- Project Runeberg -  Ord och Bild / Fyrtionionde årgången. 1940 /
463

(1892-1951)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tionde häftet - H. C. Branner. Et dansk Spejlbillede. Av Gudmund Roger-Henrichsen

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

H. C. Branner

Andersen i den Henseende. Ogsaa Branner
er kasseret som Skuespiller. Som
Hørespildramatiker fortjener han imidlertid
Fremgang. Han har Blik for Scenevirkninger og
Evner for god, naturlig Replik, men
Sandheden tro, hans sproglige Talent udfolder sig
rigest i den bredere Prosa. Hans
eftertænksomme Sind kommer her mere til sin Ret.
Han skal have Plads at røre sig paa. Dog
ikke ubegrænset. Novellen klæder ham bedst.
Den tvinger ham til Koncentration, Fasthed
og nøje Afpudsning. »Om lidt er vi borte» er
derfor hidintil det Værk i hans
Forfatterskab, der fortjener Navn af Kunstværk. Vejen
hertil gaar gennem Romanerne »Legetøj» og
»Barnet leger ved Stranden», der ser to
gamle Emner: Forretning og Ægteskab ud
fra nye sjælelige Synsvinkler.

»Legetøj» er baade Underholdningsroman
og Ideroman. Man kan læse den ud i en Køre
for bare at faa at vide, hvordan det gaar
Legetøjsfirmaet Kejserboderne med den
kævlende Ledelse. Man kan »sluge» den for at
se om Struggleren Feddersen med
Rotte-øjene faar væltet tredje Generation af
Direktørstolen, om Firmaet klarer de økonomiske
Vanskeligheder, om Folkene i Pakkælderen
bliver Bytte for Ledelsens Luner og om
Chefaspiranten Martin Lind faar »Pigen med
de triumferende Bryster». Men man kan ogsaa
læse den som en menneskelig Skildring af
en Flok Københavneres Privatliv, der bliver
mer eller mindre ødelagt af
Arbejdsforholdene i et privatkapitalistisk Firma med en
sort Fortid, grundet som det er paa
aar-gammelt Salg af pornografiske Postkort. Og
saa kan man endelig læse saa grundigt, at
man kommer ind til selve Romanens Ide. Det
viser sig da, at H. C. Branners Debutarbejde
med det spøgefulde Navn »Legetøj» er en
yderst alvorlig — omend satirisk —
Fremstilling af Kampen mellem kommerciel Moral
og human Moral, først i det menneskelige
Sind, derefter i det lille Legetøjssamfund, og
til sidst i Verdenssamfundet, hvor politiske
Ensretningspartier af lutter Magtbegær søger
at jævne humane Tanker med Jorden. I
General Branners Kamp er der karakteristisk
nok ingen egentlige Sejrherrer. De haardeste
af Forretningsmændene redder sig ved de
laveste Kneb, men Etikeren gaar alligevel ud
af Striden med Krans om Lokkerne. Martin
Lind, Chefaspiranten, der giver Fanden i
Karriere og tom Magt, vender Pesthulen
Kejserboderne Ryggen og gifter sig med

Firmaets eneste sunde Kvinde. »Manden med
det spaltede Sind», Tænkeren, for hvem al
Fanatisme er Pest, finder gennem et sygt
Samfund frem til »Kvinden med de
triumferende Bryster», til de sundeste Instinkter og
den reneste Menneskelighed. Med dette
symbolske Ægteskab slutter Bogen, der ikke
som det er blevet hævdet er nogen social
Roman med økonomisk Livssyn, men en
psykologisk Roman med et humant
Evangelium.

To Aar efter i 1937 kom »Barnet leger ved
Stranden». Det er tilsyneladende en
Ægteskabsroman med Bimotiv tilfælles med
Hørespillet »Eftermæle», men ved nærmere
Eftersyn en fuldstændigere Skildring af Manden
med det spaltede Sind, altsaa hvad man kunde
kalde en indre Fortsættelse af »Legetøj», for
i det ydre er de ganske forskellige. Mens
»Legetøj» hovedsagelig foregaar i København,
foregaar »Barnet» væsentligt paa Landet.
Mens »Legetøj» skildrer mange Mennesker
fra forskellige Samfundslag, skildrer »Barnet»
kun faa fraet borgerligt Milieu,og denkollektive
Fremstilling er forladt til Fordel for en
dag-bogsagtig Redegørelse. Bogens ene
Hovedperson, Manden med det spaltede Sind,
fortæller selv hvad han oplever, tænker og
føler. Ægteskabet er gaaet i Stykker for ham.
Tilsyneladende paa Gund af
Uoverensstemmelser mellem ham og Konen efter deres
Drengs Død. Men ogsaa kun tilsyneladende.
For da han kommer i nogenlunde Ro paa
Landet og naar igennem Maaneders
Sjælekrise, gaar det op for ham, at han alene
bærer Skylden eller rettere sagt hans Fantasi.
Uden at ane det er han blevet et Bytte for
sine egne Tanker og Vrangforestillinger. Det
instinktive Had, hans Kone har været udsat
for lige siden Barneaarene, har umærkeligt
sneget sig ind i ham og forvrænget hans
Opfattelse af hende. Hun staar Model for
en fremragende norsk Billedhugger af Kaj
Nielsen Typen, og han mistænker hende for
at staa i Forhold til ham. Hun føder ham en
Søn, og han tæller paa Fingrene ligesom
Jeronimus i Barselstuen. Hun forkæler
Sønnen, og han føler sig foranlediget til at
optræde haardt. Hun skejer ud efter Sønnens
Død af lutter Sorg, og han tillægger hende
helt andre Motiver. Misforstaaelser paa
Misforstaaelser. Manden med det spaltede Sind
er blevet forført af sit eget syge Sind. I sit
landlige Eksil klynger han sig til nye
Mennesker med stærke Sanser for at hente Styrke

463

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 14:07:42 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ordochbild/1940/0519.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free