Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Elfte häftet - St. St. Blicher og Sverige. Bidrag til den praktiske Skandinavismens Historie. Af Sören Vasegaard
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
St. St. Blicher o g Sv er ig e
Foruden sin Digtning befattede Blicher
sig med mangfoldige andre Ting udenfor
sit Embedes Gerning. Præster var endnu
paa den Tid Foregangsmænd paa
Om-raader, der i vore Dage anses for
halvvejs upassende for en Præst.
Plantnings-spørgsmaalet og Interessen derfor havde
Blicher hentet fra sin nære Ven,
Stats-skovrider Jens Bang paa Stendalsgaard,
i Nærheden af Thorning. Faareavl lærte
han Betydningen af fra sin Barndom paa
den jydske Hede. Strømpebinding kendte
han ligeledes fra sin Færden mellem
Hedebønder, og han vidste, hvilken
økonomisk Betydning det havde for Bonden
i de fattige Hedeegne (smlgn. hans
Novelle »Hosekræmmeren»). Efter hans
Forflytning til det østjydske Præstekald
i Spentrup Nord for Randers, skiftede
hans Interesser i nogen Maade Karakter
med den forandrede, mere frugtbare
Jordbund. I Spentrup arbejdede han bl. a.
for Hordyrkning (som Jordbunden her
var mere egnet til end Hedejorden i
Thorning) og for Hørlærredsvævning samt
for de i Forbindelse med Hørren
staa-ende Bearbejdningsmaskiner,
Skættemøl-ler o. lign. Fremdeles var Digterpræsten
en ivrig Forkæmper for den jydske
Kvægraces Forbedring og Forædling og
stillede i det lokale
Amtshusholdnings-selskab direkte Forslag om Anskaffelse
af Racetyre — et Forslag, som forøvrigt
blev gennemført, uden at der dog
foreligger noget positivt om Resultatet.
Alt dette var praktiske Udslag af
Blichers levende patriotiske Stræben og
nationale Sindelag. Bag hans Interesse
for Høravlen laa, som han siger i sine
Erindringer, den dobbelte Fordel, at
Pengene for jydske Lærreder til Hærens
Beklædning kunde blive i Landet, og
at Soldaterne fik Lærred, der var »100
Procent bedre og derover».
Paa denne nationaløkonomiske og
nationalpatriotiske Konto havde Blicher i
høj Grad »Landsfaderens» Kong
FREDERIK DEN SJETTES Øre, og af den Grund
kunde Digteren ogsaa opnaa
Understøttelse til andre Formaal.
Listen over Blichers Interesser er
nemlig ikke udtømt med ovenstaaende —
i øvrigt ingenlunde fuldstændige — Liste
over de økonomiske Opgaver, han
arbejdede for.
Hans medfødte Øre for jydske
Dialekter gav ham Idéen til Udarbejdelsen
af et dansk Dialektleksikon, og han havde
paa dette Omraade Samarbejde med den
bekendte Historiker, Sprog- og
Biblioteksmand og Literaturforsker C. Molbech,
hvis alsidige Arbejdsevne gav sig Udslag
i en utrolig Mængde Bøger paa
forskellige Omraader. Det blev nu forøvrigt
ikke til noget med Blichers Leksikon —
ogsaa dette Felt beherskede Molbech,
saa det blev ham, der fik det udgivet,
vistnok med rigelig Assistance fra Blicher s
Side.
Det var imidlertid paa dette Leksikons
Vegne, at Digteren i 1835 søgte og fik
sin første Understøttelse til sin første
Rejse i Skaane. Majestæten bevilgede
ham 300 Rigsdaler af Finanskassen til
»literære Ekscursioner» i Sommeren det
nævnte Aar, men — saa utroligt det
end lyder — Blicher, som aldrig kunde faa
sine Penge til at slaa til, naaede paa
denne Studierejse kun at faa brugt de
200 Rigsdaler.
Antagelig har Rejsen været meget
kort. Der foreligger — saa vidt mig
bekendt — ikke en eneste Optegnelse
hverken fra Blichers egen eller fra anden
Haand om, hvorlænge Rejsen varede,
eller hvad han foretog sig. Kun en Lap
Papir i Rigsarkivet fra den næsten
almægtige Jonas Collins Haand oplyser, at
Blicher havde faaet Understøttelsen.
Samme Lap Papir oplyser, at
Dialektforskeren kom igen næste Aar og
henvendte sig til sin Velynder og Hjælper
595
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
