Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tionde häftet - Oplevelse og Digtning. Af Carl Behrens
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Oplevelse og Digtning
boler og Problemer, som gav Henrik Ibsen
mere at tænke over, end han siden selv vilde
være ved.
Munk er som Dramatiker en Begynder,
mangler Begrænsningens Kunst. Men han er
en Digter, som sikkert vil bryde sig Vej. Der
er en tung og blussende Sensualisme over
dette Skuespil, som svulmer af Sentenser og
Lignelser. Orientens sødmefyldte og
duftsvangre Luft ligger over de vekslende
Optrin, og Modsætningsforholdet mellem
Herodes og hans Omgivelser, de skriftkloge,
Hofmændene, de romerske Udsendinge er
udformet med kraftig Retorik.
Opførelsen af Skuespillet paa Det kgl.
Theater gav kun et ufyldestgørende Indtryk
af dets Værd, saa meget mere som det
betydeligste Optrin: Herodes’ Møde med
Antonius og Kleopatra var udeladt. I
Virkeligheden er En Idealist ved sit uhyre Omfang, der
langt overgaar en enkelt Theateraftens, et
Læsedrama. Det forlanger den rolige
Tilegnelse og Overvejelse.
Munk er et Forfatternavn, som man bør
mærke sig. Han ligner ikke sine samtidige og
jævnaldrende. Denne hidtil ubekendte Præst
i et fjærnt jysk Landsogn vil sikkert snart
lade høre fra sig igen.
Da Sven Lange vändt sin Forfattersbanes
største dramatiske Sejr med En Dag paa
Hirschholm Slot med alle
Struensee-Perio-dens kendte Personligheder som handlende,
kunde man forudse, at nu vilde der blive
Hausse paa Theatret for den kulturhistoriske
Interiørkomedie. Og ganske rigtig mødte
Carl Gandrup, hvis en Akts Skuespil
Munken gaar i Enge ved Johannes Poulsens
geniale Spil ogsaa har bredt hans Ry til
Stockholm, med en Række historiske Billeder
Spotterens Hus (Aschehoug, Dansk Forlag)
omhandlende Peter Andreas Heiberg og hans
Skæbne fra Ungdomsaarene i Bergen til hans
sidste triste Periode som blind Olding i
Paris. Handlingen strækker sig da over et halvt
Aarhundrede og berører Heiberg som
Klubdigteren, som Thomasine Buntzens
Ægtefælle i det Øjeblik, da Landsforvisningen
rammer ham, og hun, der er betaget af den
chevalereske Gyllenborg, strax — lidet
motiveret forøvrigt — erklærer, at hun ikke vil
følge ham, og endelig Heibergs Alderdom paa
det tarvelige Tagkammer i Paris, hvor den af
den franske Regering pensionerede
Embedsmand modtager Besøg af sin Søn Johan
Ludvig Heiberg og hans unge Hustru Johanne
Luise.
Stykket er Interiører, som kun
sammenknyttes ved de forskellige Faser i
Hovedpersonens Liv. Han er den hensynsløse Ironiker,
hvem Thomasine advarer — der gaar Ild i
Spotterens Hus 1 Gandrup har med megen
Behændighed anvendt de historiske
Overleveringer, ja de historiske Ord som de
kendes fra Johanne Luise Heibergs Bog om P.
A. Heiberg og Fru Gyllembourg, er navnlig
formaaet at tegne et med Forstaaelse og
Hj ærtelag udført Billede af den gamle
Heiberg, hvis luende Harme over øvet Uret
Aarene ikke har kunnet slukke.
Gandrup er saa meget Kunstner, at hans
Behandling af de kendte literaturhistoriske
Personligheder — til de allerede nævnte
kommer yderligere Niels Lyhne Rahbek og
Kamma Rahbek — gærne accepteres. Men man
gruer ved Tanken om, hvad Dagens
tarvelige Rutinearbejdere kan finde paa, hvis den
kultur- og literaturhistoriske Interiørkomedie
skulde blive Mode og alle Theatre anskaffe
sig en saadan.
— Paa Vejen fra Oplevelse til Digtning er
vi da tilsidst naaet tilbage til Oplevelsen —
Memoirerne, omsat til Digtning. Denne har
fundet sin Støtte hos Overleveringen og de
kendte historiske Ord. En Triumf for
Memoirerne og deres Livsindhold.
Men Digtningen maa alligevel løsrive sig
og søge Sin egen frie Ørneflugt mod det
himmelske Lys!
567
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
