Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Åttonde häftet - Poul Reumert. Af Fredrik Schyberg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Fot. Holger Damgaard.
Poul Reumert og Karin Nellemose i »Volpone» 1929.
Poul Reumert
Af Frederik Schyberg
store Skuespillere er Enere, men de
staar sjældent alene. Stod de alene, vilde de
maaske ikke blive saa store. Den nyere
Teaterhistorie viser, at store Skuespillere
paafaldende hyppigt opstaar parvis, er samtidige
indenfor deres Land eller deres
Sprogom-raade — sjældent som Partnere, oftest som
Rivaler, altid til værdifuld Belysning og
Supplering af hinandens personlige Format
og kunstneriske Egenart. Publikum, det
letbevægelige, konkurrencelystne Publikum —
med dets uudryddelige Trang til
nødvendigvis at stille Værdier i Modsætningsforhold til
hinanden —- vil da i Reglen dele sig i Partier,
lidenskabelige, intolerante Partier, for hvem
den ene eller den anden af disse to Skue-
spillere nødvendigvis maa være den »største»,
den mest »ægte», kort sagt den »rigtige»
Skuespiller. Megen Uretfærdighed kan i de
aktuelle Øjeblikke flyde af denne nidkære
Klassifikation, denne kategoriske Partitagen. Først
Eftertiden vil kunne se, at her vel var Tale
om Rivalisering, men dog især om Supplering.
Skuespilkunsten kender to jævnbyrdige Arter.
Var Tidens to sceniske Afguder virkelig deres
Berømmelse værd, fyldte de helt de Maal,
Naturen havde sat for deres Evner (og
tilsammen et større Felt end nogen enkelt kan
naa), oplevede Tiden jo en sand
skuespilkunstnerisk Blomstring. Den enkelte
»fuldendte Kunstner» er et drømt og digtet
Begreb. Naturen har selv for de største trukket
346
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
