- Project Runeberg -  Ord och Bild / Femtioandra årgången. 1943 /
568

(1892-1945)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tolfte häftet - Dansk musik. Af Julius Clausen

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Julius Clausen

den saglige, hvor tonerne ikke sagde andet
og mere, end hvad de i og for sig gjorde,
og hvor al sentiment var banlyst. For at
stille sagen på spidsen sagde jeg en dag til
Carl Nielsen: »Nogle mennesker kommer
og spørger mig, hvad den ny musik er for
noget — så giver jeg dem den håndfaste
og populære forklaring, at den ene nok kan
være lige så god som den anden.» Han
svarede: »Aa ja, der kan være noget om det.»

Denne fordring om askese i musiken
gjorde den ikke munter og indtagende.
Carl Nielsen selv havde lune, men ikke
mange af hans elever. I den sidste snes år
har vi lidt en del af denne
abstraktions-musik, der med forkærlighed vendte
melodien ryggen for dristigt at experimentere
med rytmens mangfoldighed. Sandt nok
— her var landvinding at gøre.
Romantikerne havde her for ofte taget til takke
med traditionelle og banale vendinger,
hjulpet sig med overdrevent brug af
sekvenser. Men selv om Brahms har ret, at
»im Anfang war der Rhytmus», så var disse
polyfoniske musikøvelser med dyrkningen
af den horizontale linje på bekostning af
den vertikale — under stærk påvirkning af
Arn. Schonbergs musikteorier — dog i
længden yndere af »die holde Kunst» et
stykke for stærkt. Hvor var hvilen og
glæden, når disse udspekulerede prøver på
musikalsk matematik skulde gøre det ud
for den højeste form for tonekunst? For
at nyde det — eller blot forstå det —
måtte lytteren i forvejen grundigt have
studeret partituret. Ellers var det
tidsspilde eller det modsatte af ørenlyst at
komme ud for et vaskeægte, »sagligt»
musikopus.

Men i de sidste år er der tegn til, at
strømmen vil vende. De unge musikere
indrømmer nu gerne, at Beethoven —
hvis navn tidligere stod på listen over den
mistænkelige, romantisk inficerede musik
og sattes i skammekrogen til fordel for
Bach og Mozart — dog har skrevet ad-

skillige værdifulde sager; og selv er de unge
tonekunstnere (som har deres egen,
energiske forening med mange »urpremièrer»)
ved at genopdage, at uden melodi skaber
man ikke musik. Den outreret-radikale
retning med dens mange misforståede
ungdommeligheder og overdrevne saglighed
har veget for en mere moderat, som dog
ikke mindre iltert kæmper for at finde ny
udtryksformer for sine ideer. Og det er jo
kun godt. Thi bevæger musiken sig blot
i vedtagne og stivnede former, ender den
med at blive triviel.

Radioen kom. Omkring 1930 var dens
herredømme slået fast. Den gav, — men
den tog også. Statsradiofonien etablerede
ved siden af det daglige musikbehov sine
udmærkede Torsdagskoncerter, ofte med
celebre fremmede dirigenter og betydelige
solister. Men derved skabtes en
konkurrence med de økonomisk mindre
stabiliserede gamle musikforeninger, som måtte
vige og lukke dørene. Således gik den
ærværdige »Musikforeningen», stiftet i 1836,
til hvilken bl. a. Weyse havde stået fadder,
ad undas kort før sit sekel-jubilæum. Og
lignende skæbne fik »Cæciliaforeningen»,
»Dansk Koncertforening» og
»Filharmonisk Selskab». Nogen erstatning har man
fået i et par orkesterforetagender, det ene
under ledelse af den smarte dirigent Emil
Reesen, som har en fremragende evne til
at tumle et orkester; men disse entrepriser
er endnu så ny, og deres orkestre endnu
ikke så musikalsk saddelfaste, at de rigtig
er indgået i billedet af dansk koncertliv.
Kun én musikalsk institution har bevaret
sig ganske uberørt af radioens vælde. Det
er den gamle »Kammermusikforeningen»,
født i 1868 og således med 75 år på bagen.
Den ønsker ingenlunde transmissioner, men
har bevaret sit gamle præg som mødested
for ligesindede musikalsk indstillede
personer af det mandlige køn. Hver Fredag
fra Oktober til April musiceres her, men
uden al social koncerttvang ■—• de spillende

568

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri May 10 18:56:35 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/ordochbild/1943/0628.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free