå för
hun vinder den månd hun elsker. Og den
fare som möter hende reiser sig ikke fra
alt det hun må trodse sig til, heller ikke
fra at hun må gjöre ondt; men ulykken
er at den månd hun elsker, og som hun
så hensynslöst kjæmper for, ikke er hende
værdig, og at hun sjælelig forringes under
kampen. Og her er det man som altid
hos Sigrid Undset merker »moralen» —
ikke moral i vanlig betydning, men
livs-moralen, livsgjengjældelsen — »det botes
der for». Målet er, dömt udeltagende,
ubarmhjertig, ikke den hensynslöse kamp
værd, derfor må Kristin böde for al den
smerte hun forvolder andre, for at bringe
livsbalansen tilveie. Med andre ord,
kampen gir hende ikke lykke nok til at hun
kan föle sig brödefri. Hun må böte fordi
den månd hun elsker, ikke er elskoven
værd.

Den ypperlige og levende skildring av
Kristin, det som gjör hende til slikt nært
menneske for os, opnår fru Undset ved en
stærk dristighet, en djerv skildring av
sansernes magt over Kristin. Jeg vet få böker
hvor kjærlighetens væsen, dens blanding
av sanser og sjæl er git så smukt, så
dristig og sandfærdig, så enkelt og naturlig.
Så likefremt menneskelig. Romanen viser
hendes sansers våknen og vekst, deres fulde
modnen og sterke blomstren. Hun er i
sine sansers magt, men hendes sjæl
blomstrer med. Det er det sterke sunde
menneskes sanselighet, som er ulöselig
sammenbundet med den sjælelige fölelse. Hvad
kjærlighet er, samspillet av krop og sjæl,
gives i denne roman med en oprigtighet,
en inderlig styrke, som er skjön i sin
sand-færdighet. Vi er her langt utover
naturalismens fremstilling av kjærligheten som
den onde drift, den rå naturmagt, der som
en sygdom kaster sig over legemet. Det
er en klar livsstyrke i Sigrid Undsets
skildring som bærer over alle vanskeligheter
uten at undgå dem. Hun er like langt
fra de kvindelige forfattere som i
kjærligheten bare så en natur-ulykke, en pine,
som fra dem, som i den så en mörk mystisk
magt eller fra dem som skildret den som
ren lyrisk-tragisk fölelse. Derfor blir Kristin
Lavransdatters kjærlighetshistorie så
sandfærdig, ingen konstruert kjærlighetstragedie,
men en dyp og gripende livsberetning.

En Opera om Grønland og Eskimoerne

»Kaddara» af Hakon Børresen
Af G zinn ar Hatich

* ET KONGELIGE Teaters
^Opera synes under sin nuværende
|Ledelse at lukke Ørene stedse
mere for den internationale
Lite-ratur, hvorfra de fleste andre Operascener
henter Berigelse, for saa meget mere at lytte
til de hjemlige Toner. Det er en smuk
Tanke, som falder godt i Traad med den
nationale Stemning, som i disse Aar lever
i Danmark; men netop paa Operaens Om-

raade er det vistnok farligt, om vi alt for
meget kommer ind paa at følge Peer Gynts

Moral og er os selv nok. Fremsynt har
dansk Opera aldrig været og er det ej
heller i Nutiden; men i de sidste Aar har
den fostret enkelte Værker, som ved deres
Smag og Talent har føjet nye Værdier til
Operaens sparsomme Konto.

Ikke blot kunstnerisk, men ogsaa — i
tidligere Tid et Særsyn for dansk
Operakomposition — rent pekuniært. Ifjor
»Komedianter» af Enna, i Aar »Kaddara» af Hakon
Børresen.

Det pittoreske er et Tidens Tegn i

381

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri May 10 18:55:48 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/ordochbild/1921/0421.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free