Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fjärde häftet - Vilhelm Andersen. Af Paul V. Rubow
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Vilhelm Andersen
gjort en Begyndelse til en Læsning af den
mystiske Digters Hieroglyffer, idet Vilh.
Andersen har fundet noget Personligt i alle
disse Fabler, en hemmelighedsfuldt
standset Livsudfoldelse, en halvorientalsk
religiøs Kvindetilbeders Bekendelser. —
Rækken af Biografier er senere bleven fortsat
med en Bog om Pontoppidan, der
kyndigt gennemgaar dette Forfatterskabs
Motiver uden at søge ind til dets Kerne, og
en om Vilh. Topsøe, hvis elskværdige
Romaner og Fortællinger fremtræder meget
forskønnede i hans Gendigtning. Vigtig er
i det sidste Arbejde hans fint nuancerede
Paavisning af Topsøes Holdning over for
det saakaldte moderne Gennembrud; det
er et Afsnit af Brandesianismens Historie,
som her er dokumenteret.
Det lærdeste og aandrigste Vilh.
Andersen har skrevet, turde være hans to
Gange to Binds Værk om den danske
Humanisme — den store Torso som han
kaldte Tider og Typer af dansk Aands
Historie (1907—16). Det skulde være
blevet til intet mindre end en Biografi og
Karakteristik af Danskheden. Ifölge den
Plan der skitseres i den overdaadigt skrevne
Indledning skulde det have fremstillet
ikke alene Skole- og
Universitetsdannel-sens Historie, men ogsaa det religiøse og
kirkelige Livs og endelig være
mundet ud i en folkepsykologisk Bestemmelse.
Planen, som vilde have krævet et
halvhundrede Bind, blev naturligvis aldrig
realiseret. Den tvinger En til at tænke paa
et paatænkt Værk af hans Aandsfrænde,
Filosoffen Rasmus Nielsen, en spirituel
Talekunstner som han, der i sin
Grundideernes Logik ligeledes vilde have
opsummeret al sin Viden og Tænkning —•
men som ogsaa maatte nøjes med at se en
ringe Brøkdel udført. Det bevarede
Fragment er dog interessant nok, det skildrer
den antike Renæssances Eftervirkninger i
dansk Aandsliv fra Saxo til Holberg, og
Nyhumanismen fra P. O. Brøndsted til
Julius Lange. Et Forarbejde forelaa i H.
F. Rørdams grundlærde og klartskrevne,
meget omfattende Værk om Københavns
Universitets Historie i Tiden nærmest efter
Reformationen, men Rørdam var ikke
Portrættegner som Vilh. Andersen — han
først formaaede at blæse Liv i disse døde
Bogstaver. Det statelige Diptychon
(Erasmus—Goethe) bringer med sine Billeder
af de tunge og stridige danske Gemytters
Bøjning under Romeraaget noget som ingen
anden end han vilde kunne give. Hans
fine græsk-latinske Dannelse er her bleven
forunderlig frugtbar. Det er et Vidnesbyrd
om nogle af de ædleste Elementer i dansk
Kultur, givet af en Månd som selv har hele
Traditionen inde. Disse gamle Latinere er
mest Provinsmennesker som deres Biograf;
de har bevaret den trohjertige klassiske
Tugt igennem Tidernes vexlende
Paavirkninger fra Vest og Syd. Typen bliver
ofte lidt gold og fattig; nogle af dens
Repræsentanter er ikke fri for at være stive
og hovmodige — den grundige
Forstands-disciplin har hindret deres Hjerter i at
smeltes. Imellem den hede
Middelhavs-kultur, de har været underlagt, og den
dunkle og dybe nordiske Aand, der var dem
medfødt, ligger den barske Lutherdom. De
har ikke altid rigtig kunnet faa Mæle i
deres lærde Folianter, ofte er det blevet
ved nogle blufærdige Citater. Den romanske
Verdens Humanister har lettere
sammensmeltet de hedenske og katholske
Elementer, en Fénelon, en Rollin følte sig
anderledes som direkte Arvinger til den
græskromerske Visdom end en Falster eller
Bastholm. Vore ærlige Ny-Romere og
Ny-Hellenere savner undertiden
Temperament og Natur. Nogle af dem tager sig
sandt at sige kønnere ud i Vilh. Andersens
Gengivelse end de var in factis.
Fra hans Ungdom foreligger der endnu
en Mængde Arbejder, der giver ham i en
levende Mangfoldighed, som ikke er den
modneste Alder forundt. Der er de ypper-
205
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
