- Project Runeberg -  Ord och Bild / Femtioandra årgången. 1943 /
243

(1892-1951)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Femte häftet - Fred og Ufred. Af G. Krogh-Jensen

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

F r ed o g Uf red
Af G. Krogh-Jen sen

V__-di FRED og Krig har sikkert eksisteret

lige saa længe, som der har været Mennesker
paa Jorden. Herom lærte vi jo allerede som
Børn af selve Bibelen. I første Mosebog det
første Kapitel, altsaa lige i Begyndelsen af
det gamle Testamente, berettes der som
bekendt om, hvorledes Gud skabte Jorden og
Mennesket. I andet Kapitel berettes der i faa
og knappe Ord om Edens Have, som jo er
Bibelens eneste Billede af en virkelig Fredens
Verden. Men ak, allerede i det tredie Kapitel
findes Beretningen om Syndefaldet, og i det
fjerde Kapitel har vi det første Mord. Saa
hurtigt tog Menneskenes Ondskab til, og i
det sjette Kapitel er det kommet saa vidt, at
Gud angrer, at han har skabt Menneskene,
og beslutter at udslette dem fra Jordens
Overflade.

Medens Ufredens Gerning saaledes er
urgammel, er dens Modstykke af
mærkværdig ny Dato. De første Forløbere for egentligt
Fredsarbejde træffer vi i en Periode, der kun
ligger to—tre Hundrede Aar tilbage i Tiden,
og det organiserede, det kollektive
Fredsarbejde falder i Hovedsagen indenfor de sidste
hundrede, for ikke at sige indenfor de sidste
halvtreds Aar. Saa sent blev denne Sag sat
paa Menneskehedens Dagsorden.

Som Overskrift over det første Afsnit af
Fredsarbejdets Historie kan vi passende
sætte: I Begyndelsen var Ordet. Fredssagen
spirede nemlig frem gennem en Række Skrifter,
for største Delen Smaaskrifter, i hvilke
forskellige af det 17. og 18. Aarhundredes
Tænkere begyndte at beskæftige sig med
Fredstanken. Begyndelsen blev vistnok gjort af
Franskmanden La Croix, der i et lille Skrift,
der udkom 1623, slog til Lyd for en
international Forbundsdag, som skulde arbejde for
at sikre Freden og Handelens Frihed. Senere
fulgte Leibnitz, William Penn,
Saint-Si-mon og flere andre med lignende Tanker og
Forslag. Særlig betydningsfuldt var dog et
Skrift af Immanuel Kant, der udkom i
1795 med Titlen »Zum ewigen Frieden», et
Værk, som vi senere skal vende tilbage til.
Saaledes stod de frem, den ene efter den
anden, Enkeltpersoner, mest Filosoffer af Navn

og Ry, og begyndte spontant at tale Fredens
Sag. Stort andet og mere sker der ikke, før
vi passerer Aar 1800.

Det andet Afsnit af Fredsbevægelsens
Historie kan vi kalde Fredsforeningernes
Stadium. De spredte, men stærke Røster, Ordet,
var blevet hort og udløste en Trang, der, som
det viste sig, fandtes i store Dele af
Menneskeheden. Nu begyndte man at samles om
Fredssagen, og i Tiden efter 1800 dannedes den
ene Fredsförening efter den anden Verden
over. Det begyndte i Amerika og bredte sig
hurtigt over alle engelsktalende Lande, ofte
inspireret af Kvækerne. Ogsaa i Frankrig,
Tyskland og Italien blev der dannet
Freds-foreninger, og Danmark fik sin i 1882, stiftet
af vor berømte Landsmand Fredrik Bajer.
I Sverige blev den første Fredsförening
oprettet 1883, i Norge 1885.

Endelig blev der i 1892 oprettet et
permanent Fredsbureau i Bern, som skulde virke som
et Bindeled mellem alle de mange
forskelligartede Fredsforeninger rundt om i Verden.
Det var paa Fredrik Bajers Initiativ, at dette
Verdensfredsbureau blev dannet, og han var
selv Bureauets Præsident lige fra Oprettelsen
indtil 1907. Danmark fik, navnlig igennem
Fredrik Bajer, en Del Indflydelse paa
Fredssagen i denne forholdsvis frugtbare Fase af
dens Udvikling.

De mange Fredsforeningers Arbejde førte
imidlertid hurtigt over i det tredie og sidste
Stadium, som gaar lige op til vor Tid,
nemlig Fredskongressernes Stadium. Nu nøjes man
ikke længere med at samle Folk lokalt og
nationalt om Fredssagen, nu mener man at
gavne den bedst ved at samle Folk til store
internationale Moder, og man forstaar
udmærket godt den Tanke, der ligger bagved.
Som en Række Kæmpedemonstrationer for
Freden afholdtes der fra Slutningen af
Firserne og fremefter Verdensfredskongresser i
Paris, London, Rom og andre store Byer, og
man nærede en umaadelig Tillid til saadanne
Massetilkendegivelsers Betydning for Freden.
Man troede fuldt og fast paa, at man nu var
inde paa den helt rigtige Vej, og for at besegle
denne Tro rejste man Fredspaladset i Haag,

243

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 14:09:20 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ordochbild/1943/0275.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free