Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nionde häftet - Norsk kritik. Av Charles Kent
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Norsk kritik
Heller ikke Frk. Kielland har naadd frem
til noe konsekvent humanistisk Livssyn; hun
er i sin Reaktion mot Naturalismen og
Nyromantikken havnet i en slags gammeldags,
man fristes til at si ægte Romantik. Et
romantisk Syn paa Tilværelsen kommer
særlig klart til Orde i hendes Opsats »Lyrik og
Livsfølelse» i denne Samling:
»Ungdommen har en teft som den modne alder
mister; den aner at livet som vi ser det, ikke er
alt, ikke det væsentlige engång. Den vil gripe
livets mening. Etsteds maa jo kontakten være som
formidler sammenhængen — mellem os og Gud og
mellem
alle ting i deres spredte vrimmel
som staar og suser mørke mot hverandre,
som det heter i Olaf Bulls digt »Fantasien». Kunde
vi gripe den\ Men det kan vi jo ikke, vi kan bare
ane og fornemme og gripe ut i luften. Saa gir vi
det op. En dag er drømmenes tid forbi, og tal og
kjendsgjerninger begynder sin marsj gjennem
hjernen. Snart har vi bare et skuldertræk tilovers for
dem som søker en virkelighet bakom den synlige.
Vi gaar filisteriet og spidsborgerligheten i vold. —
De fleste av os da. Nogen findes der jo som holder
sig til digterne og er deres bedste og egentligste
publikum. For digterne, de kan! De siger det
usigelige; kunde de ikke det, trængte vi dem ikke,
det andre kan vi jo si selv. — Men dette med at
si det usigelige, er ikke det bare romantisk vrøvl?
Naar alt kommer til alt, er det jo en umulighetl
— Vel, men saa er det altsaa et under. Ingen kan
komme tilbunds i hvordan det egentlig foregaar.
Men sikkert er det, at en digter i inspirerte øieblik
ved det magiske i siti fortn kan utirykke mere end
det som ligger i selve ordene».
Dette er jo Romantik av reneste Vand.
Intet Under derfor at neppe noen nulevende
nordisk Digter tiltaler hende som Pär
Lagerkvist, med hans romantiske Trosbekjendelse:
Jag vet att bortom det jag dunkelt anar
finns nya ting, mer sällsamt underbara
än de jag höll förundrad i min hand . . .
Men denne Kritiker er Romantiker, ikke
bare i sin Tro paa de »skjulte Lands»
Existens, men i sit Syn paa Menneskelivets
bærende Kræfter i denne Verden. Ikke for
ingen Ting begynder hun sin Opsats om
»Lyrik og Livsfølelse» med Henrik Wergeland.
Hun sympatiserer av Hjertet med
Wergelands Vilje til at tro paa det gode i
Mennesket. Hendes Livsanskuelse bygger paa
denne Tro, at Menneskekjærligheten er den
drivende moralske Makt. I Virkeligheten er
jo denne Anskuelse ikke saa langt fjernet
fra den naturalistiske, som Romantikerne
<
Eugenia Kielland.
gjerne tror. Den sentimentale Moral hos
Henrik Wergeland gik jo ganske
smerte-fritt over i den Bjørnsonske Utilitarisme —
»vort savn
møder det samledes gavn»,
og Gunnar Heiberg trækker igjen bare
Kon-.sekvensen av denne Tankegang, naar ban i
et av sine Skuespil lar sin Meningsfælle si:
»Enhver er sig selv nærmest — derfor la
os hjælpe hverandre. Vi elsker os selv —
derfor har vi styrke til at elske andre. . . . det
er den stolte, skjønne Jeg-kjærlighet vi
mangler. Og før vi vedkj ender os den, blir
der ikke rent mellem menneskene.» Og det
er vel netop dette Helge Krog sigter til,
naar han priser Gunnar Heiberg som det frie
Sind, Livsglædens Forkjæmper: »Hos ham
er der ingen syke punkter, ingen mørkeredd-
het.»–
Men heldigvis eier Frk. Kielland ved siden
av sin romantiske Livsanskuelse ogsaa en
levende Virkelighetssans, en Følelse for det
som er ægte i Liv og Digtning, og denne
Sans er — ved Siden av en høi og
omfattende literær Dannelse — hendes Styrke som
Kritiker. Hver av hendes fire Opsatser om
norske Romanforfattere — Sigrid Undset,
Olav Duun, Johan Boj er og Nini Roll Anker
— gir Bevis paa hendes Evne til at kontrollere
— og forklare — Digtningen ved Livets
Hjælp. Bedre end hun har gjort det, har til
dato ingen Kritiker karakterisert de unge
Kvinder i Sigrid Undsets Nutidsfortællinger,
149
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
