Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Femte häftet - Nyere dansk Litteraturforskning. Af Aage Houken
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Aage Hou k e n
maaske kan savnes, er den litteraturhistoriske
Fremstilling af Hauchs Forhold til samtidig
tysk Romantik, men det kommer maaske
i næste Bind. Afdøde Domprovst, Dr. theol.
Martensen-Larsen har i to smaa Bøger
med Held revideret Billedet af
Paludan-Muller, saa det nu er klart, at han var
overbevist Kristen. Han vender sig navnlig mod
det Billede, Vilh. Andersen har givet i sin
store Biografi (1910), og maa siges at have
sejret —■ se Bøgerne »Den virkelige
Paludan-Müller» og »Paludan-Muller og Martensen»
(begge 1924). —- H. C. Andersens Liv har
altid fristet til Behandling, og mange Bøger
er udkommet i Aarenes Løb. Som noget af
det bedste nævnes Rigmor Stampes »H. C.
Andersen og hans nærmeste Omgangskreds»
(1918), Skuespilleren Elith Reumerts
Bøger »Andersen og det Melchiorske Hjem»
(1924) og især »H. C. Andersen som han
var» (1925), et smukt, velment, men ikke
overbevisende Forsøg paa at ændre
Billedet af Andersen, saaledes at det sygelige
og overforfængelige forsvinder. Det falder
uheldigt ud, naar man læser Sindssygelægen
Hjalmar Helwegs psykiatriske Studie
over Andersen (1927). En fortræffelig Bog
er Karl Larsens »H. C. Andersen i Text
og Billeder» (1925), hvorimod Rektor H.
St. Holbechs lille Bog (1925) ikke giver
ret meget. Rubows store
Eventyr-Undersøgelse er allerede nævnt. — Hans Kyrre,
en kendt Skolemand, har gennem flere
litteraturhistoriske Værker vist god Smag og
kultiveret Form, f. Ex. i Bøger om Rahbek
(1914), Henrik Hertz (1916) og Goldschmidt
(1919) uden dog at trænge til Bunds i
Digterne. Søren Vasegaard er Forfatter
til et Par Blicher-Undersøgelser:
»Nordlysperioden i Blichers Digtning» (1917) og »Til
Belysning af Blichers Liv og Digtning»
(1926), hvoraf navnlig den første er
værdifuld, fordi den gennem en fortjenstfuld
sproglig og stoflig Forfatterbestemmelse har
fjernet nogle værdiløse Noveller fra Blichers
Værker, som i Virkeligheden er skrevet af
en anden. Den anden Bog er en Samling
smaa Detailundersøgelser, der vil kunne
komme den store Blicher-Biografi til Gode,
som vei engang maa komme. (En
mindre, men solid Biografi har Søren Vasegaard
selv udgivet 1932.) Det falder noget smaat,
men der er sagtens meget rigtigt deri, bl. a.
tror jeg, det er rigtigt, naar Forfatteren saa
stærkt betoner og paaviser Faderens, Niels
Blichers, Indflydelse; men det virker lidt
komisk, naar han i flere Tilfælde udnævner
forskellige Noveller til at være »ubetinget det
interessanteste af Blichers Arbejder». —
Afdøde Prof. F. Rønning, Forfatter til det
store, men i dets Udførelse uretfærdige Værk
»Rationalismens Tidsalder» (1886—99), har
skrevet det største existerende Værk om
Grundtvig (4 Bind, 1907—14). Grundtvig
er hans Helt, og i Sammenligning med ham
blegner alt andet, ogsaa det 18. Aarhundrede,
som han behandler i førstnævnte Værk ikke
for dets egen Skyld, men som Folie for
Grundtvig. Han har ogsaa ladet kirkehistoriske
Synspunkter have Forrangen for
litteraturhistoriske, har saaledes næsten ikke taget
Hensyn til Kunstformernes og Stilens Historie
i det 18. Aarhundrede. Heller ikke har han
Blik for de Tilløb til Romantik, som findes i
Perioden, og som man netop i disse Aar
er særlig opmærksom paa, se f. Ex.
Svenskeren Prof. Martin Lamms
»Upplysningstidens romantik» (1918), Blancks »Den
nordiska renässansen» (1911) og van Tieghem
»Le préromantisme» (Paris 1923), se ogsaa
Rubows Afhandlinger i »Litterære Studier».
Lige før sin Død i 1929 udgav Rønning en
populær Skildring af B. S. Ingemanns Liv
og Digtning. — Prof. Edv. Lehmanns
oprindelig paa Svensk skrevne Bog om Grundtvig
er ogsaa udkommet paa Dansk (1929),
indeholdende efter de flestes Mening noget af
det bedste, der er sagt om ham.
Om Aarhundredets anden Stormand Søren
Kierkegaard er der baade i Ind- og
Udland udkommet en Mængde Skrifter, der
viser, hvor mægtigt han stadig formaar at
fængsle. I mange Aar har man her været
optaget af Udgivelsen af hans Papirer, der
har været lagt i Hænderne paa saa kyndige
Folk som P. A. Heiberg og Prof. Kuhr. Den
første har i selvstændige Skrifter givet
vigtige Bidrag til Forstaaelsen af Kierkegaards
religiøse Udvikling »Et Segment af Søren
Kierkegaards religiøse Udvikling» (1918) og
»Søren Kierkegaards religiøse Udvikling.
Psykologisk Mikroskopi» (1925). Et Par
Doktordisputatser har behandlet Kierkegaards
Opfattelse af Sokrates (J. Himmelstrup 1924)
og Begrebet Humor hos Kierkegaard (Jul.
Schousboe 1925), og den gamle
Troels-Lund forsøgte i et posthumt Værk, 3. Bind
af hans Alderdomsværk »Bakkehus og
Solbjerg» at indrangere Kierkegaard i Rækken
af de Personligheder, der for ham er Re-
282
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
